Jul hos Nisserne - 7

Jul i København

af Lene Luther

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der meget passende hedder Nissen til efternavn.

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to mindre nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun er 29 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er en nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nis og Juliane har været gift i 34 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Der er også et lille gæsteværelse og værksted til Nis, hvor han kan bruge rigtig meget tid. Nis har selv bygget alle møblerne, og Juliane syr alt tøj og linned.

 

En lille nissefamilie, der langt ude er i familie med Nis, bor i København. Faktisk bor de i Rådhustårnet på Rådhuspladsen lige midt i København. Nisseparret hedder Kalle og Siri, og deres børn, der er 23 år, hedder Pok og Ronja. Sidste år holdt de jul i Rebild Bakker hos familie Nissen, og de hyggede sig rigtigt. Det var faktisk allerede anden gang, de besøgte familie Nissen, da der året før var bryllup i Rebild Bakker. Fætter Julle, der bor i Grønland og arbejder for julemanden, blev nemlig gift med grønlandske Aima. Her mødte Lys, Julius, Pok og Ronja hinanden for første gang, og det var så dejligt, så nissemødrene blev enige om, at de skulle holde jul i Rebild Bakker.

 

I år skal familien i København så vise familie Nissen, hvordan de holder jul. Pok og Ronja glæder sig rigtig meget til at vise Lys og Julius deres hjem og deres omegn, hvilken må siges at være meget anderledes end Rebild Bakker.

 

Der er nu kun to dage til juleaften.

 

”Er I alle ved at være klar?” spørger Juliane. ”Mågerne må snart være her.” Og ganske rigtigt. Juliane når lige at afslutte sin sætning, så lyder der en banken på døren for enden af tunnellen. Da de kommer op, ser de tre flotte sølvmåger stå og vente på dem. Den forreste måge, der hedder Måns, kender de allerede, da han før har fløjet dem på ferie. Sidste gang fløj han dem til Grønland, så denne lille tur til København regner han ikke for noget. Måns har taget sine to brødre med, da de alle skal til København for at holde jul med deres familie.

 

”Goddag familien Nissen” siger Måns. ”Er I klar til en flyvetur til København?”

 

”Ja”, siger Lys og Julius i munden på hinanden. ”Det bliver spændende at skulle til en stor by” fortsætter Julius. ”Tror du, at der er mere end ti huse?”

 

”Ork” griner Måns. ”Der er mange tusinde huse.”

 

Julius ser pludselig lidt beklemt ud, men mander sig hurtigt op. ”Nå, men vi må jo tage tingene, som de kommer” siger han meget klogt.

 

Kort efter sidder Nis og Juliane på ryggen af den ene måge, børnene på Måns og den tredje måge bærer bagagen og gaverne til familien i København.

 

Da familien i sin tid fløj til Grønland tog det en uge, men turen til København kan klares på en dag. Så allerede sidst på eftermiddagen flyver de ind over København.

 

”Hold da helt op, hvor er der mange huse” siger Julius til Måns. ”Der må bo rigtig mange mennesker.”

 

”Det gør der såmænd også” svarer Måns. ”I må jo huske på, at København er den største by i Danmark, og det er også hovedstaden.”

 

Lys og Julius er meget benovet over at se så mange huse og biler. Og da det er ved at blive mørkt, så er der også rigtig mange lys tændt alle vegne.

 

”Se!” siger Måns. ”Der ligger det store flotte rådhus. Vi lander i rådhustårnet, hvor der ingen mennesker er på denne tid.”

 

”Er det Pok og Ronjas hus?” spørger Lys. ”Det er meget større end vores.”

 

”Nej, hele huset er ikke deres hjem” svarer Måns. ”De har en bolig inde i rådhuset. Af gode grunde har jeg ikke selv set deres hjem, men jeg har hørt, at de har et meget smukt hjem.”

 

Da de er vel landet i tårnet, står Kalle, Siri, Pok og Ronja allerede parate til at tage imod dem. Gensynsglæden er stor, og alle nisserne gnider deres næser mod hinandens. Det er nemlig nissers måde at hilse på hinanden.

