Jul hos Nisserne - 5

Fætter Julles store overraskelse

af Lene Luther

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der meget passende hedder Nissen til efternavn.

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to mindre nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun er 27 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er en nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nis og Juliane har været gift i 32 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Der er også et lille gæsteværelse og værksted til Nis, hvor han kan bruge rigtig meget tid. Nis har selv bygget alle møblerne, og Juliane syr alt tøj og linned.

 

I dag er det den 23. december, og det er Lillejuleaften. Decembermåned har stået i travlhedens tegn langt mere end det, der er normalt i december. Sidste jul havde julemanden fortalt familie Nissen, at fætter Julle ville komme med en stor overraskelse, og det må siges at være sandt. I sommeren kom der nemlig et brev fra fætter Julle, hvori han fortalte, at han var blevet forlovet, og brylluppet skal stå juleaften. Han har spurgt, om fætter Nis og hans familie vil holde brylluppet. Det er en stor ære for familie Nissen, så de sagde ja med det samme.

 

I brevet fra fætter Julle stod der også, at hans forlovede hedder Aima, og at hun er opvokset i en bygd, der hedder Qaarsut. Her bor der nogle få nissefamilier og ca. 200 rigtige mennesker. Qaarsut betyder i øvrigt Nøgne Bjerg.

 

Aimas far og mor hedder Ittupaluk og Pamiaq Anguupisen. Ittupaluk har slået sig sammen med et par andre nisser, og de fisker en del. Man må jo huske på, at nisser er meget små, så de skal være flere om at lande en fisk. Til gengæld kan en god fisk mætte mange munde i flere dage. Selvfølgelig spiser de også meget gerne risengrød, men det er ikke altid lige nemt at få fat på ris i Grønland.

 

Aima har en broder, der er gift. De hedder Naalik og Tukkujaq, og de vil, ligesom Aimas forældre, deltage i brylluppet. Det er nemlig så heldigt, at julemanden har tilbudt at bringe Aima og hele hendes familie til Rebild Bakker, når han starter med at bringe julegaver ud juleaften. Og når han så er færdig med at dele alle gaverne ud, vil han hente dem igen. Som julemanden siger, så tager det ikke ret lang tid for hans rensdyr at flyve den strækning. Desuden har fru Julemand sagt, at han skal gøre det, og hos ham er det fruen, der bestemmer.

 

Juliane er i fuld gang med at bage småkager, da Nis kommer ind i stuen baksende med en flot kiste, der er blevet malet i en lyseblå farve, og så er der malet de smukkeste blomster på. Det er ikke en helt almindelig kiste, men en brudekiste. Sådan en plejer man altid at have til bruden på hendes bryllupsdag.

 

"Se her" siger Nis til Juliane og børnene, "nu er brudekisten færdig og malingen er helt tør. Hvad synes I?"

 

"Næh, hvor er den blevet flot" siger Lys. "Må jeg kigge i den?"

 

"Ja, selvfølgelig min pige, men den er stadig tom. Mor har syet nogle duge og noget sengetøj, og jeg ved, at fætter Julles forældre kommer med nogle håndklæder. Det skal alt sammen lægges i kisten."

 

"Hov, der er vist nogen ved vores indgang" siger Juliane. "Nis vil du være sød at gå op og se, hvem det er. Jeg venter nemlig først fætter Julle, hans forældre og mine forældre i eftermiddag."

 

Da Nis åbner døren ved indgangen, står rævene Mikkel og Mikkeline og kigger på ham.

 

"Oh Nis, jeg ved godt, at du har meget travlt, men jeg håber, at du har tid til at hjælpe os. Ser du, medens vi begge har været ude og gå, er der faldet en stor isklump ned foran vores indgang til hulen. Vi kan ikke klare det selv, da den er meget tung, så vi håber, at du kan give os en hånd" fortæller Mikkeline.

 

"Jeg finder lige min frakke, så tager jeg med jer" svarer Nis.

 

Snart efter sidder han på ryggen af Mikkel, og det går raskt af sted, så inden længe når de indgangen. Ved fælles hjælp lykkedes det dem alle tre at fjerne isklumpen. Man må jo huske på, at nisser er bomstærke. Faktisk er de syv gange stærkere end mennesker.

