Jul hos Nisserne

Jul i Grønland

af Lene Luther

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der hedder meget passende Nissen til efternavn.

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to mindre nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun 25 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nis og Juliane har været gift i 30 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Det nyeste er, at de har fået bygget et lille gæsteværelse. Der er også et lille værksted til Nis, hvor han kan bruge rigtig meget tid. Nis har selv bygget alle møblerne. Juliane syr alt tøj og linned.

 

I dag er det den 16. december, og det er den store rejsedag for nisserne. Når det begynder at blive lyst, vil de nemlig alle blive hentet af nogle store sølvmåger (sølvmåger er de sejeste blandt alle måger). Disse måger skal nemlig til Grønland og besøge noget familie, og ved samme lejlighed tager de familien Nissen med, så de kan tilbringe julen med fætter Julle, der jo bor i Grønland. Han har et spændende job, da han arbejder for julemanden.

 

Det er tidligt om morgenen, og det er stadig mørkt derude, men Juliane skal jo have alle op, og hun skal også have pakket de sidste ting.

 

"Så står vi op" råber hun til alle, og især børnene springer ud af sengen. Det er jo en stor dag for dem, da de aldrig før har været ude at rejse. "Skynd jer så at blive vasket og komme i tøjet. Vi skal snart have lidt morgenmad, så vi er klar, når mågerne kommer."

 

Juliane pakker videre. Hun pakker tøj, toiletsager og mad til turen. I år er julegaverne blevet pakket ud allerede den 15. december. Det vil jo være alt for meget for mågerne, hvis de også skulle bære julegaverne. Så derfor pakker Juliane kun det allermest nødvendige.

 

Da alle er i tøjet, sætter de sig til bords for at få lidt at spise. Det bliver kun lige til noget brød og syltetøj, da det jo skal gå lidt stærkt.

 

"Nu, hvor I er færdige med at spise, kan I tage overtøj på og bære jeres tøjposer op til udgangen. Mågerne kan straks være her" siger Juliane. "Og det gælder naturligvis også dig nissefar."

 

Pludselig kan de høre mågeskrig oppe fra jorden. "Så nu hurtigt - de er ankommet." Og ganske rigtigt, da den lille familie kommer op, står der 12 flotte måger og venter på dem.

 

"Godmorgen" siger den forreste måge der hedder Måns. "Er I alle klar til den lange rejse?"

 

"Ja" næsten råber Lys og Julius i kor. "Vi er smadder spændte, da vi jo aldrig har rejst før, og vi har endda aldrig nogen sinde fløjet før."

 

"Det er såmænd ikke så slemt, hvis man altså ikke lige er bange for højder. Vi kommer jo temmelig højt op" siger Måns. "Nå, men lad os nu få spændt nogle poser fast på nogle af mågerne, så vi kan se at komme af sted."

 

I det samme lyder der en raslen i buskene. "Det er såmænd bare os" siger Trampe. Trunte og Trampe er et par ældre trolde, der bor tæt ved nissehjemmet. "Vi kommer bare for at ønske jer en rigtig god rejse."

 

Mågerne bliver først lidt forskrækkede over at se de to store trolde, men det går hurtigt over, da de finder ud af, hvor søde og rare de er. Trolde har jo desværre et dårligt ry, selvom de fleste er søde og fredsommelige.

 

"Det var sødt af jer sådan lige at kigge forbi. Som I kan se, er vi næsten klar til afgang" siger Juliane. "Måske I vil være søde at hjælpe med os med at læsse poserne på mågerne".

 

"Bare det var mig, der sådan skulle ud og rejse" siger Trampe. "Men sådan en lille måge kan nok ikke flyve med mig på ryggen. Jeg er jo ikke just lille af størrelse."

 

"Trampe, stå ikke der og snakke, hjælp nu med at få poserne på mågerne, så de kan komme af sted. De har jo en meget, meget lang rejse foran sig. Og desuden skal de først omkring Hammer Bakker for at hente bedsteforældrene" siger Trunte.