 

”Tusind tak for turen” siger Juliane til de tre måger. ”Jeg håber, at I får en hyggelig jul med jeres familie. Vi ses igen på onsdag, når vi alle skal hjemad igen.” De vinker alle til mågerne, da de letter for at flyve videre til Sydhavnen, hvor deres familie bor.

 

De fire nissebørn tager hinanden i hænderne og begynder at løbe hen mod trappen. ”Nu skal I se, hvordan vi bor” siger Ronja. ”Der er dog en masse trapper ned til det plan, hvor vi bor. Trappetrinene er høje, da de jo er beregnet til mennesker. Men det er nemt at hoppe nedad dem. Det er værre, når vi skal op.”

 

Da de kommer ned til det næste plan, er der en stor menneskedør. Men hvad menneskene ikke ved er, at der er en lille dør ved siden af. Den er lavet så smart, så den næsten er usynlig for det menneskelige øje. Bag denne dør er der et stort hulrum, hvor nisserne har skabt deres bolig. Deres bolig er ikke bred, men til gengæld er den lang.

 

De kommer først ind i stuen, og Juliane er meget betaget. ”Hvor bor I dog smukt” siger hun. Hun kigger sig omkring. Der er tæpper på gulvet, billeder på væggene og møblerne er lavet i flot træ.

 

”Børnene har deres eget værelse, og jeg synes, at Lys og Julius skal bo derinde. Vi har så et gæsteværelse, hvor I to kan bo” siger Siri. ”Medens I finder jer til rette, vil jeg lave aftensmaden færdig.”

 

Snart efter sidder de alle otte omkring spisebordet. Siri kommer med en stor gryde, hvori der er en velduftende suppe. ”Det er en tomatsuppe, og der er også lidt brød til.”

 

”Hvor smager den dog godt” roser Juliane. ”Hvordan har du lavet den?”

 

Pok, Ronja og selv Kalle griner højlydt. ”Nå Siri, nu må du vist hellere fortælle sandheden” siger Kalle.

 

”Ja, det må jeg vel hellere” svarer Siri. ”Ser I, jeg laver faktisk ikke så meget mad selv. Det er næsten kun risengrød, som jeg selv laver. Her i rådhuset er der et stort køkken for mennesker, og jeg må vist hellere indrømme, at vi henter langt det meste af vores mad der. I morgen er det lørdag, og så er rådhuset lukket. Så skal vi nok vise jer rundt.”

 

”Kan I ellers fortælle os noget om denne smukke bygning” spørger Nis.

 

”Selvfølgelig” svarer Kalle. ”Selve rådhuset blev i sin tid tegnet af et menneske, der hedder Martin Nyrop, og det blev bygget i 1890’erne, og det var helt færdigt i 1905. Selve tårnet er en af de højeste bygninger i København. Det er nemlig 105 meter højt. Der er et stort tårnur med klokker, og det kan man høre hver dag kl. 12.00. Nytårsaften kan man også høre det ved midnat. På forsiden af huset er der en balkon, og lige over den er der en gylden statue af Absalon. En anden sjov ting er, at der inde i huset er et verdensur, der er lavet af Jens Olsen. Det ur skal vi nok vise jer. Der er også andre ting at fortælle, men det gør vi, når vi tager en rundvisning i morgen” slutter Kalle.

 

”Man hører så tit, at det spøger på gamle slotte” siger Juliane. ”Hvad med dette store hus, spøger det også her.”

 

”Ja” siger Siri. ”Menneskene siger, at der er flere spøgelser. Det er blandt andet en far og søn. De hed I.C. Jacobsen og Carl Jacobsen. De bryggede øl. Altså ikke den slags nisseøl, som vi kender. Deres var mere sur.”’

 

Lys og Julius gør store øjne. ”Har I set dem” spørger de.

 

”Ork ja” siger Pok, ”dem ser vi da tit. De er mægtig søde og gør ikke en flue fortræd.”

