Jul hos Nisserne

Københavnernisserne

af Lene Luther

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der meget passende hedder Nissen til efternavn.

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to mindre nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun er 28 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er en nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nis og Juliane har været gift i 33 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Der er også et lille gæsteværelse og værksted til Nis, hvor han kan bruge rigtig meget tid. Nis har selv bygget alle møblerne, og Juliane syr alt tøj og linned.

 

Sidste år var der bryllup juleaften, så det var en meget anderledes jul. Det var fætter Julle, der bor i Grønland. Han arbejder nemlig for julemanden. Han blev gift med grønlandske Aima, der er en ægte grønlandsk nisse.

 

En lille nissefamilie, der langt ude er i familie med Nis, bor i København. Faktisk bor de i Rådhustårnet lige midt på Rådhuspladsen i København. Nisseparret hedder Kalle og Siri, og deres børn, der er 22 år, hedder Pok og Ronja. Det var første gang, at Siri, Pok og Ronja var uden for København, så det var en stor oplevelse for dem at komme til bryllup i Rebild Bakker.

 

Under bryllupsfesten blev Lys, Julius, Pok og Ronja enige om, at det kunne være sjovt at holde juleaften sammen, så derfor er den københavnske familie blevet inviteret til at holde jul i Rebild Bakker.

 

Det er nu morgen den 22. december, og Lys og Julius er tidligt oppe. Der skal jo pyntes juletræ i dag, og så skal gæsteværelset gøres klar til familien fra Rådhustårnet.

 

”I kan begynde at dække bord” siger Juliane til børnene ”så kan jeg koge vand til te. Kan I ikke lige vække jeres far? Han er jo ikke sådan at drive ud ad sengen.”

 

”Far, kan du så vågne. Vi skal snart have morgenmad” siger Lys, idet hun trækker forhænget til alkoven til side.

 

”Ja”, siger Julius ”Vi skal jo have pyntet juletræet og lagt gaverne under det. Pok og Ronja kommer jo snart.”

 

”Nå, der går nogle timer endnu” siger Juliane med et smil. ”København er jo ikke bare lige sådan rundt om hjørnet.”

 

”Hvad for et hjørne?” spørger Julius sin mor.

 

”Det ved jeg faktisk ikke, men det er bare sådan noget man siger” svarer Juliane, ”men det betyder, at det er langt væk.”

 

”Lige så langt væk som Grønland?” spørger Julius. ”Det tog jo meget lang tid at komme helt derop. Faktisk tog det mange dage.”

 

”Nej!” udbryder Lys ”der er ikke noget, der er så langt væk som Grønland. Grønland ligger jo ved verdens ende.”

 

Juliane smiler, medens hun lytter til denne påstand fra Lys.

 

Imens er Nis nu endelig stået op og er gået på badeværelset.

 

”Så er morgenmaden klar. Sæt jer nu børn, så vi kan få spist. Vi har jo en travl formiddag” siger Juliane.

 

Da der senere er ryddet af bordet, siger Juliane. ”Så skal vi i gang. Nis, du tager juletræet ind og finder pynten frem. Børn, I går med mig ind i gæsteværelset, så vi kan få det gjort godt rent. Lys, du tager støvekluden og Julius, du tager kosten, og så er det bare at komme i gang.”

 

Snart efter er begge børn gået i gang. Juliane har for længst lært dem, at man skal hjælpe til med det huslige, så de gør det begge uden at brokke sig.

 

Juliane kan høre, at Lys synger til arbejdet. Det er en sang, som hun lige har lært af Trampe. Trampe, der er en glad og godmodig trold, har lært den af smeden, der er et menneske. Det betyder, at rigtig mange af jer læsere helt sikkert kender den. Lys synger: ”På loftet sidder nissen med sin julegrød, så god og sød, han nikker, og han spiser, og han er så glad, for julegrød er hans bedste mad.”

