Jul hos Nisserne

Farvel til Rebild Bakker

Af Lene Luther

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der meget passende hedder Nissen til efternavn.  

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to mindre nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun er 32 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er en nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nis og Juliane har været gift i 37 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Der er også et lille gæsteværelse og værksted til Nis, hvor han kan bruge rigtig meget tid. Nis har selv bygget alle møblerne, og Juliane syr alt tøj og linned.

 

Sidste års novelle sluttede med, at Julemanden besøgte nisserne, der holdt jul hos troldene Trunte og Trampe sammen med mennesket Lene og nisserne Thor og Pyrus, der bor hos Lene.

”Nis, her er et brev til dig fra din fætter Julle,” siger Julemanden, ”og nu må jeg videre. Som I ved, så har jeg mange julegaver, der skal ud i nat.”

 

Med endnu et Ho Ho Ho flyver Julemanden videre med sine rensdyr.

 

”Hvad står der i brevet?” spørger Trunte.

 

Nis er blevet færdig med at læse brevet. Han kigger på Trunte og børnene. ”Fætter Julle er kommet med et godt tilbud til mig. Hvis vi siger ja, kommer det til at betyde en meget stor og spændende forandring i vores liv.”

 

Trunte kigger hurtigt brevet igennem. ”Ja, det kan jeg godt se. Det må vi vist hellere tale nærmere om, når vi kommer hjem, så vi i ro og mag kan bestemme os for, om vi vil sige ja til det tilbud.”

 

Et par timer senere er nisserne kommet hjem, og børnene er lagt i seng. Begge børn faldt hurtigt i søvn, men det havde jo også været en lang og dejlig dag.

 

Juliane kommer ind i stuen, hvor Nis sidder med brevet i hånden. Han har efterhånden læst det flere gange.

 

”Hvad siger du Juliane?” spørger Nis. ”Det lyder til at være et dejligt tilbud, og vi får jo mulighed for at være mere sammen med andre nisser, end vi har nu. Desuden lyder det til, at det kan blive en meget stor oplevelse for Lys og Julius.”

 

”Jeg synes også, at tilbuddet fra Julle lyder spændende, men det vil jo betyde, at vi skal sige farvel til alt det, som vi har bygget op her i Rebild Bakker. Jeg er dog sikker på, at både Lys og Julius vil blive ellevilde, hvis vi siger ja.”

 

Nis kigger igen brevet igennem. Det han især læser igen og igen, er det afsnit, hvor Julle skriver følgende: ”Som du ved Nis, så får vi mere og mere travlt heroppe i Grønland, fordi der bliver flere og flere børn her på jorden. Derfor har vi brug for flere hænder for at nå at lave alt det legetøj, som vi skal hvert eneste år. Hvis du og familien har lyst, kan både du og Juliane få et arbejde hos Julemanden. Lys og Julius kan gå i vores skole for unge nisser, hvor de vil lære en masse. Jeg har kigget på et hus til jer, og det er jeres, såfremt I ønsker at flytte herop. Giv mig besked snarest, om I ønsker at flytte herop. I kan sende besked med en af mågerne.

 

”Jeg er meget fristet” siger Nis, medens han kigger på Juliane. ”Det kommer dog ikke an på mig alene. Det er en beslutning, som vi skal tage sammen.”

 

”Jeg vil savne Rebild Bakker og vores hjem her” siger Juliane ”men jeg er også åben for at prøve noget nyt. Vi har jo været der en gang tidligere på juleferie, så vi kender til området deroppe. Vi kan jo sige ja og så give det et år. Hvis vi efter et år ønsker at vende hjem igen, så gør vi det.”

 

Nis siger med et smil. ”Det er jeg med på, og mon ikke Lys og Julius hurtigt vil få nogle venner deroppe. Her i Rebild Bakker har de jo ikke rigtig mulighed for at møde nogle andre nissebørn.”

 

Næste morgen, da de sidder og spiser morgenmad, fortæller Nis børnene den store nyhed. Som forventet bliver de ellevilde. Faktisk bliver de så glade og spændte, at de er parate til at pakke lige med det samme.

 

”Hvornår flytter vi så til Grønland” spørger Julius.