 

Snart er poserne spændt fast på mågerne, og Nis og Juliane har hjulpet Lys og Julius op på en måge. Da de ikke er så store, kan de sagtens sidde på den samme. Da de er spændt fast, kravler Nis og Juliane op på hver sin måge. De vinker alle til Trunte og Trampe, da de letter mod skyerne.

 

"Rigtig god rejse og hils Julle og Julemanden" råber Trampe og kigger efter mågerne, der snart kun er en lille plet på himlen.

 

"De er vel nok heldige" siger Trampe til Trunte, da de trasker hjemad igen. "Måske vi kunne invitere dem til at holde jul med os næste år, så de kan opleve en ægte troldejul".

 

"Det lyder som en fin ide" svarer Trunte. "Det kan vi snakke med dem om, når de kommer hjem igen".

 

Flyveturen til Hammer Bakker går hurtigt. Sølvmåger er trods alt en stor måge, og den kan flyve hurtigere end de fleste andre fugle. Lys og Julius nyder turen og kigger sig hele tiden omkring. Det er jo så nyt og spændende for dem. Lige pludselig får de øje på bedsteforældrene, der står ved det gamle træ og venter på dem. De vinker til dem.

 

Kort efter er bedsteforældrenes pakkeposer spændt på en måge, og bedsteforældrene er kravlet op på hver sin. Hurtigt er mågerne tilbage i luften, og nu går turen nordpå.

 

Mågerne med nisserne flyver side om side. "Går det godt?" råber bedstemor Misse til børnene.

 

"Ja, og vi er overhovedet ikke bange, selvom vi godt nok er højt oppe" råber Lys tilbage. "Det er så spændende alt sammen."

 

Kort tid efter flyver de over grenen ved Skagen og ser de to have, der mødes og slår mod hinanden. Og så går turen ellers ud over havet. Alle er klædt godt og varmt på, da det jo er noget koldt i december. Og det bliver jo også tidligt mørkt, men mågerne er i stand til at flyve selv i mørket. Højt oppe i luften kan der jo heller ikke rigtig komme noget i vejen for dem.

 

Da klokken nærmer sig midnat, får mågerne øje på et skib, der sejler i nordvestlig retning, altså samme retning som mågerne flyver. De beslutter sig til at gøre et stop og slappe lidt af i vingerne. De lander tæt ved skorstenen, der er meget varm. Det er en rar fornemmelse at sidde der tæt på varmen. Juliane lukker en af poserne op, hvori der er nogle madder. Hun har smurt masser af brød med syltetøj. Og nogle vandbeholdere er der også. Og selvfølgelig har hun ikke glemt mågerne, hun har nemlig også pakket nogle korn til dem.

 

Da de har spist, lægger alle nisserne sig ned for at sove lidt. Det er jo noget besværligt at sove på ryggen af en måge, selvom de selvfølgelig blunder lidt af og til. Mågerne beslutter sig også for at lukke øjnene lidt.

 

Efter omkring seks timer vågner de alle igen, og efter lidt morgenmad er det tid til at gå på vingerne igen. Det tager jo trods alt en lille uges tid at komme helt op til julemandens bolig, så det gælder om ikke at spilde for meget tid. Det lyder måske lidt kedeligt for nisserne at skulle flyve i så lang tid, men især børnene kunne godt lide at sidde og holde øje med andre fugle og skibe.

 

Endelig på den syvende dag ankommer de alle til Ilulissat, hvor julemanden bor. Julemanden selv bor i et nydeligt hus sammen med sin kone. Derudover har han selvfølgelig sit værksted, hvor der arbejder en del nisser i alle størrelser. Og så er der også en del andre mindre boliger, hvor disse nisser bor.

 

"Se der" råber den ene måge til alle nisserne. "Hvis I kigger derned, kan I se julemandens hjem. Og nogle af de større nisser står og vinker til os."

 

Lige før mågerne lander, opdager Lys og Julius, at Julle står allerforrest. "Hej fætter Julle" råber de i kor. Og da de er vel nede på jorden eller rettere i sneen, styrter de begge hen i favnen af deres elskede Julle. "Hvor er det dejligt at se dig, og hvor har det været sjovt at rejse så langt og må vi se værkstedet og og og" Lys har så meget at fortælle, og hun ved næsten ikke, hvor hun skal begynde og slutte.