 

Mikkeline smutter ned i rævegraven, medens hun siger "Tusind tak for hjælpen. Glædelig jul og kan I nu have en dejlig bryllupsfest."

 

Mikkel løber igen med Nis på ryggen. Da de når nisseboet, står Juliane og taler med Trunte og Trampe, der er et par store godmodige trolde, som har kendt Nis og Juliane, siden de flyttede ind.

 

"Hej Nis og Mikkel" siger Trampe, da han ser Mikkel komme løbende med Nis på ryggen. "Jeg ved jo, at her skal være stor fest, så jeg tænkte, at du nok gerne vil låne det bord og de fire stole, som jeg lavede sidste år, da I skulle holde jul hos os."

 

"Ja", siger Trunte, "og jeg har medbragt noget tørret frugt til jer. Se her, der er både æbler, skovjordbær og blåbær. Jeg tænkte, at I nok kan bruge det til gæsterne.

 

"Tusind, tusind tak" siger Juliane "du er altid så betænksom."

 

"Du har vel masser at se til i disse dage. Hvornår ankommer familien?" spørger Trunte.

 

"Jeg forventer både mine forældre og Julle og hans forældre senere i dag. Så holder vi juleaften i aften. I morgen får vi travlt hele formiddagen, for om eftermiddagen ankommer alle gæsterne. Ja, og selvfølgelig kommer bruden også sammen med sine forældre lidt senere" siger Juliane. "Brylluppet skal stå først på aftenen, og så skal der festes hele aftenen."

 

"Har I sovepladser til alle? Hvis ikke må de gerne sove hos os" spørger Trampe.

 

"Ved det tredje store træ ligger der en ubeboet rævegrav. Den har vi næsten gjort parat til den store fest og de overnattende gæster" indskyder Nis. "Men tak fordi du spørger."

 

"Nå, men vi må hellere se at komme videre" siger Trunte. "Rigtig glædelig jul, og kan I nu have et godt bryllup og en herlig fest. Vi kigger forbi en af dagene for at høre, hvordan det er gået."

 

Juliane går tilbage til køkkenet for at fortsætte med at bage småkager.

 

"Nis vil du begynde at pynte juletræet?" spørger Juliane. "Selvom der skal være bryllup, skal vi og børnene vel ikke snydes for en ægte jul."

 

Nis går ud i tunnellen, hvor juletræet står. Han bærer det ind i stuen. "Kom så børn, I kan hjælpe mig med at pynte træet." Og straks efter er de alle tre i fuld gang med at pynte det smukke træ.

 

Efter frokost er alting parat til juleaften. Grøden er netop blevet kogt, og den står nu i halmkassen og koger færdig. I de gode gamle dage brugte nogle mennesker også halmkasser til at lave grød i.

 

Pludselig kan de høre et par måger, der skræpper op meget højt.

 

"Det må vist være nogle gæster, der ankommer," siger Juliane. Da de kommer udenfor, er det begyndt at sne kraftigt, og tæt ved døren står der to måger. Julianes forældre Misse og Morten er netop ved at stige af mågerne.

 

"Hej med jer, det er vist lige i rette øjeblik, at vi kommer. Det begyndte at sne, da vi fløj over Limfjorden", siger Morten.

 

Morten og Misse går hen til deres datter og hilser på hende på ægte nissemaner. Nisser hilser nemlig på hinanden ved at gnide deres næser mod hinanden.

 

"Er Julle ankommet med sin familie?" spørger Misse.

 

"Nej, men mon ikke de snart kommer", siger Nis, "hvis de altså kan finde vej i dette snevejr."

 

Misse og Morten siger pænt farvel til mågerne, der flyver deres vej. Netop som de alle står ved døren for at gå ind, kan de høre, at der kommer nogle fugle - de kan nemlig høre vingernes sus. Og ganske rigtigt. Der lander tre store måger. Det er Julle med sine forældre David og Sigrid.