 

”Vi har næsten et år, inden vi tager af sted. Vi bruger det næste år til at vænne os til tanken, få sagt farvel til alle og få pakket. Når Julemanden så kommer til næste jul, tager vi med ham tilbage” svarer Nis.

 

Allerede samme dag sætter Nis og Juliane sig ned og skriver en hilsen til Julle. De er glade for at kunne fortælle ham, at de er fast besluttet på at flytte til Grønland. De sætter dog som betingelse, at de kan vende hjem igen, hvis de får hjemve. De får fat på Måns, der er en af deres mågevenner, og han tager brevet med. Han vil ikke selv flyve til Grønland, men han kender en måge, der vil derop for at besøge nogle venner. Derfor når brevet hurtigt derop.

 

Måns får også et brev med til Thor, Pyrus og Lene. Men det vil han selv aflevere. Måns ved nemlig, at når han lander på Lenes altan, så vanker der en god mågefrokost. Nå ja, måger spiser jo nærmest alt, så det er såmænd ikke så svært at have dem på kost.

 

Dagen efter, da det er ved at blive lyst, lyder der et par stille bump på Lenes altandør. Hun åbner overrasket for Måns, der har et lille brev spændt på det ene ben.

 

”Kom indenfor”, siger Lene til Måns, der jo med det samme er klar over, at der kommer en vigtig besked fra nisserne i Rebild Bakker. Hun går derfor hen og banker på Thors dør og beder ham komme frem.

 

”Jeg tror, at der er besked fra Rebild Bakker” siger Lene, da Thor åbner døren. ”Vil du være sød at se, hvad det drejer sig om. Brevet er jo så lille, at jeg har svært ved at læse det.”

 

Thor kommer frem og hilser på Måns, der rækker sit ene ben frem mod ham. Thor vikler forsigtigt snoren af, så han får brevet fri. Han læser det med det samme, og han ser meget overrasket op på Lene, der har sat sig på gulvet ved siden af. I det samme dukker Pyrus op med et ”Hvad foregår der her?”

 

Thor læser brevet igen, men denne gang læser han det højt. Der står: ”Kære alle tre. Det her kommer nok som en overraskelse for jer alle tre, men vi har fået et fantastisk tilbud af vores fætter Julle, der jo bor i Grønland og arbejder for Julemanden. Han spørger, om vi har lyst til at flytte derop og arbejde sammen med ham for Julemanden. Vi har sagt ja, så vi flytter til næste år. Det vil nu sige, at vi holder en sidste jul, inden vi flytter derop. Derfor håber vi, at I atter vil holde jul sammen med os hos Trunte og Trampe i deres Troldehøj. Når Julemanden så er færdig med at dele gaver ud, kommer han forbi Troldehøj og henter os. Kærlige hilsner familien Nissen.”

 

”Det var en stor overraskelse” siger Lene. ”Selvom det er kedeligt, at de flytter så langt væk, så glæder jeg mig også på deres vegne, og hvem ved, måske vi senere kan besøge dem deroppe. Måske vi så samtidig kan få lov til at se Julemandens værksted.”

 

”Det er rigtigt Lene” siger Pyrus. ”Lad os se positivt på det. Som du plejer at sige Lene, glasset er halvfyldt og ikke halvtomt.”

 

Medens Lene sørger for, at Måns får noget at spise, skriver Thor og Pyrus et lille brev, som Måns kan tage med tilbage. De vil alle tre gerne fejre en sidste jul sammen med familien Nissen, inden de drager nordpå sammen med Julemanden.

 

Nu er det meste af 2020 gået, og der er kun to dage til juleaften, hvor den store afsked kommer til at ske. Det har været et langt år for Lys og Julius, der helst ville have været af sted med det samme. Der skal dog være en stor juleaften med fest og glæde, inden dette kommer til at ske. Nå ja, fest og glæde er måske så meget sagt. Der vil jo nok være nogen af gæsterne, der vil være lidt vemodige. De skal trods alt tage afsked med nogle venner.

 

I morgen, lillejuleaften, kommer Julianes forældre Misse og Morten. De vil egentlig gerne selv flytte til Grønland, men de føler, at de nu har nået en alder, hvor det er bedre at blive der, hvor de har boet hele deres liv, nemlig i Hammer Bakker. De har dog allerede besluttet, at de vil til Grønland næste år for at besøge dem og holde jul hos dem.

