Jul hos Nisserne

Besøg fra Grønland

af Lene Luther

 

Introduktion:

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der hedder meget passende Nissen til efternavn.

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to mindre nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun 24 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nu er nisser jo ikke særlig høje, idet de kun bliver ca. 15 cm høje, når de er fuldt udvokset, og det endda når de har deres nissehue på. Nissemanden har en rød hue på. Han har fuldskæg, og så bærer han en blå kofte og bukserne er brungrønne. Han går gerne i sko, der er lavet af birkebark, men han kan også bruge enten støvler eller træsko alt efter vejret. Nissekonen har en brungrøn hue på. Hun bærer også brun bluse og grøn nederdel. Og selvfølgelig bærer hun også sko, der er lavet af birkebark. Tvillingerne har selvfølgelig også huer på og ligesom deres far og mor er drengens rød og pigens brungrøn.

Nis og Juliane har været gift i 29 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Muldvarper er nemlig eksperter til at grave under jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Det nyeste er, at de har fået bygget et lille gæsteværelse. Der er også et lille værksted til Nis, hvor han kan bruge rigtig meget tid. Nis har selv bygget alle møblerne. Juliane syr alt tøj og linned.

 

Nisser holder selvfølgelig også meget af julen og alle dens forberedelser. Og hos nisser er det ikke bare børnenes fest, men også de voksnes fest. Nu er det jo sådan, at nisser ikke bare tror på julemanden, men de ved jo faktisk, at han eksisterer. Nis har nemlig en fætter Julle, der arbejder hos julemanden i Grønland, hvor der jo er travlt hele året rundt.

 

 

Nå, men tilbage til familien ved den gamle eg. I dag er det lillejuleaftensdag, og da kommer Julianes forældre, der hedder Misse og Morten Fryd. Og i år kommer Julle hjem fra Grønland for at holde jul med dem alle. Det glæder Lys og Julius sig meget til, da de holder så meget af deres onkel, som de kalder ham, og de har ikke set ham i næsten ti år. Han kommer jo ikke så tit hjem fra Grønland, da det er en meget lang rejse. Men i år skal en af Julles venner, hr. Mågesen, flyve hjem til Danmark. Og da er hr. Mågesen er en stor og stærk måge, kan han sagtens bære Julle hele vejen hjem.

 

Nis er gået en tur udenfor, da han lige vil tjekke, at alting er, som det skal være. Imedens har Juliane travlt med at finde madrasser, dyner og puder frem, så de ikke skal have det besvær i aften. Pludselig lyder der en svag banken på den store eg. Da Nis jo er ude og gå tur, må Juliane selv undersøge, hvad der gemmer sig bag den svage banken på træet. Hun går gennem hoveddøren og op gennem den lange gang i jorden, da hun ender ved udgangen. Her står fru Hare med en lille pakke.

 

”Goddag, og undskyld at jeg forstyrrer på denne dag, hvor du sikkert har meget travlt” undskylder fru Hare.

 

”Jamen, det gør da ikke spor. Jeg har da ikke mere travlt, end at jeg har tid til at hilse på dig. Hvad bringer dig hid?” spørger Juliane.

 

”Jeg vil såmænd bare ønske jer en rigtig glædelig jul, og så give dig denne her” siger fru Hare, medens hun rækker en pakke, der er pakket ind i et stort blad, til Juliane. Den er godt nok meget stor for en lille nisse, men den er faktisk ikke så tung.

 

”Det er såmænd bare noget af min uld, som jeg tænkte, at du måske kunne bruge, nu hvor du skal have så mange gæster her i julen.” fortsætter fru Hare. Harer har jo det blødeste uld på maven, og det er de ikke kede af at plukke lidt i.

 

”Tusind tak for det, jeg har faktisk et par dynebetræk, som godt kunne trænge til at blive fyldt lidt mere ud, så det her skal jeg nok på brugt.” siger Juliane. Hun fortsætter ”Hvor skal du holde jul henne?”

 

”Jeg er på vej til et af mine børn, og jeg er vist allerede ved at være lidt sent på den, så jeg må hellere se at komme videre. Kan I nu have en rigtig glædelig jul”.

 

”Tak i lige måde og endnu engang tak for ulden” siger Juliane, hvorefter fru Hare hopper videre, og Juliane går tilbage under jorden til sit hus.