 

"Hej alle sammen, hvor er det dejligt at se jer igen" siger Julle. "Må jeg præsentere mågerne Anton, Danton og Kanton, og ja de er brødre. De kommer igen i morgen aften for at flyve Aima og mig på bryllupsrejse.

 

"Hej" råber de alle i kor. Det blæser lidt kraftigt nu, så de må råbe højt for at overdøve vinden.

 

Julle skynder sig at fjerne poserne fra mågerne, og med et "vi ses i morgen" flyver de tre måger videre.

 

Snart efter står de alle sammen i den lune stue.

 

"Næh, hvor har I dog pyntet fint op" udbryder Sigrid. Det er lang tid siden, at David og Sigrid har været på besøg. "Jeg kan se, at du har lavet nogle nye møbler Nis" fortsætter Sigrid. "Hvor er de dog pæne."

 

"Jo, der er et par nye møbler. Men spisebordet og stolene i hjørnet er nu lavet af vores gode ven trolden Trampe. Han lavede det sidste år, da vi holdt jul hos dem", siger Nis.

 

"Jeg har tænkt mig, at mine forældre skal sove i gæsteværelset, og Julles forældre skal sove i børnenes alkove. Så kan Julle og børnene ligge på nogle madrasser her i stuen. Jeg håber, at det er i orden med jer", siger Juliane.

 

Senere sidder de alle omkring middagsbordet og nyder den varme risengrød med den søde nisseøl, som Nis selv har brygget. Normalt er der ro, når der bliver spist, men denne aften er der meget at snakke om.

 

"Hvor skal I hen på bryllupsrejse?" spørger Lys. "Eller er det en hemmelighed?"

 

"Nej, selvfølgelig er det ikke en hemmelighed. Vores bryllupsrejse går til Ramundberget, der ligger i Sverige. Det ligger i den nordlige del af Härjedalen, så der er rigtig meget sne", siger Julle. "En af mine venner i Grønland har noget familie deroppe, og de har fundet et ideelt sted til os. Der er så smukt deroppe, så vi skal rigtig nyde naturen og selvfølgelig hinanden."

 

"Hvordan går det med brudekisten?" spørger Sigrid. "Jeg har flere ting, som jeg gerne vil have lagt i den."

 

"Den er såmænd helt færdig. Du kan se den bagefter. Nis har gjort et godt stykke arbejde" siger Juliane.

 

"Åh, det er da dig, der har malet den så flot" siger Nis, "I skal bare se de smukke blomster, som Juliane har malet."

 

"Nå, hvis alle er færdige med at spise, må vi hellere få ryddet op og vasket op, inden vi tænder juletræet" siger Juliane. "Jeg håber, at I alle er blevet mætte."

 

Resten af aftenen står rigtigt i julens tegn. Juletræet bliver tændt, og der danses om træet, medens alle synger højt i kor. Julegaverne bliver delt ud, og snart efter er det tid til at gå i seng. Det gælder jo om at få en god nattesøvn, da det bliver en stor dag i morgen.

 

Næste dag vågner alle tidligt. Der er jo stadig en del, der skal gøres i rævegraven, og gæsterne vil nok begynde at komme lige efter frokost. Juliane og Nis har gjort godt rent der, og der er allerede dækket op med flere borde. Dog skal borde og stole fra nisseboet bringes derover. Og det sidste mad skal også bringes derover.

 

Det var heldigt, at Nis i sin tid fandt rævegraven, for den ligger godt skjult. Da han gik ned i graven, var han overrasket over så meget plads, der var. Han hentede Juliane, så hun kunne se den, og hun blev også meget begejstret. De lukkede indgangen med en stor sten og lagde en masse grene foran den, så den ikke længere kunne ses.

 

Efter morgenmaden tager alle overtøj på, så de kan få bragt de sidste ting over i rævegraven. Det gode er, at nisser er bomstærke, så de kan hurtigt bære de borde, stole, duge og meget mere over i graven.

 

"Hvad skal vi bære?" spørger Lys og Julius.

 

"Her, I kan tage dugene og nogle af lysestagerne" svarer Juliane. Man må jo huske på, at nisser ikke har elektriske lys, og derfor er de afhængige af levende lys. Juliane har hele efteråret lavet ekstra mange lys, således, at de har til både vinteren men også til brylluppet. Hun laver lysene af bivoks, som Nis samler til hende.