 

Efter aftensmaden går de alle til ro. Det har jo været en lang dag. Da de har flere oplevelser i vente, gælder det om at få hvilet ud.

 

Næste dag er det Lillejuleaftensdag, og efter morgenmaden er det tid til den helt store rundtur. Da de har forladt nisseboet, kommer de ind i et rum, hvor der er udstillet flere ting blandt andet billeder, platter, og dåser.

 

Da de kommer hen til trappen, bruger Kalle et reb, som han kaster op omkring gelænderet. De kravler alle op, og så kurer de ellers ned ad det. Ad andre trapper hopper de bare fra trin til trin. Til sidst ender de nede i stueetagen, hvor hovedindgangen er. Lige indenfor indgangen er der et rum med verdensuret.

 

”Se, der er det ur, som jeg nævnte i går aftes” siger Kalle.

 

”Hvorfor hedder det et verdensur?” spørger Julius.

 

”Tænk sig, det ved jeg faktisk ikke” svarer Kalle. ”Jeg ved bare, at det bliver kaldt for et astronomisk ur. Menneskene går meget op i at kende tiden. Vi nisser er jo ligeglade. Vi arbejder, når vi har lyst, spiser når vi har lyst, og sover når vi har lyst.”

 

”Lad os nu gå videre” siger Siri. Hun kigger på Lys, der næsten står hypnotiseret og kigger på en figur. ”Hvad er der Lys?”

 

”Den der er uhyggelig” siger hun, mens hun peger på et slangehoved i forhallen. Den sidder på en søjle og kan godt virke skræmmende på små nisser.

 

”Den gør ikke noget” siger Siri. ”Den er jo lavet i sten. Nu går vi væk fra den. Lad os gå ned i kælderen, hvor menneskenes store køkken er. Så skal jeg vise jer, hvor vi får vores mad fra. I kan tro, at der er et stort udvalg.”

 

De går alle hen ad gangen, og så kommer de til en spindeltrappe. De hopper alle fra trin til trin og vupti, så står de nede i kælderen. De kommer til en stor dør, der er lukket.

 

”Bag denne dør er deres køkken” siger Siri.

 

”Hvordan kommer vi derind” spørger Juliane.

 

”Det er nemt” siger Kalle. ”Prøv at se her. Vi har lavet vores egen lille indgang, som menneske ikke kan se. Gå endelig ind, så kan vi finde et lille lækkert mellemmåltid.”

 

Juliane er meget imponeret over det store køkken. Hun er især imponeret over det store skab, hvor maden bliver holdt kold. Siri og Kalle har deres egen teknik for at åbne dette skab. Man skal jo huske på, at nisser er langt stærkere end mennesker, og derfor kan de sagtens åbne sådan en stor dør. Og ved hjælp af noget reb kan de nemt klatre fra den ene hylde til den næste.

 

”Der er godt nok meget forskelligt, som jeg aldrig har set før” siger Juliane.

 

”Det, som du kan se, er grøntsager og frugt. I tager jo det, som jorden giver jer, men her får de en masse fra andre lande. Derfor er der en del, som du ikke kender. Her lad os snuppe den her” siger Siri, medens hun tager en mandarin.

 

”Det ligner en stor orange bold” griner Julius. Men kort efter, da han sætter tænderne i den, bliver hans grin til et stort smil. ”Nøj, hvor den smager godt.”

 

”Ja,” siger Lys ”men man bliver helt klistret af at spise den.”

 

”Det er, fordi den er fyldt med saft” svarer Siri. ”Man kan også bare presse den og så drikke saften. Vi foretrækker dog at spise den.”

 

”Ved menneskene egentlig, at I bor her?” spørger Julius.

 

”Nej,” svarer Kalle. ”De aner ingenting, og da vi jo kun tager meget lidt fra deres køleskab, bemærker de heller ikke, at der mangler lidt her og der. Vi forlader kun vores hjem, når vi ved, at de alle er taget hjem.”