 

I gæsteværelset er der en stor seng til Siri og Kalle, så Juliane må derfor lige i værkstedet for at finde to madrasser, som Pok og Ronja kan sove på.

 

Da Juliane kommer ind i gæsteværelset med madrasserne, er Lys og Julius blevet færdige. ”Julius kan du ikke lige hente puder og dyner i værkstedet? Der er betræk på, så det behøver du ikke at finde” siger Juliane, og ”Lys, du kan lægge støveklud og kost på plads.”

 

I det samme kan de høre, at Nis er på vej. ”Så nu kommer far med træet. Gå du bare ind og hjælp ham med at pynte det” siger Juliane til sin datter.

 

Sidst på eftermiddagen er alt klart til at modtage Københavnernisserne, og Lys og Julius venter utålmodigt.

 

Efter en lille time er ventetiden overstået, og de kan høre nogle måger udenfor, der skræpper op for at fortælle, at de Københavnske nisser er ankommet. Lys og Julius løber alt, hvad de kan gennem tunnelen med deres forældre efter dem. Og da de kommer ud ad døren, kan de se, at de fire nisser er kravlet af mågerne, og nu er ved at samle deres rejseposer.

 

”Velkommen, velkommen” siger Juliane, da hun går familien i møde. ”Det er dejligt at se jer igen, og vi er glade for, at I har lyst til at holde jul sammen med os. Lad os gå indenfor i varmen.”

 

”Hvor er det dejligt at være her igen. Sidste år til brylluppet var der jo en del nisser, og der skete så meget, så vi fik ikke talt så meget sammen, som jeg kunne have ønsket. Det var en rigtig god ide, børnene fik” siger Siri. Hun vender sig om, at siger til mågerne ”Tusind tak for en dejlig tur.

 

”Det var da så lidt” svarer Magnus, som er den største af mågerne. ”Vi ses igen om fem dage.”

 

”I kan tro, at vi har planlagt flere ting, som I skal opleve” siger Lys til Pok og Ronja, da de alle er vel nede i huset. ”I dag skal vi ikke lave så meget, men i morgen skal vi blandt andet ud og stå på skøjter.”

 

”Ja” indskyder Julius, ”og I skal også til frokost hos vores troldevenner Trunte og Trampe i overmorgen.”

 

”Er det nu sikkert?” spørger Ronja med en let skælven i hendes stemme. Hun har jo hørt, at trolde og nisser ikke er særlige gode venner. Faktisk elsker trolde at drille nisser.

 

”Ork ja” svarer Julius. ”Trunte og Trampe er nogle herlige trolde, og de gør ingen fortræd, heller ikke nisser. Så I kan godt glæde jer.”

 

”Det lyder vist til, at børnene er fortsat, hvor de slap sidste år” griner Juliane. ”Kom nu skal jeg vise jer, hvor I skal sove. Vi har gjort rent og redt op til jer alle fire i vores gæsteværelse.”

 

”Her er vel nok dejligt,” siger Kalle meget hurtigt. ”Når der er nissekoner og nissebørn i nærheden, er det svært at få et ord indført. Har du ikke lagt mærke til det Nis?”

 

”Jo, det er rigtig nok,” griner Nis, ”men det er jeg jo så vant til, så det generer mig ikke. Desuden er det jo alligevel Juliane, der bestemmer her i huset.”

 

”Ja” smiler Juliane kærligt til sin mand, ”og sådan skal det gerne blive ved med at være.”

 

Nis smiler kærligt til Juliane og siger ”Hvis jeg dog alligevel må bestemme noget, så stemmer jeg for et godt glas nisseøl nu. Hvad siger I til det?”

 

Alle er fuldstændig enige med Nis. Og da det jo næsten er jul, får børnene også et lille glas.

 

Efter en hyggelig aften går alle til ro. Især børnene er spændt på næste dag, som jo er Lillejuleaften. Der er jo allerede bestemt flere ting, som de skal, så Københavnernisserne får nogle dejlige oplevelser.