 

"Tag det roligt", siger fætter Julle. "Når vi er tilbage i mit hus, kan I fortælle mig alt om det". Julle hilser herefter på resten af familien og selvfølgelig også på mågerne. Til mågerne siger han "Tusind tak fordi I ville tage min familie med herop. Hvis I følger med overnissen, skal han sørge for, at I alle får noget godt at spise og drikke."

 

"Det lyder dejligt, men vi kan ikke blive så længe. Vi har jo selv familie, som vi skal besøge" siger Måns. Og til Juliane og Nis siger han videre "vi siger farvel nu, og så kommer vi igen om fire dage og tager jer med tilbage igen."

 

"Tusind tak for denne gang. Jeg håber, at I alle vil nyde tiden hos jeres familier, og jeg glæder mig til, at vi ses igen om nogle dage. Ha' det nu rigtig godt og glædelig jul til jer alle" slutter Juliane.

 

Julle viser familien hen til hans lille men meget hyggelige hjem. De går i den lille gade, hvor der ligger huse på begge sider. Da julemandens nisser er af forskellige højder, er husene også af forskellige størrelser. Nogle nisser er jo næsten på størrelse med et otteårigt barn. Og så er der nisser som Julle, der kun er ca. 15 cm høje. Så alle nisserne i julemandens lille landsby har hver deres arbejde, alt efter deres størrelse.

 

"Her bor jeg så. Kom endelig indenfor" siger Julle, og børnene styrter ind, spændte på at se hans hjem. "Nu skal jeg vise jer jeres værelser, og så kan I lige pakke ud, medens jeg laver en kop te til os." Julle har tre ekstra værelser, så Nis og Juliane får det ene, børnene et andet og bedsteforældrene det tredje.

 

Da de har pakket ud, drukket te og slappet lidt af, siger Julle "Nu er det vist på tide, at I får mødt min chef, altså julemanden. Både han og hans kone er hjemme nu, og jeg har lovet ham, at vi lige kigger forbi. Og bagefter kan vi lige kigge forbi hans værksted".

 

Hele familie tager igen godt med tøj på for at gå over til julemandens bolig. Her banker Julle på døren, og julemandens kone lukkede op.

 

"Velkommen til Grønland" er hendes første ord til Julles familie. "Jeg håber, at I vil få nogle dejlige dage heroppe i det kolde nord. Kom endelig indenfor". Vel indenfor råber hun til sin mand "Vi har besøg fra Danmark, kom og hils på".

 

Lys og Julius står meget benovet og spændt, da de hører nogle tunge trin. Julemanden er jo lidt af en tyksak, så man kan tydeligt høre hans skridt.

 

"Ho, ho, ho, goddag med jer, og velkommen til min ringe bolig", griner julemanden, da han kigger nedad og ser den lille familie foran sig. "Kom endelig indenfor i varmen. Har I haft en god tur?" spørger han henvendt til Lys og Julius. Men ak og ve, begge børn er fuldstændig stumme over at møde julemanden, så de kan ikke sige noget, men nikker bare med hovederne. Derfor svarer Juliane på deres vegne "Jo tak, det var en dejlig tur, men den var også lang. Så vi er glade for endelig at være her."

 

"Jeg ved, at Julle har arrangeret et par ting. 1. juledag kan I låne min lille slæde og et par rensdyr, så I kan flyve lidt rundt i området. Min store slæde kan I desværre ikke benytte, da den jo trænger til rengøring efter en lang tur jorden rundt. Og jeg ved, at 2. juledag har Julle arrangeret, at I skal besøge en grønlandsk nissefamilie. Så dagene vil gå meget hurtigt for jer."

 

Julemandens kone bryder ind "Jeg er sikker på, at I er meget trætte efter den lange rejse, så nu synes jeg, at Julle skal vise jer værkstedet, og så skal I vel nok tidligt i seng."