 

”Ja,” fortsætter Siri. ”Der er faktisk en ting mere, som menneskene heller ikke ved, og det er, at der også bor en rottefamilie her i bygningen. De hjælper os, hvis vi skal nogle steder. Faktisk har vi planlagt med dem, at vi alle skal en tur hen til en forretning, der sælger juleting hele året. Når butikken er lukket i senere i dag, tager vi alle derhen, så I kan se den. Den ligger i en gade, der hedder noget så sjovt som Knabrostræde. Der bor en nisse, der hedder Pyrus. Ejeren af butikken ved vist ikke, at Pyrus bor der.

 

”Nå, hvis vi er færdige med at spise, tager vi en tur op i klokketårnet, så I kan se København, medens det stadig er lidt lyst” siger Kalle.

 

Da de kommer op ad trapperne, skal de dog først lige ind og se den store sal, hvor der indimellem er diverse udstillinger. Det er en stor sal, når man er menneske, men når man så er en lille nisse, ja så virker salen næsten uoverskuelig. Selvom der ikke er tændt lys, kan man sagtens se det hele, da der er glastag.

 

Kort efter begynder de at hoppe op ad trinene. Det er godt, at nisser er stærke, også i benene, ellers ville det være svært for dem at komme op igen. Det tager dog sin tid, men pludselig er de helt oppe i tårnet, som de så, da mågerne satte dem af.

 

Kalle slynger sit reb op til kanten, og kort efter er de alle kravlet helt op, så de kan se ud over byen.

 

”Prøv at se dernede” siger Ronja. ”Det hedder Tivoli, og er et sted, hvor mennesker synes er sjovt at være. Om sommeren sker der ikke noget særligt, men her ved juletid er der en masse boder med alverdens ting og masser af flotte lys. De har det også med at sende en masse flotte lys op i luften – det hedder vist raketter. Det ser simpelthen så flot ud.”

 

”Har I været derovre?” spørger Juliane.

 

”Ja,” svarer Siri ”vi var derovre en tur sidste år, men der er så mange mennesker, og selvom vi skjulte os godt, så var det alligevel svært at se så meget. Hvis vi kravler ned igen, så kan vi gå op ovre på den anden side. Vi kan nemlig ikke gå hele vejen rundt, da hjørnerne ligesom er spærret af.”

 

De kravler alle otte ned igen, går over til den modsatte side, hvorefter Kalle igen smider rebet op. Straks efter står de alle oppe og kigger atter ud over byen.

 

”Kan I se det store runde tårn, der står derovre?” spørger Kalle. ”Det hedder Rundetårn, og man går rundt og rundt til man når toppen. Der er kun trapper allerøverst oppe. For et par hundrede år siden var der en russer og hans kone, der ville op i tårnet. Men de var så dovne, så manden red på en hest og konen kom bagefter i en hestevogn.”

 

”Hvis I ser derned” fortsætter Siri ”så kan I se en lang gade, hvor menneskene går. Den hedder Strøget. Hvis man går den vej, kommer man ned til Knabrostrædet, hvor nissebutikken ligger.”

 

”Skal vi så den vej?” spørger Julius.

 

”Nej,” svarer Siri ”vi skal ride på rotterne, og vi holder os under jorden. Af en eller anden grund bliver menneskene altid så bange, når de ser rotter.”

 

”Hvorfor dog det?” spørger Lys.

 

”Det ved jeg faktisk ikke” svarer Siri. ”Rotterne er jo ikke ret store i forhold til menneskene. Jeg har dog også hørt, at menneskene kan blive bange for edderkopper, og de er endda endnu mindre.”

 

”Ja,” bryder Kalle ind ”menneskene er nogle sjove typer.”

 

Dagen går hurtigt med at vise rådhuset frem, og pludselig er det mørkt udenfor, og butikkerne er ved at lukke.

 

”Lad os atter gå ned i kælderen, så vi kan mødes med rottefamilien. Vi skal over for at besøge Pyrus, som jeg nævnte tidligere i dag” siger Kalle.