 

Efter morgenmaden den næste dag siger Juliane til dem alle ”Så kan I godt tage overtøjet på. Og Nis vil du finde skøjterne frem. Så tager vi til søen og står på skøjter. Det har jo frosset godt de sidste par dage, så der er is på søen.”

 

Nis kigger på Kalle. ”Du kan lige hjælpe mig med slæden. Når vi kommer ud, kalder jeg nemlig bare på en af vores harevenner, så kommer han for at trække slæden.”

 

Ronja kigger med store overraskende øjne på Nis. ”Hvordan kalder du på en hare?”

 

”Jeg har et horn, som jeg puster i, og når harerne hører lyden, kommer en eller flere gerne løbende” svarer Nis. ”Nu kan du jo vente og se.”

 

Da de alle er oppe ved indgangen, tager Nis sit horn frem, og giver det til Ronja. ”Her Ronja, blæs så alt hvad du kan i hornet. Så skal du bare se løjer.”

 

Ronja tager forsigtigt hornet, tager en dyb indånding og sætter hornet til munden. Hun blæser alt, hvad hun kan, og ud af hornet kommer den smukkeste tone.

 

”Hvad nu?” siger Ronja.

 

”Bare vent. Der går ikke ret lang tid, så kommer en af vores harevenner” svarer Nis.

 

Og ganske rigtigt der går kun kort tid, så kommer Hansi løbende. Da han stopper op, siger han ”Er I klar til en tur?”

 

”Ja” siger Nis. ”Jeg har slæden klar, så jeg skal lige have spændt den på dig.”

 

Snart efter sidder alle i slæden på nær Julius og Pok. De sidder nemlig på ryggen af Hansi. Hansi hopper lystigt af sted mod søen. Slæden vejer jo næsten ingenting, så han kan ikke mærke, at han trækker den efter sig.

 

”Nøj, hvor har vi meget fart på” råber Pok. ”Vi falder forhåbentlig ikke af.”

 

”Du kan være ganske rolig” svarer Julius. ”Jeg har prøvet det mange gange før, og jeg er kun faldet af en gang. Men da jeg landede i sne, slog jeg mig slet ikke.”

 

”Det kilder helt i maven” griner Ronja i slæden. ”Det er vel nok sjovt.”

 

Så sætter Hansi farten ned. ”Så skal vi lige omkring det store egetræ derhenne, så er vi ved søen” råber han over skulderen.

 

Og ganske rigtigt der ligger den store smukke sø næsten helt hvid af sne og is. Det er kun ude på midten, at man kan se vand. Her har isen nemlig endnu ikke vundet.

 

”Nu bliver I inde ved kanten” siger Juliane til alle fire børn, da de med skøjterne på bevæger sig ud på isen. Lys og Julius løber kækt af sted. De har jo også prøvet det så mange gange før. Pok og Ronja er mere forsigtige, men det tager dem ikke lang tid, så mestrer de også kunsten i at løbe på skøjter.

 

”Hvad med dig Kalle? Har du ikke også lyst til at prøve” spørger Nis.

 

”Jo, hvis du også vil, så prøver jeg gerne. Jeg har ikke stået på skøjter, siden jeg var barn, og det kunne jo være skægt at prøve igen,” svarer Kalle.

 

Juliane og Siri beslutter sig for at beholde deres støvler på og blive på skovbunden. Juliane breder et tæppe ud, og de sætter sig på dette for at nyde synet af deres mænd og børn. De løber alle seks rundt på isen og har det sjovt, og alle griner højlydt, når en af dem falder på halen.

 

Lidt senere opdager Juliane, at Nis står helt stille, som lytter han efter et eller andet. Hun er klar over, at han har hørt noget. Juliane går hen til iskanten for at spørge Nis, hvad det er, han har hørt. Men inden hun når at spørge, siger Nis ”Der er en eller anden, der holder øje med os.”