 

Inden længe kommer Nis tilbage, så han og børnene går i gang med at feje i hjemmet. Da det er gjort, henter Nis det lille juletræ, som han har fundet. Sammen med børnene pynter han træet med den julepynt, som Lys og Julius har lavet i dagene op til jul. Og øverst på det lille træ skal der selvfølgelig placeres en stjerne.

 

Da Juliane er ved at dække bord til aftensmaden, kan hun pludselig høre en rumstere ved hoveddøren. Hun siger til Lys og Julius - "Jeg tror, at jeres bedsteforældre kommer nu, så hvad med at lukke døren op og hjælpe dem ind?

 

"Ja", råber Lys og løber hen til døren. Hun åbner den og springer ind i favnen på sin mormor. "Hvor er det godt, at I er kommet" udbryder hun, og hendes store glæde er ikke til at tage fejl af. "Lad mig bære en taske".

 

"Hvor er det godt at være her" siger bedstemor, da hun træder ind ad døren. "Det er jo en lidt lang rejse på ryggen af en fugl. Men rejsen gik godt. Her, Lys og Julius, er der nogle poser med julegaver. Dem kan I lægge under træet".

 

Kort efter går de bords. Juliane har kogt suppen og bagt brød, og det smager pragtfuldt. Snakken går lystigt omkring bordet, og Lys og Julius lytter interesseret til alt, hvad der bliver sagt. Da Julius ser sit snit til det, bryder han ind i samtalen - "Hvornår kommer onkel Julle?"

 

Nis prøver at forklare sit utålmodige barn. "Onkel Julle kommer først i morgen eftermiddag. I skal jo huske på, at der er meget langt fra Grønland, og han har haft meget travlt med at hjælpe Julemanden, så derfor kommer han først i sidste øjeblik". Han nænner ikke at fortælle Julius, at Julle faktisk skulle have været der nu. Der er jo langt fra Grønland, så det kan være svært at sige helt præcist, hvornår han vil komme. Og det er jo bedre at sige, at han først vil komme lige i sidste øjeblik. Så bliver glæden så meget større, når Julle kommer.

 

"Øv, øv" siger Julius og prøver at se skuffet ud. Men det er svært at være skuffet, nu hvor hans bedsteforældre er kommet.

 

"Tiden går hurtigere, når man sover, så mon ikke det er ved at være jeres sengetid?" siger Juliane, medens hun kigger på begge sine børn.

 

Nis putter børnene, medens Juliane og hendes mor rydder op efter aftensmaden.

 

Et par timer senere, da de alle sidder og hygger sig med et krus te, banker det let på døren. Døren går stille op og ind træder Julle. ”Jeg håber ikke, at jeg vækker nogle ved at komme så sent, men hr. Mågensen og jeg blev en smule forsinket”, siger Julle stille.

 

”Nej da, vi sidder såmænd bare og nyder et krus te, og der er stadig mere på kanden, så du kan få en kop med. Lys og Julius sover selvfølgelig, det er jo over deres sengetid. Hvordan kan det være, at I er blevet forsinket?” spørger Juliane.

 

Medens Julle tager sit overtøj af, fortæller han om årsagen ”Jo ser I, vi fløj ind i en voldsom snestorm. Selvom hr. Mågensen prøvede at flyve højt oppe, kunne vi ikke undgå den. På et tidspunkt var det så slemt, at vi var nød til at søge ly på et skib, der heldigvis sejlede mod Danmark. Det gjorde jo, at forsinkelsen ikke blev helt så slem. Vi fandt et dejligt sted lige ved siden af skorstenen, hvor der var læ, så vi sad lunt og godt og ventede på, at det værste var ovre, således, at vi kunne flyve videre. Det går jo trods alt lidt hurtigere, når vi flyver. Så nu er jeg her endelig.”

 

De sidder alle og hyggesnakker en times tid, hvorefter det er tid til at se dyner. Det bliver jo trods alt en lang og spændende dag i morgen.

 

Næste morgen vågner Lys og Julius tidligt. Det er jo svært at sove længe, når det er juleaftensdag. De forsøger at liste ud af sengen uden at vække deres forældre og bedsteforældre, men det er svært, da de pludselig opdager en madras ovre i hjørnet, hvor deres herlige onkel Julle ligger (Julianes forældre sover i gæsteværelset, derfor er Julle nød til at sove i stuen). ”Onkel Julle” skriger de i kor og springer op på hans madras. Julle vågner med et spjæt, og han er lysvågen på et sekund. ”Halløj unger, hvor er det dog dejligt at se jer igen.”