 

I dag har hele familien besluttet, at de vil ud og gå en tur. De vil nemlig lige forbi og hilse på nogle af deres dyrevenner. De bor tæt på dem, så de pakker sig godt ind, og så drager de af sted. De nærmer sig først boet, hvor rævene Mikkel og Mikkeline bor. Nis banker på den sten, der er ved deres indgang. Det vil nu sige, at han tager en lille sten og bruger den til at banke med. Så går lyden nemlig hele vejen ned i ræveboligen. Og ganske rigtig, Mikkel viser sig hurtigt ved indgangen.

 

”Nå, så nærmer tiden sig” sukker Mikkel. ”Hvem skal nu passe på alle skovens dyr, når I er rejst?”

 

”Det skal du ikke tænke på” svarer Nis. ”Jeg har en aftale med Trunte og Trampe, at I bare skal gå til dem, hvis I har problemer. De vil nemlig gerne hjælpe alt det, de kan.”

 

”Det glæder mig” siger Mikkel. ”Men kom nu med ned i vores bolig. Der er lidt varmere, end der er heroppe ved jordens overflade.”

 

Mikkel viser vej, og de går alle ned i et større rum, hvor Mikkeline ligger og hviler sig. Hun rejser sig med det samme, da hun ser, hvem der kommer.

 

”Jeg ligger lige og bliver helt trist ved tanken om, at I snart forsvinder fra skoven. Kommer vi aldrig til at se jer igen? spørger Mikkeline.

 

”Jo vist, vi kommer da gerne på besøg. Måns og hans venner har sagt, at de altid gerne vil flyve os, hvorhen vi vil. Så mon ikke vi kommer forbi en eller anden dag. Selvom vores nissebo bliver beboet af andre, så kan vi jo altid bo hos Trunte og Trampe” siger Juliane.

 

”I er også altid velkommen til at bo her hos os” sukker Mikkeline og ser ud til, at hun er ved at fælde en lille tåre.

 

”Vi kommer egentlig mest for at spørge, om I har lyst til at kigge forbi Trunte og Trampe juleaften og holde juleaften med os alle?” spørger Juliane.

 

”Det vil vi da meget gerne” svarer Mikkeline. ”Så kan vi vinke farvel til jer, når I flyver bort i Julemandens kane. Jeg gætter på, at der også kommer andre for at vinke farvel.”

 

”Ja, Julianes forældre kommer også, og så regner vi med, at Hansi Hare og fru Hare ligeledes kommer forbi” siger Nis. ”Og selvfølgelig har vi inviteret Thor, Pyrus og Lene. De har sagt ja til at komme og holde juleaften.”

 

”Vi må hellere gå videre, da vi som sagt også skal have inviteret Hansi og hans kone, men vi ses så juleaften” slutter Juliane.

 

Kort efter går familien videre for at aflægge hr. og fru Hare en visit. De bor ligeledes i en hule under jorden. Der er dog ikke så lang en gang, så familien går bare ned i hulen, hvor de finder Hansi og hans kone.

 

”Vi har lige været omkring Mikkel og Mikkeline for at invitere dem til at holde juleaften sammen med os hos Trunte og Trampe. Nu vil vi høre, om I har lyst til at deltage?” spørger Nis.

 

”Selvfølgelig vil vi det, ikke sandt” siger Hansi, medens han kigger over på sin kone, der nikker ivrigt. ”Vi kommer meget gerne. Er der noget, som vi kan hjælpe med?”

 

”Nej” griner Juliane. ”Trunte har tjek på alting. Hun bryder sig ikke om, at man blander sig for meget i køkkenet. Vores gode ven Lene kommer sammen med Thor og Pyrus, og da Lene jo er et menneske, får vi hende til at bære alle vores ting, så de er klar hos Trunte og Trampe, når Julemanden kommer.”

 

”Tager I alle jeres ting med, altså også møblerne” spørger Hansi.

 

”Ja” svarer Juliane. ”Vi vil ikke undvære noget som helst af alt det vi har. Du skal huske på, at Nis har lavet alle møblerne, og det vil være synd, hvis de bare skulle blive her. Desuden skal vi jo møblere vores nye hjem i Grønland.”