 

Vel ude i den lille gade igen, går turen videre til værkstedet. "De har stadig lidt travlt i værkstedet. De skal have ordnet de sidste par ting, inden julemanden skal rundt med julegaver. Så det bliver kun til et hurtigt kig, da vi helst ikke skal forstyrre forberedelserne."

 

Julle åbner døren ind til værkstedet. Da der jo er nisser af alle størrelser, er der også døre i flere størrelser. Hvis børnene var benovet over at møde julemanden, er det intet imod deres benovelse, da døren går op og de ser værkstedet. "Ih og næh" er de eneste ord, der kommer ud af deres munde i begyndelsen. Her er jo legetøj alle vegne og i meget høje bunker.

 

"Har I virkelig lavet alt det legetøj" spørger Lys, da hun endelig genfinder mælet.

 

"Ja" svarer Julle "der er jo rigtig mange søde børn på hele jorden, og de skal alle have en julegave. Derfor laver vi også legetøj hele året rundt. Vi har faktisk altid travlt."

 

De går rundt og ser på de forskellige ting og hilser på en masse nisser. Men nu kan den lille nissefamilie begynde at mærke den lange rejse, og trætheden melder sig.

 

"Mon ikke vi skulle gå tilbage til mit hus og få lidt at spise, inden vi siger godnat? I må jo være godt trætte nu?" spørger Julle.

 

"Jo" svarer Nis "det begynder at kunne mærkes nu."

 

De går alle tilbage til Julles hus, hvor de får lidt at spise. Børnene får herefter nattøj på og bliver lagt i seng. De falder i søvn med det samme mætte af den sidste uges oplevelser.

 

"Jeg er glad for, at I endelig er kommet herop. Vi ses i morgen. Godnat og sov godt" siger Julle til sin familie.

 

Næste morgen er alle friske efter en god nats søvn. Lige efter morgenmaden går onkel Julle ud for at hente et juletræ.

 

"Hvad så børn, er I friske nok til at pynte juletræet?" spørger Julle Lys og Julius.

 

"Ja, vi er" skynder Julius sig at sige, "men vi har jo ikke noget julepynt. Det hele ligger derhjemme".

 

"Du behøver ikke være urolig" svarer Julle "jeg har selv masser af julepynt. Hvis I kigger derovre i hjørnet, står der en stor kasse, hvor der er masser af pynt i. Så I kan bare gå i gang, når I har lyst."

 

Det skal selvfølgelig ikke siges to gange, og snart er både Lys og Julius i fuld gang med at pynte træet. Der er hjerter, kræmmerhuse og mange andre ting, som Julle har klippet i glanspapir i løbet af året. Og selvfølgelig er der også små vokslys, som han ligeledes selv har lavet. Disse skal tændes juleaften, når der skal danses om træet. Til sidst lægger de gaver til Julle og bedsteforældrene under træet. De gaver, som de har fået af deres far og mor, er jo allerede pakket ud hjemme i skoven.

 

Mens børnene pynter træet, er Juliane og hendes mor begyndt at gøre lidt rent. Julle bor jo alene, og han går ikke så meget op i rengøringen, så hans hjem trænger til en kærlig hånd. Nis og hans svigerfar derimod begynder at pynte op i det lille hjem. Bagefter bager Juliane og hendes mor nogle småkager. For det hører sig til juleaften.

 

"Sikke flot træet er blevet" siger Julle, da Lys og Julius er færdige med at pynte træet. "Medens jeres far, mor og bedsteforældre begynder på maden og får pyntet pænt op her i mit lille hus, skal vi tre så ikke gå over i stalden og hilse på alle rensdyrene?"

 

"Ih jo, det vil vi da gerne, ikke sandt Julius?" svarer Lys, medens hun kigger over på Julius. De skynder sig at tage deres overtøj og støvler på.

 

Der er faldet en del sne, så det er lidt svært for de små nisser at gå, men heldigvis er der blevet ryddet en sti til dem.

 

"Hvor mange rensdyr har julemanden?" spørger Lys.

 

"Han har ni rensdyr i alt" svarer Julle og fortsætter "de hedder Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Og det sidste rensdyr, som ikke har boet her så længe, hedder Rudolf. Han har en rød næse, så han kan rigtig lyse op, når det er mørkt".