 

Lys og Julius har lavet så meget larm, at alle i huset nu er ved at være vågne. Og når en nisse er vågen, kan man ligeså godt stå op. ”Jeg går først på badeværelset, for så kan jeg begynde at lave morgenmad bagefter” siger Juliane og går hen mod badeværelset med tøjet over armen. Når der er tre gæster, er man nød til pænt at vente på sin tur til at blive vasket om morgenen. Lys og Julius er de sidste i køen til at blive vasket, hvilket passer dem udmærket. De synes nemlig, at det er spild af vand at vaske sig.

 

Senere på formiddagen banker det let på døren. Da Juliane lukker op, ser hun, at der står en spidsmus og kigger på hende. Denne spidsmus har hun ikke set før, men alle er da velkomne. ”Goddag og glædelig jul”, siger Juliane, før spidsmusen når at sige noget. ”Hvad kan jeg gøre for dig?”

 

”Såmænd ikke noget, men udenfor står Trunte og Trampe og vil sige god jul, så jeg skulle spørge, om du ikke lige kunne komme lidt ud”, siger spidsmusen.

 

”Jo, selvfølgelig, vi kommer da med det samme, vi skal bare lige have lidt overtøj på” siger Juliane, medens hun vender sig rundt og råber ud i stuen ”På med tøjet, Trunte og Trampe står udenfor og vil lige hilse på”.

 

Nu spørger du sikkert dig selv, hvor kommer Trunte og Trampe ikke bare ned i huset og besøger familie Nissen, men det kan de simpelthen ikke, da de er alt for store. Trunte og Trampe er nemlig et troldepar, der bor i en gammel mølle ikke langt herfra. De er gode venner med Juliane og Nis, selvom trolde og nisser normalt ikke enes særlig godt. Og trolde er jo faktisk meget store, så de kan nemt trampe på en nisse. Trunte og Trampe er dog de fredeligste trolde, der nogensinde har levet. De har endda hjulpet Julemanden en gang, da hans kane pludselig gik i stykker, og siden da har Julemanden værdsat Trunte og Trampe og sørget for, at de også har fået julegaver.

 

”Vi vil med”, råber Lys og Julius, der skynder sig at tage deres overtøj på. Og før nogen anden er ude af døren, løber de af sted ad den lange gang. De når hurtigt op til jordoverflade, hvor alt er hvidt omkring dem. Det har nemlig sneet godt hele december, så naturen er, som den skal være i julen, nemlig hvid alle vegne.

 

”Hej Trunte og Trampe” råber Lys og Julius nærmest i kor, da de ser troldeparret.

 

Trampe bøjer sig ned og sætter sin store hånd ned i sneen, som Lys og Julius så kravler op på. Bagefter rejser Trampe sig op i sin fulde højde, og Lys og Julius er derfor meget højt oppe, synes de i hvert fald selv.

 

”Hej unger, er I ved at være klar til juleaften” spørger Trampe.

 

”Ja, selvfølgelig er vi det, mor er jo så god til at organisere den slags, så vi når alt det, som vi skal. Og i går kom både vore bedsteforældre og vores onkel Julle, du ved ham, der bor oppe i Grønland. Han hjælper jo Julemanden, som I kender fra dengang I hjalp ham med hans kane” fortæller Lys. Hun fortsætter ”Hvor er I på vej hen?”

 

Trunte bryder ind ”Vi er såmænd bare på vej hen til vores gode ven smeden, der bor i udkanten af skoven. Vi har holdt jul sammen med ham før, og han spurgte os for et par uger siden, om vi ville komme og holde jul hos ham igen. Det er så hyggeligt, så det vil vi bestemt ikke sige nej til.”

 

”Nej, at sige nej til det vil være meget dumt” siger Trampe ”Især når man tænker på, at smedens kone laver sådan nogle dejlige klejner og vaniljekranse, og dem kan jeg jo spise rigtig mange af”.

 

Imedens er både Juliane og Nis og resten af familien kommet frem.

 

Trampe fortsætter ”Selvfølgelig er Trunte også rigtig god til at lave småkager, det må jeg hellere sige med det samme, for ellers vanker der nok ikke nogen julegave i år fra hende. Smedens kone laver dog så mange småkager, så man skulle tro, at alle nisser og trolde i landet skulle holde jul hos hende, og så kan man jo spise sig så herlig mæt”.