 

”Vi må hellere gå hjem, så vi kan få pakket de sidste ting” siger Nis til Juliane. ”Men så ses vi juleaften hos Trunte og Trampe.”

 

Udenfor er det begyndt at regne. Det er som om, at selv himlen er ked af at miste nisserne i Rebild Bakker og derfor fælder tårer.

 

Hjemme tager de deres våde tøj af. Lys og Julius tager hver deres pyjamas på, og så begynder de at pakke deres legetøj. Selvom der må være masser af legetøj hos Julemanden i Grønland, så vil de nu alligevel helst have deres eget med. Det meste af det har deres far jo lavet. Da de er færdige med at pakke, spiser de aftensmad og så er det sengetid. I morgen er jo en dejlig dag, da bedstemor og bedstefar kommer fra Hammer Bakker.

 

Lillejuleaftensdag begynder både Lys og Julius at blive meget utålmodige, som dagen skrider frem. Nu er der jo ikke lang tid til, at de skal tage afsked med det hele. De glæder sig begge rigtig meget til at komme til Grønland. Udover at skulle bo i Julemandens landsby, så har de også fået at vide, at der altid er sne i julen, og det er de jo ikke så forvænte med. Det er som om, at der kommer mindre og mindre sne i Rebild Bakker, ja i hele Danmark.

 

Julianes forældre Misse og Morten er netop ankommet. Især Misse er lidt vemodig og har lidt svært ved at være rigtig glad. Hun kommer jo til at savne dem alle. Hun prøver dog at skjule det bedst muligt.

 

”Nå Lys og Julius, glæder I jer til i morgen, når I skal af sted til Grønland?” spørger Morten.

 

”Ja” nærmest råber de i kor og Julius fortsætter ”tænk sig at vi skal op til Julemanden. Andre børn er måske kun heldige og ser ham en gang om året. Vi kan se ham hver dag, hvis vi vil. Og når vi bliver større, kan vi også få lov til at arbejde i hans værksted.”

 

Lys fortæller endvidere ”det bliver også dejligt, at Julius og jeg nu får hvert sit værelse. Så kan jeg pynte mit værelse, som jeg vil. I Julemandens landsby har de jo julepynt oppe hele året.”

 

”Jeg kan godt høre, at I glæder jer, og vi vil også glæde os til at besøge jer deroppe” siger Misse. ”Jeg lover, at vi kommer inden længe.”

 

”I vil altid være velkomne, og hvis I en dag får lyst til at flytte derop, så kan I sagtens bo hos os, da vi får meget mere plads, end vi har nu” siger Nis.

 

”Vi får se, vi får se” svarer Morten. Både Misser og Morten er jo nu ældre nisser, og de kan bedst lide, at tingene er, som de nu en gang er og altid har været. De er ikke så glade for forandringer.

 

Juliane har lavet en stor portion risengrød, som hun serverer til aftensmad. Da de sidder og spiser, går det pludselig op for hende, at det faktisk er sidste gang, de sidder og spiser aftensmad ved dette bord, altså her i Rebild Bakker. Men da hun ligesom børnene glæder sig meget til at flytte, lægger det ikke en dæmper på hendes humør.

 

Nis kommer i tanke om, at han stadig har lidt nisseøl tilbage, så han skynder sig ud for at hente det. Selv Lys og Julius får et lille glas.

 

”Skal vi skåle på vores nye liv, der starter, når juleaften er overstået” siger Nis, medens han holder sit glas op.

 

De slår alle sammen glassene blidt mod hinanden. ”Ja, skål”, råber de i kor.

 

Næste dag er det jul, og nisserne skal have pakket det sidste, og Lene, Thor og Pyrus kommer sidst på eftermiddagen, så skal alt stå parat oppe ved indgangen. Lene tager nemlig en kurv med, så hun kan bære det hele over til Trunte og Trampe.

 

Juliane har pakket alle hendes køkkenting og toiletting ned i en kurv. Nisserne har nemlig en del kurve, da Juliane selv har flettet dem, som årene er gået. Nissernes tøj er også pakket sammen, og ligger i forskellige kurve. Desuden har Juliane sin gamle brudekiste, som nu også er blevet fyldt godt op. Nis og Morten begynder at bære det hele op til tunnellens indgang. Nu er det efterhånden kun møblerne, der mangler at blive båret op til indgangen. Det er dog ikke noget problem. Man må jo huske på, at nisser er ca. syv gange stærkere end mennesker.