 

Nis kigger rundt. Han fornemmer egentlig ikke nogen fare, men der er alligevel følelsen af at blive overvåget. Og pludselig ser han en rød hue stritte op over en bunke sne.

 

”Hallo! Hvem er det, der gemmer sig bag snebunken?” råber Nis over mod huen.

 

En nisse dukker frem. ”I må altså undskylde, at jeg sådan forstyrrer, men jeg synes, at det ser så sjovt ud. Jeg hedder for resten Thor. Jeg er hernede på en lille ferie, og jeg besluttede mig for at gå på opdagelse.”

 

”Sig mig, kender vi ikke hinanden?” spørger Nis. ”Er du ikke Thor fra Hammer Bakker? Jeg tror, at dine forældre er venner med min kones forældre, der bor i Hammer Bakker. De hedder Morten og Misse Fryd.”

 

”Jo, det er rigtigt. Hvor er det dog en lille verden, vi lever i,” siger Thor. ”Jeg kan godt genkende dig og Juliane fra Hammer Bakker. Det er dog en del år siden, vi sidst har truffet hinanden. Jeg bor ikke længere i Hammer Bakker, men i Skalborg lige ved Aalborg. På toppen af Skalborg Bakke bor der et menneske, der hedder Lene. Hun skriver historier om os nisser, og jeg bor hos hende. Det vil nu sige, at jeg har bygget et hjem inde i hulmuren hos hende. Lene sørger for, at jeg har mad hele året og ikke bare til jul, så jeg har det rigtig godt.”

 

”Har hun ikke noget imod, at du bor der?” spørger Juliane nysgerrigt.

 

”Nej, tværtimod,” svarer Thor. ”Hun er faktisk meget glad for nisser, og I skal se hendes hjem op til jul. Der er pyntet op overalt. Hvis I har lyst, kunne I jo komme forbi en eller anden jul, og så kan I se, hvordan jeg holder juleaften sammen med hende. Får I lyst, så send mig en besked via mågerne. Bare sig at beskeden skal til Thor i Skalborg, for de ved alle, hvor jeg bor.”

 

”Tusind tak for invitationen. Det vil vi tænke over,” siger Juliane.

 

”Fint, så ses vi måske. Nå, men jeg skal videre på opdagelse, så farvel så længe,” siger Thor, medens han vinkende går videre.

 

Juliane henter en kurv fra slæden.  

 

”Hvad har du med i kurven?” spørger Siri.

 

”Det er såmænd bare noget varmt te og nogle småkager. Jeg er sikker på, at det nok skal vække lykke” svarer Juliane, medens hun tømmer kurven for krus, te og småkager. ”Børnene bliver gerne sådan lidt sultne, når de løber på skøjter.”

 

”Halløj i skøjteløbere” råber Juliane ”så er der te og småkager”.

 

De kommer alle løbende så godt, som de nu engang kan med skøjter på. Især børnene er helt røde i hovederne af al den anstrengelse.

 

”Nu skal det gøre godt med en kop varm te” siger Nis, da han sætter sig ned.

 

Hansi lægger sig ved siden af tæppet. Han har tyk pels om vinteren, så det generer ham ikke at ligge på sneen. Og selv om man er en hare, kan man jo godt nyde en kop te og en småkage.

 

”Jeg har en ide” siger Hansi. ”Når vi har drukket teen, skulle vi så ikke tage over for at besøge Mikkel og Mikkeline?” Mikkel og Mikkeline er et rævepar, der bor lige i nærheden.

 

”Jo, det lyder da som en god ide” siger Juliane ”så kan vores gæster fra København møde et par ræve og se, at de også er meget søde”.

 

Så da de er færdige, pakker de tæppe, krus og skøjter sammen og sætter sig tilbage i slæden, som igen er spændt på Hansi. Igen sidder Julius og Pok på ryggen af Hansi.

