Jul hos Nisserne

af Lene Luther

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Denne eg har stået i mange år, og den har modstået de voldsomme stormvejr, der har været fra tid til anden, selvom det indimellem er gået hårdt ud over de gamle krogede grene. Flere af grenene måtte opgive kampen mod stormene og endte derfor med at knække af. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der meget passende hedder Nissen til efternavn.

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun 23 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nu er nisser jo ikke særlig høje, idet de kun bliver ca. 15 cm høje, når de er fuldt udvokset, og det endda når de har deres nissehue på. Der er jo ingen grund til at måle dem, når de ikke har nissehuen på, da de altid bærer den. Nå ja, når de går i seng, tager de gerne huen af. Men selv når nissen tager bad, har han eller hun sin hue på.

Nissemanden, som man kan møde i det fri, hvis man er meget heldig, har en rød hue på. Han har fuldskæg, og så bærer han en blå kofte og bukserne er brungrønne. Han går gerne i sko, der er lavet af birkebark, men han kan også bruge enten støvler eller træsko alt efter vejret. Om livet bærer han altid sit uundværlige læderbælte med en værktøjstaske. Den indeholder kniv, hammer og andre redskaber, som han bruger meget i naturen.

 

Nissekonen møder man så og sige aldrig, da hun kun meget sjældent forlader sit hjem. Hun har en brungrøn hue på. Hun bærer også brun bluse og grøn nederdel. Og selvfølgelig bærer hun også sko, der er lavet af birkebark.

 

Tvillingerne har selvfølgelig også huer på og ligesom deres far og mor er drengens rød og pigens brungrøn.

 

Nis og Juliane har været gift i 28 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Muldvarper er nemlig eksperter til at grave under jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Der er også et lille værksted til Nis, hvor han bruger rigtig meget tid.

 

Hjemmet er hyggeligt indrettet. Nis har selv bygget alle møblerne, da han er ret så ferm med en hammer. Juliane er en rigtig kunstner med nål og tråd, så hun syr alt tøj og linned. Endvidere er hun god til at male, især landskaber, så billederne på væggen er alle blevet malet af Juliane.

 

Ved siden af forrådskammeret er der endnu et værelse, hvor der bor to mus, Musse og Marvin. De hjælper familien Nissen med forskellige ting, som for eksempel at passe på Julius og Lys.

 

Nisser holder selvfølgelig også meget af julen og alle dens forberedelser. Og hos nisser er det ikke bare børnenes fest, men så sandelig også de voksnes fest. Nu er det jo sådan, at nisser ikke bare tror på julemanden, men de ved jo rent faktisk, at han eksisterer. Nis har nemlig en fætter, Julle, der arbejder hos julemanden, hvor der jo er travlt hele året rundt. Men indimellem bliver der tid til at komme på besøg hos familien i Danmark, og så fortæller han så levende, hvordan der er hos julemanden, og hvilke oplevelser han har haft. Mennesket kan ikke rigtig blive enigt om, hvor julemanden bor – nogle siger på Nordpolen, og andre siger i Grønland. Men Julle kan fortælle, at han bor i Grønland. Når Julle skal besøge Danmark, flyver han gerne på ryggen af en stor fugl. De fleste nisser er jo gode venner med alle dyr, og ligesom nisserne hjælper dyrene, ja så hjælper dyrene også nisserne, når der er brug for det. Derfor kan Julle altid få et lift med en fugl, når han vil besøge familien i Danmark.

 

Nå, men tilbage til familien ved den gamle eg. I dag er det lillejuleaften, og da kommer Julianes forældre. Hendes forældre hedder Misse og Morten Fryd, og de er henholdsvis 274 år og 285 år. Misse og Morten bor i Hammer Bakker, hvor de har boet, siden de blev gift. Nisser bliver jo gerne boende det samme sted, når de først har giftet sig og stiftet hjem.

 

Juliane starter dagen med at lægge rent på sengen i værkstedet, som nu er lavet om til et gæsteværelse, så det er parat til dem. Og hun sætter frisk gran i den lille vase på natbordet. Det dufter så dejligt med lidt gran, tænker Juliane og glæder sig til at se sine forældre igen. Dem ser hun jo heller ikke så tit.