 

Nu er deres hjem ved at være tømt. Der er kun stole tilbage, som de nu sidder på og slapper lidt af. De drikker det sidste af den nisseøl, som Nis har brygget.

 

Juliane kigger sig rundt. ”Ja, nu ser det helt tomt ud” siger hun. ”Det er lidt underligt at tænke på, at i morgen, går vi rundt og sætter møbler og alt andet på plads. Det er nu dejligt, at vi kan flyve derop sammen med Julemanden, således, at vi kan have alting med.”

 

”Ja” siger Nis, ”jeg kan ikke lade være med at tænke på turen, hvis vi skulle flyve derop med mågerne. Det vil jo tage lang tid, og så skulle vi også bruge måske 12-15 måger for at få plads til det hele.”

 

Lys og Julius løber frem og tilbage gennem tunnelen. De kan simpelthen ikke vente længere. Pludselig hører de en lyd udenfor, og det banker på deres dør. Udenfor står Thor, Pyrus og Lene.

 

”Er I ved at være klar?” spørger Thor.

 

”Ih ja, vi har været klar længe” svarer Julius. ”Nu skal jeg hente de andre” siger han og løber tilbage til hjemmet.

 

De hjælpes alle med at bære møbler, tøj og alle køkken og badeværelsetingene ud. Lene placerer det forsigtigt i den medbragte kurv. Den bliver ikke fyldt helt op, men der er alligevel meget.

 

”Er det alt?” spørger Lene. ”Har I tjekket alle kroge og hjørner?”

 

”Ja, det skulle være det hele” svarer Juliane. Nis og Juliane kigger på hinanden, og så siger Juliane ”Nis og jeg vil lige gå ned en sidste gang og kigge efter bare for en sikkerheds skyld.”

 

Nis og Juliane tager hinanden i hånden og går langsomt tilbage til det, der har været deres hjem i så mange år. De står midt i stuen og kigger sig rundt med tårer i øjnene.

 

”Nu begynder et helt nyt liv” siger Nis, medens han kigger kærligt på Juliane. ”Kan du huske, hvad Lene engang sagde. Når man har læst det sidste kapitel i en bog, skal man lukke den, og så åbne en ny bog.”

 

”Du har ret” siger Juliane. ”Det er også bare noget pjat. Vores hjem er, hvor vi som familie bor. Desuden er jeg sikker på, at den nye bog er meget spændende.”

 

De går op igen og lukker døren stille efter sig.

 

”Nu er vi klar” siger Nis.

 

Idet de skal til at gå, kan de høre de visne blade rasle, og så ser de Mikkel og Mikkeline.

 

”Vi tænkte, at I måske har lyst til en sidste ridetur på vores rygge” siger Mikkeline, medens hun og Mikkel lægger sig ned. Så kan nisserne nemlig kravle op på dem. Mikkel bærer Juliane, Nis, Misse og Morten, og de andre rider på Mikkeline.

 

Nu går turen hen til Troldehøj, hvor Trunte og Trampe bor. De går nærmest i tavshed. De eneste der snakker og snakker, er Lys og Julius. Det er næsten som om, at de allerede har glemt deres liv i Rebild Bakker, og nu kun venter på at Julemanden skal komme og hente dem, så de kan komme hjem til Grønland.

 

Da de har gået et lille stykke dukker hr. og fru Hare op. Hansi Hare siger ”vi var egentlig på vej hen til nisseboet for at se, om der var noget, som vi kan hjælpe med.”

 

”Det behøves ikke”, svarer Lene. ”Vi har det hele med, så nisseboet er tomt nu.”

 

Inden længe er de alle fremme ved Troldehøj, hvor Trampe går rundt udenfor og venter på dem. Da han får øje på dem, smiler han bredt, men smilet når ikke helt op til øjnene. Trunte og Trampe er jo også kede af, at de mister deres venner. Han skjuler det dog, så godt som han kan. Det eneste der glæder ham lige nu, er, at de trods alt har fået en ny ven i Lene, som nisserne jo har præsenteret for dem.