 

Alle nisserne har nu noget i hænderne, og så går turen over til rævegraven. De skal heldigvis ikke gå så langt, da graven jo er ved det tredje store træ. Nis fjerner den store sten, der dækker indgangen, tænder et lys og går forrest ind i den mørke grav. Alle gæsterne er dybt imponeret over den megen plads, og så pænt der allerede er blevet.

 

"Se her, hvis I sætter de sidste borde og stole derover, så har vi dansegulvet helt frit" siger Nis til de andre. "Damerne kan vist godt begynde at lægge dugene på bordet, og sætte servicet ved alle stolene. Så går jeg og mændene tilbage for at hente mad og drikke".

 

"Lys og Julius - I har dugene. Giv dem til mig så jeg kan begynde at lægge dem på bordene" siger Misse. "Imens kan I to gå lige uden for indgangen og finde lidt tørrede blade til at pynte bordene op med". Der skal ganske vist kun nogle få blade til at pynte bordene, da bordene jo ikke er særlig store.

 

Juliane og Sigrid begynder at sætte lys i alle lygterne, som er ophængt under loftet. De har en stige til at stå på, så det går som en leg. Snart efter er bordene gjort klar med service. Lys og Julius kommer tilbage med fire store blade, som Misse klipper ud til mange små blade.

 

Nis, Julle og David kommer tilbage med mad og øl på tønder. Der er vist rigeligt til hele aftenen. Der er jo køligt i graven, så maden kan nemt holde sig frisk. Bryllupsmenuen består selvfølgelig af risengrød og øl. Risengrøden er pakket godt ind i et par høkasser, så den koger lige så stille færdig. De har selvfølgelig også husket en vigtig ting til brylluppet, nemlig brudekisten. Når gæsterne ankommer til den stå åben, således, at alle kan lægge lidt i den. Når bruden så ankommer, bliver kisten lukket. Hun får først indholdet at se, når hun og Julle er blevet gift.

 

"Har I husket sukker, kanel og smør?" spørger Juliane de tre mænd.

 

"Nej, det mangler da vist. Vi har dog husket både grød og øl, og det er da vigtigt" svarer Nis.

 

"Nissemænd!" fnyser Juliane. "De kan ikke huske fra næse til mund. Hvis ikke de havde os kvinder til at hjælpe dem, så ville de ende i kaos."

 

Misse og Sigrid griner, og de kan kun være helt enige med Juliane.

 

"Nis, du kan godt gå tilbage med det samme og hente det" siger Juliane med en stemme, der ikke tåler nogen modsigelse.

 

"Ja, ja, jeg skal nok" siger Nis medens han drejer om på hælen for at gå tilbage. Han ved nemlig godt, at nogle gange er det bedst bare at gøre det, som han får besked på. Julle og David griner i det stille.

 

"Er du sikker på, at du vil giftes?" spørger David grinende sin søn.

 

"Ja, selvfølgelig. "Jeg elsker jo Aima, og jeg er sikker på, at vi nok skal blive lykkelige sammen" svarer Julle.

 

"Selvfølgelig bliver I det. Men husk på at nogle gange skal man ikke diskutere med sin kone. Det er meget nemmere bare at gøre, hvad hun siger" griner David.

 

Nis er hurtigt tilbage med de vigtige ting til risengrøden. Det er en af de ting, som nisser har til fælles med mennesker. Vi vil jo heller ikke spise risengrød uden kanel, sukker og smørklat.

 

Snart efter er hele rævegraven klar til den store fest. Nis har bygget en kamin, som han tænder op i, så rævegraven bliver lun. Og ganske rigtig det tager ikke lang tid, før en varme breder sig i hele graven.

 

"Se her" siger Nis med stolthed i stemmen. "Jeg smurte lige et par madder med syltetøj til os, da jeg var hjemme og hente det sidste. Så kan vi lige få lidt at spise, inden bruden og gæsterne vælter ind."