 

Efter en kort løbetur holder de foran ræveindgangen, og Nis går hen for at råbe ned i gangen. En rævegrav kan være lang og dyb, da ræve er gode til at lave underjordiske gange. Der går ikke langt tid, så dukker både Mikkel og Mikkeline frem.

 

”Hej” siger Mikkel, da han ser, hvem det er, der har råbt. ”Hvor hyggeligt at se jer igen. Hvem er det, som I har med”.

 

”Det er såmænd bare vores julegæster fra det store København” siger Nis. ”De har aldrig hilst på en ræv før, og så tænkte vi, at vi hellere måtte lægge vejen omkring jer. Og det var da heldigt, at I er hjemme.

 

”Jamen, kom da endeligt med ned i vores hjem” siger Mikkeline. ”Men spænd lige slæden fra Hansi, så han kan komme med.” Rævegraven er nemlig stor nok til, at Hansi også kan bevæge sig rundt i den.

 

Snart efter sidder de alle nede i det lune rævebo. Nu har ræve dog ikke nogen møbler, så de sidder alle på jorden. De sidder dog ikke direkte på jorden, da jorden er belagt med rævenes pels. Når foråret kommer, begynder rævene at fælde deres vinterpels, og den gemmer de, da den er blød og lun at ligge og sidde på. Og så bruger Mikkeline også pelsen til sin rede, når hun får unger.

 

”Hvad synes I om Rebild Bakker” spørger Mikkeline Siri, ”er her ikke bare skønt”.

 

”Jo,” svarer Siri, ”og så er her utrolig stille. Vi er jo vant til larm fra mennesker og biler og andre ting, så vi skal vænne os til roen.”

 

”Og så må du ikke glemme at sige, at vi har sovet helt utroligt i nat” indskyder Kalle. ”Vi har jo næsten ikke hørt nogen som helst lyde.”

 

”Ja,” siger Nis, ”det er en af de store fordele ved at bo i en skov.”

 

”Har I ikke nogen børn” spørger Ronja nysgerrigt.

 

”Jo, det har vi da hvert år” svarer Mikkeline. ”Men vores børn bliver født tidligt om foråret, faktisk kan der stadig være sne, når de bliver født, og om efteråret er de gamle nok til at flytte hjemmefra.”

 

Ronja sidder med store øjne. ”Får I børn hvert år? Hvorfor beholder I ikke bare dem, som I allerede har fået?” Ronjas nysgerrighed kender ingen grænser.

 

”Modsat jer nisser, så er vores børn voksne meget hurtigt. Og da menneskene desværre skyder en del af os, hvis vi ikke passer på, er vi nød til at få mange børn, ellers vil vi simpelthen uddø” siger Mikkel med sorg i stemmen.

 

”Jamen, hvor skyder de jer” spørger Ronja. ”I gør jo ikke noget.”

 

”Nej, jeg ved såmænd heller ikke, hvorfor de skyder os. For efter hvad jeg har hørt, så spiser de os ikke engang. Jeg tror bare, at mennesker går på jagt for sjov, og så skyder de alle de dyr, som de kan se.”

 

”Hvad spiser I?” Ronja fortsætter med at spørge.

 

”Nogle ræve spiser faktisk mindre dyr som mus, fugle og hareunger, men ikke os. Vi har for mange gode venner blandt dem alle, så derfor er vi blevet vegetarer, da vi jo ikke kan spise vores venner. En vegetar er en, der ikke spiser kød” svarer Mikkeline. ”Så vi lever af grønt og frugt, og det har vi det helt fint med.”

 

”Glem ikke at nævne at jeg indimellem fanger en fisk i åen” siger Mikkel stolt. ”Og dem spiser vi da. Vi elsker en god fed ørred.”

 

Senere på dagen går turen tilbage til nisseboet for at slappe af resten af dagen. Og da alle er udmattede efter en dejlig dag med herlige oplevelser, går de tidligt til ro.