 

”Velkommen til jer alle” siger Trampe. ”Jeg har glædet mig til, at I alle skulle komme. Ja, det vil egentlig sige, at vi begge har glædet os.”

 

Trunte har fuld gang i madlavningen, da alle kommer ind. Hun har lavet mange små retter, som især trolde godt kan lide at spise. Hun har dog også lavet risengrød, da det jo hører sig til i julen. Trunte og Trampe elsker risalamande, som de har lært at lave. Så der er både almindelig risengrød og risalamande. Trunte er en god kok, og Trampe spiser altid godt af hendes mad. Trampe kan ikke selv lave mad, men hvorfor skulle han også det, når nu han har Trunte. Til gengæld er han god til at vaske op, hvilket Trunte sætter stor pris på.

 

”Velkommen til” siger Trunte, medens hun rører i gryden med risengrød. ”Maden er snart klar, og læg lige mærke til, så pænt Trampe har dækket bordene.”

 

Alle kigger hen på bordene. Først ser man deres almindelige spisebord, hvor Trunte, Trampe og Lene skal sidde. På spisebordet er der placeret to små borde, hvor alle otte nisser skal sidde. Og til sidst er der placeret et mindre bord ved siden af det store, hvor harerne og rævene kan sidde. De skal dog sidde med benene på stolene, da de jo ikke kan sidde på samme måde som mennesker, trolde og nisser.

 

Trampe løfter forsigtigt alle nisserne op på det store spisebord, og de sætter sig godt til rette ved deres spiseborde. Rævene og harerne har ingen problemer med at hoppe op på stolene, og inden længe sidder alle godt til rette, medens Trunte begynder at sætte alt maden på bordet. Der er som allerede nævnt risengrød og risalamande, det sidste er dog en dessert, så den skal spises sidst. Derudover er der suppe lavet på skovens urter, tærter lavet med skovens svampe, og endda tærter lavet med blåbær, som også er plukket i skoven.

 

Troldenes gode ven Søren Smed fra en nærliggende landsby har givet dem nogle forskellige grøntsager fra hans have, og nogle af dem har Trunte stegt og andre er ligeledes puttet i tærter.

 

De spiser i fred og ro. Det er som om, at alle tænker over, at det snart er slut, og at nisserne forsvinder. Trampe er dog ikke helt tryg ved tavsheden, så han starter en samtale.

 

”Hvad så, nu er der ikke længe til. Glæder I jer?” spørger han.

 

”Ja, men det bliver nu alligevel lidt underligt” svarer Juliane. ”Men vi regner da bestemt med at komme på besøg. Så der er ingen af jer, der mister os helt.”

 

”Desuden skal vi jo omkring Hammer Bakker en gang imellem, så vi kan besøge Misse og Morten” fortsætter Nis.

 

”Hvor mange nisser bor der egentlig i Julemandens landsby” spørger Lene.

 

”Det ved jeg ikke rigtigt, men vi snakker vist om et par tusinde. Men du skal jo huske på, at vi kommer i forskellige størrelser, så vi fylder ikke lige meget” siger han med et grin.

 

Alle kommer til at grine af den sidste bemærkning, og det virker helt forløsende på den trykkende stemning.

 

”Ja, det er jo godt, at ikke alle er i vores størrelser” siger Trunte, ”og jeg skulle måske sige i Trampes størrelse. Man kan vist godt se, at han kan lide god mad. Og lad os så skåle i Trampes troldeøl. Jeg håber, at Grønland bliver en dejlig oplevelse for jer, og jeg håber, at I vil lade høre fra jer.”

 

”Selvfølgelig vil vi det” siger Juliane. ”Vi skriver et brev, som bliver leveret til Thor og Pyrus. De kan så læse det højt for Lene og jer to. Jeg gætter nemlig på, at Lene, Thor og Pyrus gerne vil besøge jer fra tid til anden.”

 

”Det vil kun glæde os at kigge forbi” siger Lene ”og jeg er sikker på, at Thor og Pyrus synes det samme, ikke sandt?”

 

”Jo selvfølgelig” svarer Thor. ”Det vil kun være rigtig hyggeligt.”