 

De sætter sig alle omkring bordene for at spise. Lys og Julius kan næsten ikke få en bid ned af bare spænding. Det er nemlig deres første bryllup og fest.

 

Da de er færdige med at spise, går Juliane, Misse og Sigrid tilbage til hjemmet. Så kan de nemlig modtage gæsterne og sende dem over i rævegraven.

 

Inden længe begynder gæsterne at ankomme, og efter en hilsen bliver de sendt over i rævegraven. Der kommer gæster langvejs fra, og de har alle fået fugle til at flyve dem til Rebild Bakker. Fra København kommer der en lille familie, der langt ude er i familie med Nis. De bor i Rådhustårnet lige midt på Rådhuspladsen i København. Nisseparret hedder Kalle og Siri, og deres børn, der er 21 år, hedder Pok og Ronja. Kalle er den eneste af de fire, som nogensinde har været udenfor København, så både Siri, Pok og Ronja er meget spændte. Det betyder også, at Juliane aldrig har hilst på de tre før. De bliver dog meget hurtigt gode venner, og så bliver de også sendt over i rævegraven.

 

Da mørket er begyndt at falde på, kan de hører bjælderne fra julemandens kane. Det er bruden og hendes familie, der ankommer. Julemanden skal jo rundt med gaver til alle søde børn i hele verden, og han starter sin tur med at flyve Aima og familien til Rebild Bakker.

 

Juliane, Misse og Sigrid er spændte på at hilse på dem. Nu bliver de jo en del af deres familie. Og det viser sig da også, at de alle er meget søde og hjertelige. Da Julemanden jo har sin travle nat, flyver han af sted igen med det samme. Men han lover at komme tilbage, når han er færdig med at dele gaver ud.

 

Mændene går over i rævegraven til de andre, medens Aima, Pamiaq og Tukkujaq bliver tilbage i nisseboet. Aima skal jo have sin brudekjole på og gøres klar til brylluppet.

 

"Jeg glæder mig rigtigt til at se din brudekjole" siger Juliane.

 

"Det er den kjole, som min mor blev gift i, så den er meget speciel for mig" siger Aima.

 

"Ak ja, det er efterhånden mange år siden. Og Aima kan passe den. Den skulle kun lige syes lidt ind her og der, så den sidder perfekt" indskyder Pamiaq, medens hun fortsætter "Jeg ved ikke, om Julle har fortalt jer det, men det er min mand Ittupaluk, der skal vie parret. Han har jo tilladelse til vielser, så han har allerede viet flere par. Det bliver dog noget nyt for ham at skulle vie sin egen datter."

 

Kvinderne hjælper Aima med at få kjolen på og med at sætte hendes hår. Til sidst sættes sløret på plads, og så er det tid at komme over i rævegraven. Brylluppet skulle jo helst blive foretaget, inden alle mændene bliver for pjattede af nisseøllet.

 

Snart efter står alle kvinderne foran indgangen til rævegraven, og de kan høre lystige stemmer derinde fra. Juliane stikker hovedet ind. Nis står ikke langt fra indgangen, og da Juliane har givet ham et tegn, går han over til de tre musikere og får dem til at spille, alt imens Ittupaluk går over til indgangen for at føre sin datter op til Julle.

 

Da Aima træder ind, lyder der et lille gisp fra flere af gæsterne. Hun er nemlig så smuk, så smuk som kun en brud kan være. Og Julle må da også tørre en lille tåre væk, medens han tænker "Nu er hun snart min!"

 

Brudekisten er nu blevet lukket, og brudeparret træder op den. Nedenfor står Aimas far så for at vie dem. Det er en kort ceremoni, og til sidst løfter Julle brudesløret og kysser ømt sin brud. Og så er de gift. De træder ned fra kisten, og Aima lukker den spændt op. Hun bliver lykkelig, da hun ser alt det, som er lagt i den. Der er duge, sengetøj, håndklæder, lysestager og lys og mange andre dejlige ting.

 

"Ser her Julle. Har du set alle de smukke ting, der er lagt i kisten?" spørger Aima sin Julle. Og han kigger da også ned i kisten. Men nissemænd går ikke så højt op i den slags. Det lader de kvinderne om. Han bliver dog meget glad på Aimas vegne.