 

”Du skal overhovedet ikke spise dig mæt i småkager. Du skal spise din aftensmad først, og så kan du få lov til at spise småkager” siger Trunte med en streng stemme. Trunte fortsætter ”Hej Juliane og Nis, vi kom bare lige forbi med lidt hjemmelavet syltetøj, som jeg har lavet. Den er lavet på kvæde og smager rigtig godt, så her er et lille bitte glas”. Hun rækker et lille glas til Juliane, og det ser meget lille ud i Truntes hånd, men da Juliane får det i hænderne, ser det pludselig meget stort ud. Nærmest på størrelse med en stor tønde.

 

”Tusind tak, det ser godt ud. Det vil vi spise her i vinter. Der er jo til flere måneder", siger Juliane og fortsætter "så I er på vej til smeden? Ham og hans kone må i endelig hilse mange gange og ønske dem en god jul”.

 

”Det skal vi nok, og vi må vist hellere se at komme videre. Trampe vil du sætte Lys og Julius tilbage på jorden. De skal jo ikke med hen til smeden. Rigtig glædelig jul til jer alle” siger Trunte, medens hun begynder at gå.

 

”Ja, I må vist hellere komme ned på jorden igen”, siger Trampe, ”vi ses snart igen, og god jul”.

 

Senere på dagen sidder nissebørnene og spiller med deres onkel. Nis har lavet et spil, som han har kaldt for ”Nissernes fantasiland”, som er et rigtig sjovt og spændende spil. Det synes Lys og Julius i hvert fald. Nis og bedstefar sidder og nyder en nisseøl. Og samtidig går Juliane i køkkenafsnittet med sin mor for at begynde på maden, selvom Juliane sagtens kan klare det alene, men det er jo hyggeligt at være to om det. De skal selvfølgelig have risengrød at spise. Det er jo trods alt nissers yndlingsspise. Og man skal endelig huske at drysse kanel og sukker på, og så må man jo ikke glemme smørklatten, som er mindst lige så vigtig. Grøden skal helst koges i 1 time til 1½ time, for så er risene rigtig bløde og lækre.

 

En anden vigtig ting er selvfølgelig at huske, at der skal en mandel i grøden. Men Juliane snyder altid og gemmer to mandler, som hun putter i Lys og Julius’ skåle. Så er hun jo sikker på, at de begge får en mandel. Det er selvfølgelig snyd, men de er jo kun børn, og hun nyder at se glæden i deres ansigter, når de finder deres mandel.

 

Da grøden er ved at være færdig, siger Juliane til Lys og Julius "Vil I være søde at pakke spillet væk, og så dække bord. Der er ikke så lang tid til vi skal spise."

 

Lys og Julius skynder sig at pakke spillet væk, medens Julle rejser sig og går hen til Nis og bedstefar, medens han siger "Kan der mon blive en tår nisseøl til en tørstig nisse?"

 

"Selvfølgelig" siger Nis "nu skal jeg komme med et krus til dig". Samtidig finder han nogle ekstra krus frem og sætter på spisebordet. Nu skal de jo snart spise, og så skal der være nisseøl til alle.

 

"Hvor smager den dog godt" siger Julle og tager en tår mere af det krus, som Nis har givet ham. "Den er tilpas sød".

 

"Værsgo at sætte jer til bords" siger Juliane.

 

"Hvor dufter grøden dog dejlig" siger Nis til Juliane, medens han sætter sig. Han starter med at skænke nisseøl op til alle, også til Lys og Julius, der i dagens anledning godt må få lidt af den.

 

Juliane skænker risengrød op i alle skålene og drysser kanel og sukker på. "Husk smørklatten" minder Julius hende om. Hun putter smilende en smørklat på hans grød og rækker den til ham.

 

Medens de spiser grøden, er der helt stille. Det eneste der høres, er en svag smaskene lyd. Nisser bryder sig ikke om at tale så meget, når de sidder og spiser risengrød. De vil nemlig helst koncentrere sig om at nyde grøden.

 

Da de er færdige med at spise, hjælper alle med at rydde bordet. Der bliver hurtigt vasket op. Og da de er færdige, tager Juliane sit forklæde af. "Nis vil du være sød at tænde lysene på juletræet?" siger hun til Nis, der straks rejser sig og tager sit fyrtøj og går i gang med at tænde lysene.

 

"Kom, lad os nu tage hinanden i hænderne, og danse om det smukke træ" siger Juliane til de andre. "Hvilken sang skal vi starte med?" spørger hun Lys og Julius.