 

”Hvis alle er færdige med de forskellige retter, synes jeg, at vi skal slutte af med risalamanden” siger Trunte. ”Der vil være skovbærsovs til at hælde over.”

 

Lys og Julius ser på risalamanden med store øjne. Det har glædet sig til det hele dagen. De fik risalamande første gang, da de holdt jul i København hos Kalle, Siri og deres børn, som er i familie med Nis langt ude. De bor i Rådhustårnet, og familien holdt jul hos dem for tre år siden.

 

”Uhm, det smager altså så godt” siger Julius. ”Det kunne jeg såmænd sagtens spise hver eneste dag uden at blive træt af det.”

 

”Hvordan er det nu med jeres nye hus? Er det større end Nisseboet?” spørger Trunte.

 

”Ja, vi får endda hvert sit værelse” skynder Lys at sige.

 

”Det er rigtig” fortsætter Nis. ”Vi får meget mere plads, derfor har vi også taget alle vores møbler med. Jeg skal dog i gang med at lave nogle flere møbler, når vi kommer derop, så huset ikke virker for tomt.”

 

”Ved du hvad” siger Trampe. ”Jeg synes, at I skal tage disse to små spiseborde med stole med. Når der er så mange nisser, kan I jo risikere, at der kommer mange på besøg.”

 

”Hov, hov” siger Pyrus. ”Hvor skal vi så sidde, når vi kommer på besøg.”

 

Trampe siger grinende. ”Det er ikke noget problem. Jeg laver nemlig bare nogle nye.”

 

Da alle er færdige med at spise, viser Trampe sig fra sin gode side og bærer alt hen til køkkenet, hvor han vasker op. Lene tilbyder at tørre af, og det har Trampe bestemt ikke noget imod. Så er de jo også hurtigere færdige.

 

Trunte finder et par skåle og fylder dem med vaniljekranse og pebernødder, som hun har bagt dagen før.

 

”Det er Trampes yndlingssmåkager” siger hun, da hun sætter skålene på bordet. ”Derfor laver jeg dem ikke bare til jul, men derimod hver gang jeg synes, at han har fortjent lidt ekstra.”

 

”Alt det kræver, er såmænd bare en buket blomster, som jeg finder ude i skoven eller ved en nærliggende mark” griner Trampe.

 

Trampe tænder lysene på juletræet, og så finder han sin gamle violin frem og begynder at spille en julesang.

 

”I må gerne synge med, hvis I kan huske teksten” siger han, medens han spiller. Og inden længe bliver der både spillet og sunget flere sange. Selvfølgelig skal Trampe også spille den julesang, som han lærte af Søren Smed for flere år siden. Det er en sang, som Lene kender rigtig godt, da det jo er en ”menneskesang”. Den hedder ”Højt fra træets grønne top”. Den lærte Trampe nisserne, da de holdt jul sammen for flere år siden.

 

Harerne og rævene kender ikke rigtig til det med julesange, så derfor kan de ikke synge med. De hygger sig dog gevaldigt og nynner med på alle sangene.

 

”Er de nogle, der vil have lidt mere troldeøl” spørger Trampe. ”Nu trænger jeg nemlig til en lille pause, og I trænger nok til at hvile stemmerne.”

 

De får delt julegaver ud, og alle har noget godt og brugbart med til nisserne. Noget som de kan bruge i deres nye hjem.

 

Pludselig hører de den velkendte lyd udenfor, og de ved, at det er Julemanden, der ankommer. Trampe løfter nisserne ned fra bordet, og de går alle udenfor.

 

Ganske rigtigt. Der holder Julemandens kane med otte rensdyr foran. Julemanden sidder stadig i kanen.

 

”Godaften, godaften” siger Julemanden. ”Se hvem jeg har med.”

 

Han holder hånden frem, og hvem sidder i hånden? Det er såmænd deres fætter Julle og hans kone Aima, der er en grønlandsk nisse.

 

”Vi kunne ikke vente med at se jer, så derfor har vi været med Julemanden hele aftenen og delt gaver ud” siger Julle. ”Har I fået pakket det hele?”

 

”Ja” svarer Juliane. ”Det hele står derinde i en kurv, som Lene har haft med til os.”

 

”I skal også huske spisebordene og stolene” siger Trampe.