 

Juliane klapper i sine hænder. "Så er det tid til at spise. Vil brudeparret sætte sig herhen med deres forældre. I andre finder bare en plads."

 

Misse og Juliane bærer de store gryder hen på bordene, og der lyder et ih, da lågene bliver løftet af. For hvad er der i gryderne? Nemlig - den dejligste risengrød. Nis følger efter gryderne med kander fyldt med den dejligste nisseøl. Og snart efter er der helt stille, man hører bare en smaskene her og der.

 

Efter middagen bliver alle borde og stole sat ud til siden, og så er det tid til dans. Ved et bryllup er det brudeparret, der starter aftenens dans. Modsat os mennesker har nisser ikke nogen brudevals, de danser blot til den melodi, der nu en gang bliver spillet. Julle tager ømt sin Aima i armene, og de danser ud midt på gulvet. Alle nisserne sidder og klapper taktfast til musikken, og efter nogle minutter går alle nisserne ud på dansegulvet.

 

Efter den første dans vil alle mændene på skift danse med Aima, ligesom alle kvinderne på skift vil danse med Julle. Det er fast tradition. Og da nisser elsker at danse, gør det såmænd ikke så meget. Julius og Lys, og de to nissebørn fra København Pok og Ronja danser også rundt med hinanden. De er jo næsten jævnaldrene, så de har meget tilfælles.

 

Senere på aftenen sidder de fire børn ved et bord og snakker, medens de spiser af de skåle med nødder og tørret frugt, der står på alle bordene. Pok og Ronja har aldrig været udenfor København før, så de er meget benovet over alle de træer, der er her.

 

"Er der langt til husene, der hvor menneskene bor?" spørger Ronja.

 

"Ja, og så langt har vi aldrig været endnu" siger Lys. "Det længste væk vi har været, har været til Troldehøjen, hvor vores venner Trunte og Trampe bor. Det er et par ægte trolde."

 

"Trolde! Er de ikke farlige?" spørger Pok. "Vi får altid at vide, at trolde ikke kan fordrage nisser, og derfor ikke er søde mod dem."

 

"Det ved jeg ikke noget om" svarer Lys. "Jeg ved bare, at Trunte og Trampe er de sødeste trolde. Sidste år holdt vi juleaften sammen med dem i deres Troldehøj. Det var en rigtig dejlig aften. Jeg vil ønske, at I kunne møde dem."

 

"Kunne det ikke være dejligt, hvis vi kunne komme næste år og holde jul sammen med jer? Så kunne I vise os skoven og troldene" siger Pok med et håb i stemmen.

 

"Lad os spørge mor" skynder Julius sig at sige, medens han allerede er begyndt at rejse sig. Han småløber over til sin mor og Siri, der for en stund har sat sig ned, da man godt kan blive træt af at danse hele tiden.

 

"Mor, mor, vi har fået en ide" næsten råber Julius. "Næste år skal Pok og Ronja holde jul her hos os. De kender jo slet ikke til skove og natur, og de har endda aldrig mødt en trold før."

 

"Hvad er det, du siger?" spørger Juliane sin søn.

 

"Jo mor, vi synes, at det kunne være rigtig sjovt, hvis Pok og Ronja holder jul hos os næste år" siger Lys for at støtte sin broder.

 

"Ja, det lyder da hyggeligt" siger Juliane, medens hun kigger på Siri. "Hvad siger du? En juleaften sammen kunne da være dejlig. Så kunne vi rigtig lære hinanden at kende."

 

"Jo, det kan da godt lade sig gøre, hvis du altså vil have os i julen" siger Siri til Juliane. "Vi har mange venner blandt mågerne, så vi kan sagtens komme herover."

 

"Jamen, så er det en aftale" siger Juliane.

 

"Skal vi ikke lige spørge vores mænd?" spørger Siri.

 

"Nej, hvorfor dog det. Det bliver jo alligevel, som vi har bestemt" svarer Juliane med et smil.

 

Lys, Julius, Pok og Ronja danser rundt med hinanden i hænderne i bar lykke.