 

Imens er de ankommet til stalden, og Julle åbner døren. Komet grynter lidt, da han ser nisserne. Rensdyrene har en meget travl dag og nat i vente, så de har sovet meget længe.

 

"Se her, hvis I går ind til Komet, vil han lægge sig ned, således, at I kan få lov til at røre ved ham. I skal ikke være bange for ham, for han gør ikke noget. Alle rensdyrene er glade for at få besøg" siger Julle.

 

"Det kan godt være, at Komet ikke gør os noget", hvisker hun til Julius "men rensdyrene er så forfærdelig store, så jeg er da lidt bange for dem. Er du ikke?"

 

"Jo, det er jeg" svarer Julius, "men vi fortæller ikke nogen, at vi er lidt bange vel?" Det er Lys enig med ham i.

 

Julle griner lidt for sig selv. Han kan nemlig ikke undgå at høre hvert eneste ord.

 

Inde i boksen lægger Komet sig ned, så Lys og Julius rigtig kan få lov til at kæle for ham. Komet grynter af bar velvære. Imens står Julle og smiler for sig selv. Han er så glad for, at han kan give børnene denne store oplevelse.

 

Da de kommer tilbage til Julles hus, er bordet dækket og risengrøden er klar, så de sætter sig alle til bordet for at spise. Julle har selvfølgelig selv brygget nisseøl, så de får alle, også Lys og Julius, et stort krus nisseøl. Inden de begynder at spise, siger bedstemoderen "Tænk sig, at vi atter er samlet til en juleaften, og ikke nok med det, men vi sidder i Grønland. Det havde jeg aldrig troet, at vi skulle opleve. Skål for en hyggelig aften."

 

"Skål" siger alle i kor.

 

Da der er blevet spist og drukket, og opvasken er klaret, bliver juletræet tændt. Alle vælger en sang efter tur, der skal synges. Nisser har nogle helt andre julesange end mennesker, men de er lige så smukke.

 

"Pyha" siger bedstefaderen og sætter sig ned. "Nu må det vist være godt med alle de sange. Man bliver jo helt forpustet".

 

"Det er fordi, at du er ved at blive gammel" siger Lys og synes selv, at hun lyder meget fornuftig. "Så kan man jo ikke længere holde til så meget."

 

Bedstefaderen griner lidt af Lys. "Bare vent til du når min alder, så vil du selv blive forpustet. Nå, mon ikke det er på tide at få pakket gaverne ud fra fætter Julle?"

 

Julle har brugt efteråret til selv at lave gaver til børnene, så Lys får en sød lille dukke og Julius får et spil, som han aldrig har set før. Af deres bedsteforældre får de nogle bluser og bukser, som bedstemor Misse selv har syet. Og bedstefar Morten har lavet nogle nye sivsko til dem.

 

Resten af aftenen hygger de sig med det nye spil, som Julius har fået. Det tager jo lidt tid at lære reglerne, da Julle er den eneste, som kender disse. Og de hygger sig med nisseøl og småkager.

 

"Nu er det vist ved at være sengetid for små og store nisser" siger Julle. "I morgen skal vi være friske, så vi kan tage en kanetur rundt i landskabet. I skal jo se lidt af området, hvor jeg bor. Så godnat alle sammen og sov rigtig godt."

 

Da alle er kommet i tøjet næste dag, og der er blevet spist morgenmad, går de over i stalden. Den lille kane er allerede blevet gjort klar til dem, og Rudolf er blevet spændt for. Han er nemlig den af rensdyrene, der er mest frisk. Han var jo ikke ude og flyve hele natten, da Julemanden kun brugte de otte andre.

 

"Godmorgen Rudolf" siger Julle til rensdyret. "Er du frisk på en lille tur. Du bestemmer selv, hvor vi skal hen, og hvad vi skal se."

 

Rudolf grynter til svar. Men Julle forstår ham (nisser forstår de fleste dyresprog), og siger til de andre "Den er han helt med på, og han har en dejlig tur i tankerne. Så kravl nu endelig op i kanen. Det er ganske vist lidt besværligt at komme op i en menneskestor kane, men det kan sagtens lade sig gøre." Der bliver skubbet, puffet og mast, og inden længe sidder alle i kanen.