 

Hun vækker Nis, der for en gangs skyld springer ud ad sengen med det samme. I dag skal han nemlig op før tvillingerne. Han går på badeværelset, medens Juliane vækker tvillingerne.

 

”Er det snart?”, siger Lys, så snart hun har lukket øjnene op.

 

”Hvilket min ven?” spørger Juliane.

 

”Er det snart, at mormor og morfar kommer?” spørger Lys. Hun er allerede på vej ud ad sengen.

 

”Ja, men de kommer først, når vi har spist frokost, så der er stadig noget tid” svarer Juliane. ”De skal jo blive her et par dage, så du får rigelig tid til at være sammen med dem”.

 

”Jeg skynder mig ud på badeværelset for at vaske mig” siger Lys, medens hun begynder at løbe af sted.

 

”Nej, vent lidt” råber Juliane leende efter hende. ”Du må vente lidt, for din far er derude”.

 

Lys banker på døren til badeværelset. ”Far skynd dig dog lidt. Jeg skal jo også derud” råber Lys gennem døren.

 

De næste par timer går hurtigt. Der er jo lige et par småting, der skal klares, inden de er helt klar til at modtage deres gæster. Og kort efter en hurtig frokost, hvor Lys næsten ikke kunne få en bid ned af bare spænding ved tanken om, at bedsteforældrene er på vej, banker det på døren.

 

Lys, der hele tiden har holdt sig tæt på døren, åbner den med et hvin og kaster sig ind til sin mormor.

 

”Endelig kommer I, jeg har ventet og ventet og ventet” råber Lys i bar ophidselse. Hun har altid stået sin mormor meget nær. ”Og denne gang skal I være her i flere dage”.

 

Bedsteforældrene kommer ind belæsset med mange poser. De har jo ekstra tøj med, men også julegaver og masser af lækre ting, som Misse har bagt og kogt. Hun tager en lille pose frem og giver den til Lys.

 

”Her er et honninghjerte til dig og Julius. Jeg har tegnet en nissepige på din Lys og en nissedreng på din Julius med glasur” siger Misse til Lys og Julius. ”Så kan I se, hvis der er hvis!”

 

Julius har travlt med at hjælpe sin morfar med at lægge gaverne under træet, så han har næsten ikke tid til se sit honninghjerte.

 

”Jeg vil ikke spise mit, men gemme det altid og for evigt” siger Lys til sin mormor.

 

”Nej, det må du endelig ikke. Det er jo lavet, så det kan spises. Og du må jo huske på, at det slet ikke har godt af at blive gemt for længe” siger Juliane til sin datter. ”Men gem du det blot et par dage, inden du spiser det”.

 

Da alt er pakket ud, og mormor har pakket tøjet ud på gæsteværelset, sætter hele familien sig omkring sofabordet, hvor de sidder og hyggesnakker de næste par timer, inden Juliane starter på aftensmaden. Hendes mor hjælper hende i køkkenet.

 

”Det er næsten som i gamle dage” siger Misse smilende til sin datter. ”Da var det bare dig, som hjalp mig. I dag er det omvendt”.

 

I aften skal de have ris vandgrød, som nisser også holder så meget af. Det består af risengryn kogt i vand, i stedet for mælk. Grøden serveres varm, og ovenpå lægger man kold æblegrød. En rigtig lækkerbisken for både store og små. Ja, der er sågar også mennesker, der holder af denne ret. Forfatteren inklusive.

 

De sætter sig alle til bords, og Nis tænder de levende lys. ”Ak ja, i morgen er det juleaften, hvor er det sidste år dog gået stærkt” siger Nis, medens han stryger fyrtøjet.

 

Denne aften går alle tidligt til ro. Det er jo en stor dag i morgen, og derfor gælder det om at være rigtig frisk.