 

"Nu er det vist på tide, at vi får varmet noget suppe. Nu varer det jo ikke længe, inden brudeparret bliver hentet, ligesom Julemanden jo også snart kommer for at hente Ittupaluk og hans familie" siger Juliane til Siri. "Vil du hjælpe mig?"

 

"Ja, selvfølgelig" svarer Siri.

 

De går over til den pejs, som Nis har lavet til denne festaften. Her står suppen allerede og simre. Suppen er lavet på flere af naturens ting, f.eks. skovsyrer og rødder.

 

"Så er der suppe" råber Juliane ud over forsamlingen. De tager alle en skål og ske, og stiller sig i en kø til suppen, som Siri øser op. Igen bliver der stille, da der spises.

 

Da de er færdig med suppen, går der ikke længe, så kan de høre et par måger, der kalder udenfor rævegraven. Nu er det tid for brudeparret at sige tak for i aften. De skal jo af sted på deres bryllupsrejse.

 

Da de alle kommer udenfor, står Anton, Danton og Kanton ganske rigtigt og venter på dem. "Tillykke med brylluppet" siger Anton. "Jeg håber, at I har haft en dejlig aften, og at I nu er klar til at flyve til Ramundberget oppe i Sverige."

 

"Det er vi helt sikkert" siger Aima, "men jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være træt".

 

"Jamen, så kan du jo bare sove lidt, medens vi flyver. Jeg er sikker på, at Julle nok skal holde godt fat i dig" siger Danton.

 

Julle og Aima siger farvel til alle gæsterne. Derefter sætter de sig op på Anton, medens Danton og Kanton tager sig af deres bagage. Brudekisten tager Ittupaluk og Pamiaq sig af. De kan jo sagtens have den med i Julemandens kane.

 

De vinker alle til Julle og Aima, da mågerne letter for at flyve nordpå, og snart efter kan de ikke længere ses, da det jo er mørkt.

 

Da nisserne vender sig for at gå tilbage til rævegraven, hører de bjælder i nærheden.

 

"Nu kommer Julemanden vist" udbryder Lys med glæde i stemmen.

 

Ganske rigtigt, snart efter lander Julemanden med sin kane. Det er nemlig så heldigt, at der ved rævegraven er et lille græsareal, hvor kanen kan lande.

 

"Ho, ho, ho, jeg nåede lige at vinke til Julle og Aima" ler Julemanden. "Jeg tager det som givet, at brylluppet gik godt".

 

"Ja, det gik rigtig godt" siger Ittupaluk. "Nis og Juliane havde arrangeret en dejlig fest. Det var bare en skam, at aftenen er gået så hurtigt."

 

"Ja, en god stund går som regel meget hurtigt. Hvis I er klar til at tage af sted, så er jeg klar" siger Julemanden. Jeg har dog lige et par gaver mere, som jeg skal have afleveret. Hvor er Lys, Julius, Pok og Ronja?"

 

"Vi er her" råber de alle fire i kor.

 

"Her er et par julegaver til jer. Jeg håber, at I kan lide dem. Mine nisser har lavet dem specielt til jer" siger Julemanden.

 

Snart efter sidder Ittupaluk, Pamiaq, Naalik og Tukkujaq i Julemandens kane. De har selvfølgelig husket at få brudekisten med. Julemanden råber til rensdyrene "så går turen hjemad til staldene med frisk hø og gulerødder". Og det skal ikke siges to gange. Rensdyrene skynder sig at lette og flyve nordpå. De er nemlig også ved at være lidt trætte af nattens strabadser. De vinker alle til hinanden, medens kanen letter.

 

"Ja, så er det vist på tide, at vi alle går til ro" siger Juliane. "Så kan oprydningen vente til i morgen. Den løber jo ingen steder."

 

Nogle nisser går ind i rævegraven, hvor de vil lægge sig til at sove, og Juliane går med sin familien tilbage til nisseboet. Juliane venter til sidst med at gå ind, og lige inden hun går ind, vender hun sig om og siger ud i luften:

 

”Glædelig jul til jer alle”

 

Tilbage til historier