 

Rudolf trækker kanen udenfor og efter et par løbende skridt letter han fra jorden med kanen efter sig.

 

"Nu kan I rigtig se vores lille landsby fra oven af. Dernede er julemandens hus, der er værkstedet, og hvis I kigger godt efter, kan I også se mit hus."

 

Nis sidder lidt uroligt. "Hvad med mennesker? Kan de ikke se kanen og landsbyen?"

 

"Nej, det kan de faktisk ikke. Det er kun børn, der kan se julemanden og hans kane med rensdyr, og så selvfølgelig landsbyen, hvis de skulle komme helt herop. Det lyder måske lidt underligt, men det er fordi, at voksne mennesker gerne mister deres barnetro på julemanden, og så mister de samtidig evnen til at se ham. Det er selvfølgelig en skam, men sådan er det nu en gang" svarer Julle. Han forsætter "men hov se lige dernede. Der går en af nissernes venner. Han hedder Plys."

 

Julius kigger forundret på Julle. "Jamen, jeg kan da ikke se nogen, kun en stor og farlig isbjørn."

 

"Det er faktisk også ham, som jeg mener." Henvendt til Rudolf siger han "Rudolf, kunne du ikke være sød at lande, så vi kan hilse på Plys."

 

Rudolf lander med kanen næsten lige ved siden af Plys, som bliver en smule forskrækket over, at der er andre end ham selv.

 

"Hej Plys" siger Julle. "Du skal lige hilse på min familie, der er kommet på besøg helt fra Danmark."

 

Plys lusker over til kanen og stikker hovedet ned i den. Alle bliver bange for den store bjørn, undtagen Julle, som kigger på sin familie og siger "Tag det bare helt roligt, han gør ikke noget."

 

Plys nikker med hovedet, medens han udstøder nogle lyde.

 

"Hvad siger han?" spørger Lys.

 

"Han byder jer såmænd bare velkommen til Grønland. Prøv at røre ved hans bløde pels. Der er ikke mange nisser, der kan sige, at de har rørt en isbjørn. Ja, der er nok heller ikke ret mange mennesker, der kan sige det samme."

 

Alle nisserne begynder at kæle for Plys, og han udstøder en masse lyde af bar velvære.

 

"Hvor er du på vej hen?" spørger Julle isbjørnen, som igen udstøder en masse lyde. "Nå" siger Julle til nisserne "Han er på vej ud på isen, hvor sælerne holder til. Det lyder måske ikke så rart i jeres ører, men Plys og andre isbjørnen lever jo af blandt andet sæler, så indimellem er de nød til at jagte en sæl for at få noget at spise."

 

"Har Plys en kone?" spørger Lys.

 

"Nu lever isbjørne jo gerne alene, så en kone som sådan har han ikke. Desuden er alle hunnerne gået i hi, da de venter små isbjørneunger. De kommer først frem igen til foråret."

 

Da de letter igen, er familien ikke længere bange for isbjørne, og de vinker til Plys, som rejser sig på bagbenene og slå ud i luften med den ene potte. Det ser faktisk ud som om, at han vinker til nisserne, der forsvinder i det fjerne.

 

Resten af dagen flyver de rundt i området, så de er godt mætte af oplevelser, da de endelig sidst på dagen når tilbage til Julles hus. Så efter aftensmaden kravler alle i deres senge og falder meget hurtigt i søvn.

 

Næste dag er Lys og Julius spændte på, hvad der så skal ske. Og Julius er da også hurtig til at spørge Julle "Hvad skal der ske i dag?"

 

"Vi skal på besøg hos en rigtig grønlandsk nissefamilie. Jeg synes, at I skal møde dem, da de er rigtig søde, og de har været gode ved mig, medens jeg har været i Grønland. De bor her i landsbyen, så vi kan gå hen til dem."