 

De kurer igen ned ad flere af gelændere, og snart efter står de i kælderen, hvor køkkenet også ligger.

 

”Nu skal I se, vi skal denne vej” siger Kalle.

 

De går hen til en væg, hvor Kalle fjerner lidt af hjørnet, så de alle kan gå ind bag væggen. Herfra bevæger de sig langs bagsiden af væggen, mens Kalle fløjter en stille melodi.

 

”Kalle fløjter, og på den måde giver han tegn til rotterne, at vi er på vej” siger Siri, og medens hun kigger på Lys og Julius spørger hun ”Har I nogen sinde set en rotte?”

 

”Ja, vi har engang mødt en, der hvor vi bor” siger Julius. ”Han var rigtig flink og gjorde os ikke noget.”

 

”Nej, men jeg blev alligevel lidt bange, da jeg så ham” indrømmer Lys. ”Han havde jo nogle store tænder, og jeg vidste jo ikke, at han ikke var farlig.”

 

Nisserne kommer til et lidt større rum, hvor flere rotter venter på dem. Kalle går hen til den forreste og hilser høfligt på ham.

 

”Det her er Basko, og de andre er hans familie” siger Kalle.

 

Familien Nissen går rundt med Kalle og bliver præsenteret for dem alle. Det gode ved nisser er, at de taler mange forskellige dyresprog, og rottesprog er ingen undtagelse. Så de kan sagtens tale med hinanden.

 

”Er I klar til en ridetur” spørger Basko alle nissebørnene.

 

Lys og Julius har aldrig prøvet at ride på rotter før, men de er overrasket over, så let det er. Dog tager rotterne det roligt i starten, så familien Nissen lærer at holde godt fast i rotternes pels.

 

Rotterne løber gennem kloakkerne, og snart efter er de ved julebutikken. Især Lys er ikke så glad for lugten i kloakken, men hun vænner sig hurtigt til den. Hun ved jo også, at når de er kommet igennem, så venter der en ny oplevelse.

 

Pyrus har stået og ventet på dem i et stykke tid, så han bliver glad, da han endelig ser rotterne komme løbende.

 

”Velkommen, velkommen” siger han til dem alle. ”Kom denne vej.”

 

Alle nisser og rotter kravler igennem en smal åbning, og så står de i den herlige julebutik.

 

”Har I nogensinde set så meget legetøj” spørger Pyrus, medens han kigger på Lys og Julius.

 

”Nu ligger der jo ikke nogen butik med legetøj, der hvor vi bor. Faktisk ligger der slet ikke nogen butikker overhovedet” siger Lys til Pyrus. ”Det eneste legetøj, som vi kender til, er det legetøj, som min far har lavet til os.”

 

De går alle rundt og kigger på det hele, og især Lys og Julius ser benovet på alle de flotte ting.

 

”Hvad er det?” spørger Lys, medens hun peger på et stykke blåt stof, der hænger ved en reol. ”Det ser flot ud med julemanden og alle de gule og grønne lommer. Hvorfor er der tal på lommerne?”

 

Pyrus kigger på den. ”Det er det, som menneskene kalder en julekalender. De putter en lille gave ned i hver af lommerne, og så må deres børn tage en gave om dagen.”

 

”Nej, hvor sjovt” siger Julius. Straks efter kigger han på sin mor og siger ”Sådan en kunne jeg da godt tænke mig til næste år.”

 

Juliane kigger på sine børn og siger ”Måske, måske”. Hun kigger på Nis, der allerede ser træt ud ved tanken om, at han skal lave 24 gaver. Men han tænker hurtigt, ”hvis nu jeg laver 2 om måneden, så har jeg 24 til december.” Ak ja, hvad man dog ikke gør for sine børn.

 

”Bor du her helt alene?” spørger Juliane. ”Eller har du en lille kone et eller andet sted?”

 

”Nej” svarer Pyrus. ”Jeg bor stadig alene, men jeg har da den skønneste nissepige i tankerne, så hvem ved. Måske jeg bliver gift i nær fremtid.”