 

Næste morgen er det for en gangs skyld Lys, der vågner allerførst. Hun glider stille ud af sin seng. Hun ved nemlig godt, at hun ikke bliver særlig populær, hvis hun vækker alle de andre. Og nu er de jo pludselig flere i huset. Hun går på badeværelset og vasker sig. Herefter tager hun tøj på og sætter sig ind ved spisebordet for at kigge lidt i en billedbog. Hun har nemlig ikke lært at læse rigtigt endnu.

 

Efter en stund, der føles som timer for Lys, begynder de andre at vågne. Juliane er den første, der står ud af sengen.

 

”Jamen Lys dog! Er du allerede oppe og i tøjet?” spørger Juliane sin datter og fortsætter ”når du står så tidligt op, er der jo lang tid til i aften.”

 

Men dagen går da alligevel hurtigt for Lys. De hygger sig alle hele dagen, og de får endda spillet lidt dukketeater for hinanden, som de alle holder så meget af. Man må jo huske på, at nisser ikke har TV eller stereoanlæg, så de finder andre måder at slappe af på. Og det er bl.a. med dukketeater som kræver, at man har en rigtig god fantasi. Nis har selv lavet dukketeatret, og Juliane har syet tøjet til dukkerne?

 

Kort før aftensmaden banker det på døren. Udenfor står musene Musse og Marvin.

 

”Velkommen” siger Juliane. ”Kom indenfor og gør jer det behageligt. Det varer ikke så længe til, at vi skal spise.” Det har de alle glædet sig til hele dagen, og de har kunnet ane duften af den dejlige grød, der har stået i høkassen. Lys og Julius dækker bordet, medens Nis og Morten tager den store opgave at få hentet nisseøllet ind. Grøden er færdig, så nu skal der rigtig hygges.

 

De sætter sig alle otte til bords. Juliane begynder at øse grød op til dem alle. Julius slikker sig om munden. ”Husk nu smørklatten, mor” siger han. Lys fortsætter ”Ja, og selvfølgelig også kanel og sukker”. Juliane griner lidt af børnene. ”Ja, man skulle tro, at de kun fik grød en gang om året” siger hun til de andre. Nisser spiser tit grød, da det er deres favorit mad. Men hver gang de stikker skeen i grøden, er det, som om det er den første gang.

 

Nis skænker øl op til dem alle. Selv Lys og Julius får et lille glas i dagens anledning. Normalt drikker de saftevand til deres grød, men det er jo trods alt kun jul en gang om året. Og denne ene gang om året kan de såmænd godt tåle et lille glas. Det skal lige nævnes, at der slet ikke er så meget alkohol i nisseøl, som i en almindelig dansk øl, derfor kan børn og nissebørn godt tåle en lille smule.

 

”Skål alle sammen og glædelig jul” siger Nis, medens han løfter sit glas. ”Lad os nu få en rigtig hyggelig juleaften”.

 

”Skåååål” råber Lys og Julius i kor. De skynder sig at tage en lille tår, og så tager de hurtig skeen i hånden og begynder at spise. ”Uhm, uhm, uhm” lyder det fra dem begge.

 

De voksne tager det lidt langsommere. De ved jo godt, at grød falder temmelig tungt i maven, så det gælder om at nyde hver eneste mundfuld. Mange har det jo sådan, at maven bliver mæt før øjnene bliver mætte.

 

”Jeg fik en mandel” næsten råber Julius. Nisser putter nemlig en mandel i risengrøden juleaften, for det er jo en særlig aften. Det er selvfølgelig spændende at se, hvem der får mandelgaven, hvis det altså kommer som en overraskelse for de voksne. Juliane snyder jo gerne med denne ene ting.

 

”Øv” siger Lys, men hun bliver hurtigt glad igen, da hun opdager, at hun også har fået en mandel.

 

”Nu skal jeg finde mandelgaverne” siger Misse, medens hun rejser sig. Hun går hen til køkkenskabet og lukker det op. ”Se her” siger hun til Lys og Julius, der spændt følger hendes bevægelser, ”her er jeres mandelgaver”. Begge børn lyser helt op ved synet at de flotte marcipangrise, som Misse selv har lavet. Begge grise har en rød sløjfe omkring halsen, så de ser rigtig pæne ud.