 

Lene og Trampe henter kurven og møblerne.

 

Inde i huset siger Lene, ”er du ligeså ked af det, som jeg er?”

 

”Mere tror jeg” svarer Trampe, ”de flytter jo ikke bare lige hen om hjørnet, men langt op nordpå. Som trolde kan vi jo ikke bare lige tage med et fly til Grønland. Vi vil jo nok skræmme mange mennesker. Men vi må glæde os over deres besøg, når de kommer, og det er jeg sikker på, at de gør.”

 

De går udenfor med det hele, og Julemanden placerer det i kanen. Nu, hvor der ikke længere er gaver, er der rigeligt med plads.

 

”Ho, ho, ho” jeg må ikke glemme gaverne til jer” siger Julemanden. Han rækker en sæk frem til Trampe. ”Her er der gaver til Trunte, Lene, Thor, Pyrus, Misse, Morten og dig selv. Og selvfølgelig har jeg ikke glemt jer” siger han til harerne og rævene, ’”der er også pakker til jer.”

 

”Hvis I er klar” siger Julemanden henvendt til Nis og Juliane, ”så lad os komme af sted. Min kone venter nemlig på mig med lækker risengrød, som jeg elsker at få juleaften. Og nu kommer den gode tid, hvor jeg har ferie.”

 

”Skal du ikke lave julegaver til næste år” spørger Julius.

 

”Jeg laver nu ikke rigtig gaver selv, men jeg har mange nisser, der er eksperter til den slags” griner Julemanden. ”Jeg holder bare øje med, at børn over hele verdenen opfører sig ordentlig, så de har fortjent en gave.”

 

Julemanden løfter nisserne op i kanen, hvor de sætter sig ved siden af Julemanden. Alle har mere eller mindre tårer i øjnene, så selv Julemanden bliver lidt berørt af situationen.

 

”Bare rolig” siger han til alle de stående. ”Jeg skal nok sørge for at bringe familien herned, så I alle kan være sammen. Så inden i ser jer om, så er de her igen.”

 

Så letter rensdyrene og kanen, og alle dem på jorden vinker efter Julemanden, medens han flyver bort på himlen.

 

”Nu må vi andre holde kontakten” siger Trunte. ”I er altid velkomne her i vores hjem.”

 

 

Efterskrift

 

Der er nu gået en måned, og vi er i det nye år. En morgen banker det på Lenes altandør, og her står Måns med et brev spændt på det ene ben. Lene løfter ham op på bordet, og piller det forsigtigt af. Hun banker på hos Thor og Pyrus, og de kommer frem med det samme.

 

”Her er et brev fra Grønland” siger Lene. ”Det står som altid så småt, så jeg ikke kan læse det” fortsætter hun meden hun rækker brevet til Thor. Han læser det højt.

 

Kære alle,

 

Nu er der gået et par uger, og vi er faldet godt til her i Grønland. Vi blev så dejligt modtaget, så det var en dejlig oplevelse. Vores hjem er stort og fint, og vores møbler passer perfekt, og der er rigeligt plads til de møbler, som vi fik af Trampe.

 

Det er en dejlig landsby, og vi har allerede fået en del nye venner. Et eller andet sted er det rart at være blandt vores egne, hvis I forstår, hvad jeg mener. Vi vil dog aldrig nogensinde glemme vores venner Trunte, Trampe, Lene, Thor, Pyrus, hr. og fru Hare, Mikkel og Mikkeline. Og vi ved i vores hjerter, at vi en dag vil ses igen.

 

Lys og Julius er begyndt at gå i skole, hvilket er meget uvant for dem. De har fået en del gode venner og veninder, så der er gang i dem hele tiden.

 

Juliane arbejder i nissernes køkken, og det er hun vældig tilfreds med. Jeg selv har det rigtig godt i nissernes værksted. Selvom det kun er januar, har vi alle meget travlt. Det er meget uvant, når man tænker på vores liv i Rebild Bakker.

 

Vi har sendt et brev til Misse og Morten i Hammer Bakker. Vil I være søde at besøge Trunte og Trampe og læse dette brev op for dem?

 

De allerkærligste hilsner og på gensyn

Nis, Juliane, Lys og Julius

 

 

Tilbage til historier