 

Næste morgen sover de alle lidt længe. Nu er det den 24. december, og det er årets store dag. Da de er stået op og har spist morgenmad, siger Juliane ”Hvem er klar til en ny stor oplevelse?” Det er dog nok mest henvendt til Pok og Ronja. ”I dag skal vi besøge troldene Trunte og Trampe i Troldehøjen.”

 

”Er det rigtigt? Skal vi virkelig besøge nogen trolde?” spørger Ronja. ”Jeg har altid troet, at trolde var farlige.”

 

”Det er vores trolde i hvert fald ikke” siger Lys.

 

”Julius, når du har fået overtøj på, kan du gå op og bruge hornet, så Hansi kan høre, at vi er klar til at tage af sted” siger Juliane.

 

Kort efter sidder de alle i slæden, og igen går det over stok og sten. Drengene har, ligesom dagen før, sat sig på ryggen af Hansi.

 

Det tager ikke lang tid, så holder Hansi foran en stor høj. Han stamper højlydt i jorden, så Trunte og Trampe kan høre ham, og efter et kort øjeblik åbner Trunte døren.

 

”Velkommen, velkommen til vores Troldehøj” siger Trunte. ”Kom nu endelig med ind i varmen. Også du Hansi.”

 

Bag Trunte dukker Trampe op. ”Er I der! Det var da dejligt med sådan et besøg. Kom endelig indenfor. Trunte er næsten færdig med frokosten.”

 

”Nøj, hvor er jeres hus stort” udbryder Pok, da de er kommet indenfor. ”Hvor har I dog meget plads. Og hvor er her dog hyggeligt.”

 

”Det er Truntemor, der står for alt her i huset. Jeg fejer bare gulvet, når jeg får besked på det” siger Trampe.

 

”Ja, og hvis ikke jeg var her, vil du gå til i skidt. Jeg skal sige jer, Trampe er ikke god til at holde orden og rent” siger Trunte. Hun fortsætter ”men sæt jer nu til bords. Maden er næsten færdig. Trampe vil du løfte vores gæster op på bordet.”

 

Trampe sætter sin hånd ned til gulvet, og så kravler Lys og Julius op på den for ligesom at vise, at det ikke er farligt. Trampe løfter dem forsigtigt op på bordet. For nogle år siden lavede Trampe et lille bord og nogle små stole, da nissefamilien holdt juleaften hos dem. Hansi hopper selvfølgelig bare op på en af de almindelige stole, men da der er lidt langt op til bordet, lægger Trampe et tykt tæpper under ham.

 

”Her dufter dejligt. Hvad har du lavet til os?” spørger Juliane, da Trunte bærer en stor gryde hen til bordet.

 

”Vi skal have brændenældesuppe først, og bagefter skal vi have skovbærgrød” svarer Trunte, medens hun øser op i både de store og små skåle.

 

”Hvad er brændenælder?” spørger Pok og Ronja næsten i kor.

 

”Det er en plante, som man faktisk kan brænde sig på, selvom der ikke er ild. Mennesker betragter den nok mest som en ukrudtsplante, men den smager rigtig godt, og så kan man også bruge den i nogle tilfælde, når man er syg” forklarer Trunte. ”Prøv at smag på den. Er den ikke god?”

 

”Jo, helt sikkert” svarer Ronja.

 

Bagefter får de skovbærgrød, som Trunte øser op i andre skåle.

 

”Jeg elsker skovbærgrød” siger Trampe. ”Det smager så dejligt sødt, og så har vi fået lidt fløde af vores ven smeden til at hælde ovenpå. Smeden er det eneste menneske, der ved, at vi bor her i Troldehøjen.”

 

”Jeg kan godt forstå, at du elsker skovbærgrød. Det smager himmelsk” siger Hansi. ”Jeg skal vist passe på med ikke at spise for meget, for jeg skulle jo gerne kunne trække slæden hjem til nisseboet igen.”