 

"Jeg vil pakke nogle af vores småkager og tage dem med hen til dem" siger Juliane og rejser sig fra bordet. Hun finder lidt forskellige småkager, og får lige pludselig en tanke. "Er det nisser i vores størrelse, eller er de meget større?" spørger Juliane. "Hvis det er nisser, der er meget større end os, vil vores småkager jo være meget små for dem".

 

"Bare rolig. Det er nisser på vores størrelse, så pak du bare nogle småkager til dem. De vil helt sikkert sætte stor pris på dem. Når I er klar, så tag endelig jeres overtøj på."

 

Da de er fremme hos den grønlandske familie, ringer Julle på døren. Den bliver hurtigt åbnet af en lille nissepige. "Hej." Hun vender sig om, og råber ind i stuen "De er kommet."

 

De træder ind og lægger deres overtøj. Nissefar kommer til. "Goddag, og velkommen til vores hjem. Vi er familie Enoksen. Dette er min kone Sarlik, min søn Amaalik og min datter Kitsaak. Og jeg selv hedder Taajuk. Det er dejligt, at I har lyst til at kigge forbi. Det er første gang, vi har besøg af en nissefamilie fra Danmark."

 

"Goddag" siger Nis og fortsætter "det er dejligt, at vi måtte komme. Jeg hedder Nis, og dette er min kone Juliane, og mine børn Lys og Julius. Og dette er mine svigerforældre Misse og Morten. Vi håber, at I har haft en glædelig jul."

 

"Jo tak", siger Sarlik. "Kom endelig indenfor i vores varme stue. Vi har lavet te."

 

"Det lyder dejligt" siger Juliane, "og vi har medbragt nogle småkager."

 

De syv voksne sætter sig godt tilrette i stole og sofaen. Alle fire nissebørn springer teen over, og går ind på Kitsaaks værelse. Hun har nemlig fået et nyt spil i julegave, og det er lige til fire personer, så det vil de spille.

 

"Har I haft nogle dejlige dage her i Grønland?" spørger Sarlik.

 

"Ja, helt sikkert. Vi tager hjem til Danmark i morgen, så vi har en lang rejse foran os. Det tager jo trods alt en hel uge at flyve turen. Men det har været hele turen værd" siger Juliane. "Vi vil mindes denne tur for altid."

 

"Ja, tænk sig, at vi her på vores gamle dage, har fået denne store oplevelse" siger Morten.

 

"Hvor er det dog nogle lækre småkager" siger Taajuk. "Her, I skal også smage de småkager, som Sarlik har bagt" siger han, medens han rækker fadet over til Juliane.

 

Efter et par timer med hygge og snakken, og børnene har spillet færdigt, er det tid at bryde op.

 

"Nu skal I have mange tak, fordi vi måtte komme. Når alt kommer til alt, er der ikke særlig stor forskel på vores familier og hjem" siger Juliane. "Nu skal vi hjem til Julle og pakke vores ting. Vi bliver hentet meget tidligt i morgen af mågerne."

 

Kort efter er de tilbage i Julles hyggelige hjem. Juliane og Misse går med det samme i gang med at pakke.

 

De spiser tidligt aftensmad, da alle skal tidligt i seng. De skal jo være friske næste morgen. Lige inden de går i seng, pakker Juliane brød og syltetøj, og hun fylder deres vandbeholdere med vand. Der skal jo gerne være til hele turen.

 

Tidligt næste morgen lander alle mågerne. De bliver hurtigt pakket med diverse poser. Børnene bliver spændt godt fast, og som det sidste spænder de voksne sig fast. En hel del nisser er mødt op for at vinke farvel. Og julemanden og hans kone er ligeledes mødt op.

 

Julemanden siger til Juliane og Nis "Kan I nu have en god tur hjem, og hils endelig Trunte og Trampe fra mig. De hjalp mig engang, da min kane var gået i stykker."

 

Julle har en lille tåre i øjenkrogen, da han siger "ja, kan I nu have en rigtig god tur. Jeg håber, at vi snart ses igen."

 

Da mågerne letter, råber alle både dem på jorden og dem i luften "farvel, farvel." Og Juliane slutter af med:

 

 

”Godt nytår alle sammen”

 

 

Tilbage til Historier