 

”Jamen, ved nissepigen, at du tænker sådan på hende?” spørger Juliane.

 

”Ja, vi har kendt hinanden siden sidste jul, og jeg har allerede hilst på hendes forældre, så mon ikke …” siger Pyrus, medens han smiler lidt underforstået.

 

Pyrus fortsætter. ”Hvis I har set det, som I vil, så lad os gå hen i mit nissebo og få et krus nisseøl.”

 

Godt at ejeren af butikken ikke kan se de ni nisser og otte rotter, der nærmest marcherer gennem butikken for at komme hen til nisseboet. Han vil såmænd nok være ligeglad med nisserne, men det er ikke sikkert, at han vil synes, at rotterne bør være der.

 

Efter et stort krus øl er det tid til at komme tilbage til rådhuset. I morgen er det jul, og derfor skal alle have en god nattesøvn.

 

Inden de går, giver Pyrus alle fire børn en lille nissefigur. Jeg har selv lavet dem, så I skal ikke tro, at jeg har taget dem fra butikken. Især Lys og Julius ser benovet på nissefigurerne.

 

”Vi lover dig, at vi vil passe godt på dem” siger børnene næsten i kor.

 

Næste morgen vågner især børnene tidligt. De er dog så velopdragne, at de ikke begynder at larme. Derimod sætter de sig lige så stille og leger med deres nye nisser, som Pyrus gav dem.

 

”Jeg kan ikke rigtig glemme den der julekalender” siger Julius til Lys. ”Tror du, at vi får sådan en til næste år.”

 

”Det ved jeg ikke, men vi kan da håbe på det. Men husk nu en ting, du må ikke plage far og mor” svarer Lys.

 

Det varer ikke længe, så vågner de voksne nisser også, og inden længe er alle klar til morgenmaden.

 

”Jeg regner med, at mændene i dag går op i klokketårnet, hvor en af vores venner, en due, vil have lagt et lille bitte juletræ til os. Når det så er kommet herned, kan børnene pynte det. Juliane og jeg vil så gå ned i køkkenet og hente julemad og småkager” siger Siri. ”I skal i øvrigt ikke have traditionel risengrød i aften.”

 

”Ingen risengrød” siger Lys med stor skuffelse i stemmen.

 

”Nej, I skal nemlig prøve noget andet, som menneskene næsten altid spiser til dessert juleaften. Det hedder risalamande. Det er ligesom risengrød, men det er koldt, og så er der flødeskum i. Der skal hældes kirsebærsovs over,” svarer Siri.

 

”Det er virkelig lækkert” siger Pok. ”Så I glemmer hurtigt alt om risengrød.”

 

Snart har alle travlt. Mændene henter træet, børnene finder juletræspynten frem, og konerne står ved køkkenet. Siri har medbragt et par kurve med en rem fra den ene til den anden.

 

Siri fløjter et par gange, og snart efter dukker Basko op.

 

”Er du sød at give os en pote med maden” siger hun. ”Det er jo lidt langt at skulle slæbe det helt op til nisseboet.”

 

Siri lukker køleskabet op og finder alt, hvad hun skal bruge. Hun putter det i de medbragte beholdere, og så spænder hun kurvene på ryggen af Basko. Hun finder også nogle småkager i en dåse på hylden, og hun tager et par stykker. Småkagerne er jo til mennesker, og derfor er de store. Siri plejer gerne at tage et par stykker, og så skære dem i stykker. Hun tager nogle ekstra, som hun lægger frem for sig.

 

”Som du kan se Juliane, så går det hele meget lettere, når man har lidt hjælp” siger Siri. Basko griner, så man kan se alle hans tænder. ”Basko, de her ekstra småkager kan du hente bagefter. Det er nemlig til dig og din familie.”

 

Inden længe er de tilbage ved nisseboet, og Siri spænder kurvene af Basko.

 

”Kan du og din familie nu have en glædelig jul” siger Juliane til Basko. ”Og glem ikke småkagerne der ligger nede i køkkenet.”