 

Da de er færdige med at spise, sætter Trampe sig i sin lænestol med alle fire nissebørn på sine lår, og så går han i gang med at fortælle, om dengang han og Trunte havde travlt med juleforberedelser, og Trampe skulle til smeden for at få ham til at købe de sidste ting. På sin vej mødte han en værre Filur, som overtalte ham til en byttehandel, og Trampe kom derfor hjem med en lodseddel i stedet for madvarer. Trunte blev selvfølgelig gal, men så dukkede der pludselig en snemand op. Han hed Snude-Skaft, og var helt alene i verden. Trunte og Trampe inviterede ham til at holde jul sammen med dem, men til deres store forskrækkelse opdagede de, at han blev mindre og mindre. Glæden var dog meget stor, da det så viste sig, at Trampe havde vundet en rejse til Julemandens værksted i Grønland. De tog Snude-Skaft med derop, og det reddede hans liv. Så nu bor Snude-Skaft stadig i Grønland og lever så vidt vides lykkelig. ”Se det var en rigtig slutning” slutter Trampe sin fortælling.

 

”Nå børn, nu skal vi hjem til nisseboet, så vi kan få sat grøden over” siger Juliane. ”Den skal jo helst være klar til i aften.”

 

”Tusind tak for en dejlig frokost” siger Siri til Trunte. ”Du og Trampe har virkelig ændret vores opfattelse af trolde, så tak for det.”

 

”Ja, vi vil meget gerne komme på besøg en anden gang” siger Ronja til Trampe. ”Så kan du måske fortælle en anden historie.”

 

”Det kunne være hyggeligt, og jeg har masser af historier i ærmet, så kom endelig en anden gang” svarer Trampe.

 

Lidt senere er de tilbage ved nisseboet, og har fået sagt farvel til Hansi, der løber hjem til sin kone.

 

”Nå, nu må vi vist hellere få sat grøden over, så den er klar til aftensmaden” siger Juliane. ”Børn I kan ligeså godt dække bordet med det samme, for så er det gjort. Siri kunne du ikke sætte vand over, så vi kan få en kop te?”

 

”Te, har du ikke mere lyst til en af mine nisseøl?” Nis ser spørgende på Kalle.

 

”Jo, det lyder da dejligt. Jeg går ud fra, at den er ligeså god, som den du lavede sidste år” svarer Kalle. ”Apropos sidste år så fik jeg ikke rigtig set dit værksted.”

 

”Jamen, så lad os da gå derud en tur. Så kan du se de ting, som jeg har gang i nu” siger Nis. Og da de går derud, er Juliane udmærket klar over, at de ikke ser de dem igen, før det er spisetid. Nis elsker sit værksted, og kan han vise det frem, glemmer han alt andet.

 

Medens de forsvinder ud i værkstedet, bliver børnene færdige med bordet.

 

”Mor, må vi tage et af spillene?” spørger Julius sin mor.

 

”Ja, selvfølgelig. Så kan I børn tage jer et spil, medens Siri og jeg laver te og grød” svarer Juliane. Og snart efter kan man dufte både te og grød. Ja, det er nu ikke grøden, man kan dufte. Men Juliane har lavet en speciel julekrydderiblanding, og hun har puttet lidt af den i grøden.

 

”Siri, hvis du tager dåsen derovre, så er der forskellige småkager, som vi kan få til teen” fortsætter Juliane.

 

Da teen er klar, sætter Siri og Juliane sig i lænestolene for at lave lidt håndarbejde. Nisser har næsten altid gang i et eller andet – mændene i værkstedet og kvinderne syr.

 

”Må jeg se, hvad du er i færd med at lave?” spørger Siri.

 

”Jeg er i gang med et par nye bukser til Julius. Han har det med at slide hul i dem, når han går i skoven med sin far. Men drenge er vel og bliver drenge, så det er der ikke noget mærkeligt i” siger Juliane.

 

”Det er et dejligt stof, men det ligner ikke noget, jeg er vant til at se” siger Siri.