 

"Hvad med den der om nissernes fest" spørger Julius "den er så god".

 

(Det bør lige indskydes, at nisser har nogle helt andre julesange, end dem som vi synger.)

 

"Ja, den tager vi" siger Juliane, hvorefter hun slår tonen an.

 

Den næste halve time bliver der sunget og danset omkring træet. Så siger bedstefar "Nu er det vist på tide at stoppe. Jeg er ved at blive træt i bentøjet. Mine ben er jo af ældre dato."

 

De sætter sig ned for at slappe lidt af, men det får de dog ikke lov til i ret lang tid. "Hvad med gaverne?" siger Julius ivrigt.

 

"Nå ja", griner Nis, "vi får vel ikke ro, før de sidste er pakket ud." Nu er det sådan, at nisser ikke får så mange gaver - kun et par stykker hver. Til gengæld bliver der kun lukket en op ad gangen, så alle har mulighed for at beundre gaven.

 

Julius fik en ny bluse, som hans bedstemor havde lavet og af sine forældre fik han et nyt spil. Lys fik også en ny bluse af bedstemoderen, og af hendes forældre fik hun en nissedukke, og Juliane havde syet lidt tøj til dukken.

 

Da alle gaverne er pakket ud, siger Julle "Jeg har for resten en ekstra lille gave til jer alle". Lys og Julius kigger op med det samme. "Ser I, næste år skal hr. Mågesens familie til Grønland og besøge ham, og jeg har allerede aftalt med hr. Mågesen, at I alle skal med derop. Det er jo en stor familie, som hr. Mågesen har, så I kan alle få hver sin måge at flyve med."

 

"Er det rigtigt?" nærmest råber Lys og Julius "sådan helt rigtigt? Skal vi virkelig med til Grønland"

 

"Ja" siger Julle medens han grinende fortsætter "men altså kun hvis I da har lyst".

 

"Hvordan kan du dog spørge så dumt", siger Lys, medens hun kaster sig ind i favnen af Julle. Og Julius skynder sig at kigge på sin mor "Jamen, det siger vi da ja til, ikke mor?"

 

Inden Juliane når at sige noget, begynder Lys og Julius at danse rundt på gulvet med hinanden i hænderne, medens de synger "Vi skal til Grønland, vi skal til Grønland".

 

"Ja, ja da" siger Juliane, "det smukke tilbud kan vi da ikke sige nej til. Hun kigger over på sin far og mor - I vil vel også gerne med, ikke?"

 

"Jo, selvfølgelig" siger bedstemor "det bliver da en helt ny oplevelse at holde jul deroppe".

 

Pludselig står Lys og Julius stille og kigger hen på Julle. Så lyder det nærmest i kor fra dem "Betyder det også, at vi får lov til at hilse på Julemanden og se hans værksted? Og endda hilse på hans rensdyr?"

 

"Selvfølgelig får I lov til at hilse på Julemanden og hans rensdyr. I skal dog huske, at juleaften har han meget, meget travlt, og når han kommer tilbage, vil han være meget træt og sove i flere dage. Men der vil være rigelig med tid til at møde ham. Og I vil selvfølgelig også komme til at hilse på Julemandens kone."

 

Resten af aftenen bliver der hygget med te, nisseøl og selvfølgelig en masse lækre småkager, som Juliane har lavet tidligere på måneden sammen med Lys og Julius. Og selvfølgelig taler de om næste års besøg i Grønland. Der går dog ikke ret lang tid, før Lys og Julius begynder at gabe. Det har jo været en lang og dejlig dag for dem. Derfor sørger Nis og Julle for, at de bliver lagt i seng, inden de falder helt i søvn.

 

"De var da vist helt færdige" siger Julle, "og det er jeg faktisk også. Jeg havde jo trods alt en meget lang rejse i går. Derfor tror jeg også, at jeg vil gå i seng."

 

"Ja, mon ikke vi alle skulle gøre det" siger Juliane. Og alle rejser sig lige så stille og går hver til sit. Juliane venter som den sidste. Hun rydder lidt op, og så puster hun alle lysene ud, og siger et stille godnat, inden hun selv kravler til køjs.

 

Næste år bliver det en rigtig spændende jul, når de alle skal op til Grønland for at holde jul sammen med Julle. Men det er en helt ny historie.

 

 

”Glædelig jul alle sammen”

 

 

Tilbage til historier