 

Ved spisetid er bordet dækket, træet er pyntet og der er også hængt pynt på væggene.

 

Siri og Juliane står i køkkenet. Siri tager risalamanden frem.

 

”Som du kan se, er risengrynene meget store, så derfor skærer jeg dem i mindre stykker. Det sammen gør jeg ved kirsebærrene” forklarer Siri, medens hun med en kniv begynder at skære dem i stykker.

 

”Det ser nu lækkert ud” siger Juliane. ”Vi har aldrig fået sådan noget før. Så jeg glæder mig til at smage det.”

 

Da alle har sat sig ved bordet, øser Siri risalamanden op i skålene. Hun hælder et par skefulde kirsebærsovs over. Imens sørger Kalle for, at der kommer nisseøl i alle krus.

 

”Vær så god at spise” siger Siri, da alle har fået hver sin skål.

 

”Hold da helt op, hvor smager det godt” siger Julius.

 

”Menneskene er rigtig gode til at finde på” siger Lys.

 

Nis fortsætter. ”Juliane kan du ikke få en opskrift, så du kan lave det selv? Det kan da ikke være så svært at lave.”

 

”Det er det såmænd heller ikke” siger Siri. ”Det er faktisk bare kold risengrød med sukker og vanilje og så pisker man noget fløde og vender det i risengrøden. Og kirsebærsovsen er jo bare en frugtgrød, og der kan man jo sagtens anvende andre frugter, hvis man vil.”

 

”Det lyder nemt, og vi kan jo sagtens få det hele derhjemme,” siger Juliane. ”Det, som vi ikke har, kan vi få af troldene Trunte og Trampe. De kender jo smeden, som køber de ting til dem, som de skal bruge.”

 

Da alle er blevet mætte, tages der ud af bordet, og der bliver ryddet op. Mændene tænder nogle små lys her og der, og snart efter danser de alle lystigt omkring træet, medens de synger. Nisser elsker at feste, så de synger alle de sange, som de kender. Ja, nogle sange synger de endda to gange.

 

Bagefter finder Siri noget nisseøl og saftevand frem sammen med de småkager, som hun tog i køkkenet. Hun har skåret dem i stykker, så de passer bedre til en lille nisse.

 

”Mon ikke det er tid til at dele gaver ud” siger Kalle, hvorefter alle fire børn råber ”JA”.

 

Lys og Julius får nogle bluser af Siri og Kalle. Dem har Siri selv lavet, og de er lidt anderledes, end de bluser som de er vant til gå i.

 

”Hvor er de flotte” siger Lys. ”Jeg vil have min på i morgen.”

 

Nis har lavet noget legetøj til Ronja og Pok, som de bliver meget glade for. Og Juliane har strikket nogle håndklæder til Siri og syet en bluse til Kalle. Juliane og Nis får strikkede vanter og halstørklæder. Så alle har fået nogle dejlige gaver.

 

”Hvad skal I så lave til næste jul?” spørger Juliane.

 

”Vi skal holde jul med Kalles familie” svarer Siri. ”Hvad med jer? Har I nogen planer for næste jul?”

 

”Ja, det har vi faktisk” svarer Juliane. ”Kan I huske, at vi mødte Thor sidste år, da I besøgte os i Rebild Bakker? Han har inviteret os til at holde juleaften sammen med ham.”

 

”Var det ikke ham, der bor hos en, der skriver historier om nisser?” spørger Kalle.

 

”Jo, vi glæder os til at møde hende” svarer Juliane. ”Det er faktisk første gang, at vi skal møde et rigtigt menneske på nær hold.”

 

Lidt efter begynder børnene at gabe på skift.

 

”Det er vist på tide, at I kommer i seng nu” siger Siri. Kan I selv tage nattøj på, og så kommer vi og siger godnat til jer.”

 

Alle fire børn går hen mod værelset. Lige inden de forlader stuen, vender Lys sig om og siger med en høj, klar stemme:

 

”Glædelig jul til jer alle”

 

 

Tilbage til historier