 

”Det har jeg fået af smeden. Hans kone syr også selv tøj, og jeg får gerne nogle stumper fra hende. Det vil nu sige, at det er Trampe, der får dem til mig. Det, som smedens kone kalder for stumper, kan jeg jo få hele bluser og bukser ud af” siger Juliane. ”Jeg har faktisk en hel del liggende, så hvis du vil, må du meget gerne få noget med hjem.”

 

”Det lyder da dejligt, så det vil jeg da sige tak for” svarer Siri.

 

Lidt senere sidder de alle omkring bordene og spiser deres julegrød. Selvom nisser spiser grød meget tit, så er det lidt specielt ved juletid, når Juliane har puttet sit julekrydderi i. Og Nis har jo også årets julenisseøl, som han har brygget siden sommeren.

 

”Når vi holder jul i vores Rådhustårnet i København, så sætter mennesket altid en skål risengrød op til os. De er bare ikke klar over, at vi er så små, så der er grød til 100 nisser” siger Kalle. ”Men mennesker kan altså også lave en god grød, selvom den er anderledes end nissernes.”

 

”Måske I kunne komme over til os næste jul?” spørger Ronja. ”Så kan I se, hvordan vi holder jul, og se hvordan en stor by ser ud. Når jeg kigger ned på alle menneskene, så ser det ud til, at de alle har meget, meget travlt.”

 

”Ja” nærmest råber Lys og Julius i kor. ”Åh, mor og far kunne vi ikke gøre det?”

 

”Jo, hvad siger du lillefar? Det kunne vi vel nok finde ud af” spørger Juliane sin mand.

 

”Det kan vi da godt sige er en aftale. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan København ser ud” svarer Nis.

 

Da der er taget af bordet og vasket op, tænder Nis for lysene på juletræet.

 

”Lad os nu tage hinanden i hænderne og gå omkring træet” siger Nis. Og snart efter høres den ene julesang efter den anden. Og Lys får også lov til at synge den julesang, som hun har lært af smeden. Den kender københavnerfamilien dog allerede, da de jo tit har hørt menneskene synge, så de synger også med på den.

 

Da de har sunget alle julesangene, som de kan, sætter de sig ned.

 

”Hvad så børn, skal I have jeres pakker?” spørger Nis.

 

”Ja” råber de højlydt. De er jo meget spændte på, hvad julemanden har bragt dem. Nissebørn får gerne en pakke af julemanden og en af deres mor og far. Men da de jo har gæster, så får de også en af dem.

 

”Lys og Julius, her er der en pakke til jer hver fra os i København” siger Kalle, medens han giver dem en pakke hver.

 

Børnene pakker forsigtigt gaverne ud, og næh udbryder Lys, da hun ser, hvad hun har fået. Det er et pænt smykke i en kæde til at hænge om halsen.

 

”Sådan et har jeg aldrig haft før. Tusind, tusind tak” siger hun, medens hun giver dem et kram hver. Og Julius, der har fået en flot skede med kniv, giver dem et kram bagefter.

 

”Sikke fine gaver. Tusind tak skal I have” siger Juliane. ”Lys kan du finde gaverne til Ronja og Pok.” Juliane har brugt efteråret til at sy det fineste tøj til børnene.

 

”Nej, hvor er det dog flot” siger Siri, da hun ser, hvad de har fået. ”Det skal I passe godt på.”

 

”Må vi prøve det med det samme” spørger Ronja.

 

”Ja, selvfølgelig” svarer Juliane. ”Så kan jeg også se, om det passer jer, eller om det skal sys lidt ind.” Juliane kunne dog sagtens huske deres mål, så tøjet sidder, som det skal.

 

”Nå børn, nu er det vist ved at være sengetid. Skal vi alle sammen lige skåle en gang og så sige godnat” siger Juliane.

 

”Skål alle sammen” og hun slutter med ordene:

 

”Glædelig jul til jer alle”

 

 

Tilbage til historier