 

”Hvor er de dog flotte” siger Lys. Julius, der ikke har den store tålmodighed, begynder at fumle med sløjfen. ”Nej” siger Juliane, ”du spiser din grød op først, inden du begynder at spise grisen”.

 

”Jeg vil gemme min til senere” siger Lys med fornuft i stemmen. ”Vi skal jo også have småkager senere på aftenen”.

 

Da de er færdige med at spise, tager Lys og Julius ud af bordet, medens Juliane og Misse begynder at vaske op. Musse sætter de vaskede og tørre ting på plads på hylderne. Der skal nemlig ryddes af bordet og vaskes op, før Nis får lov til at tænde juletræet. Juliane har tidligere i år lavet små vokslys, der passer helt fint til de små holdere på træet.

 

”Så kan du godt tænde træet, Nis” siger Juliane, da hun tørrer bordet af. ”Vi er klar om lidt”.

 

Nis går hen til træet, der nu er blevet rykket ud midt i stuen. Alle julegaverne ligger under træet. Nis stryger fyrtøjet og begynder at tænde alle lysene. Der er mange lys på træet, så hele stuen bliver fuldt oplyst. Nu er det jo sådan, at nisser ikke har elektrisk lys, så de er vant til at klare sig med vokslys.

 

Juliane, Nis, Misse, Morten, Lys, Julius, Musse og Marvin tager hinanden i hænderne og begynder at gå rundt om træet, medens de synger ”Højt fra træets grønne top, stråler juleglansen …” Nå ja, nu har mus jo ikke ligefrem hænder, så de bliver holdt i halerne.

 

Nisser elsker at synge, så de synger højt af hjertets lyst. Hvis der tilfældigvis gik nogle mennesker forbi ved deres bo, ville de nok være i stand til at høre dem svagt. Men nu er det jo altså tidligt om morgenen den 25. december, så der er nok ikke nogle mennesker i nærheden.

 

Da lysene er ved at være brændt ned, og de er færdige med at synge, sætter alle sig ned omkring træet. I år er det Morten, som skal dele gaver ud. Han starter selvfølgelig med at give Lys og Julius hver sin. De er jo et par utålmodige sjæle, så der falder lidt ro over dem, da de først har en pakke i hænderne.

 

”Næ” siger Lys, da hun har åbnet sin. ”Se mor, mormor har strikket en ny bluse til mig”. ”Og syet et par bukser til mig” siger Julius lige efter.

 

Der var mange pakker, der skulle åbnes. Børnene fik selvfølgelig flest. De fik både tøj og legetøj. Nis havde jo gået i værkstedet og lavet legetøj til dem, når de først var kommet i seng om aftenen.

 

”Nu er det vist på tide, at jeg henter noget saft og nogle småkager” siger Juliane, da den sidste pakke er blevet pakket op. ”Er der nogen, der har lyst til en kop the?” spørger hun de voksne.

 

”Nej tak, saft er udmærket, med mindre selvfølgelig at der er mere nisseøl tilbage” siger Morten med håb i stemmen, medens han sender sin datter et varmt smil.

 

Juliane kommer straks efter tilbage med krus med saft til børnene, krus med nisseøl til de voksne og småkager til dem alle sammen. Resten af aftenen går med hygge og snakken, medens børnene leger med deres nye legetøj.

 

”Nu er det vist ved at være sengetid for os alle”, siger Juliane, da hun ser Lys gabe for mindst tiende gang. ”Det har været en lang og dejlig juleaften”.

 

Alle rejser sig og begynder at gøre sig klar til natten. Musse og Marvin siger ”tak for i aften” og går ind til dem selv. Til sidst står Juliane alene ved det sidste vokslys, der endnu ikke er blevet pustet ud. Hun kigger rundt i stuen, medens hun tænker ”jeg håber, at alle andre har haft en lige så dejlig jul, som vi har”. Da hun puster lyset ud, og stuen henligger i mørke, siger hun stille ud i rummet:

 

”Glædelig jul alle sammen”

 

 

Tilbage til historier