Jul hos Nisserne - 4

Troldene Trunte og Trampe

af Lene Luther

 

Dybt inde i skoven i Rebild Bakker står der en gammel eg. Under jorden har egen store rødder, og nede blandt disse rødder ligger der et lille hjem for en nissefamilie, der meget passende hedder Nissen til efternavn.

 

Nissefaderen hedder Nis og nissemoderen Juliane. De har to mindre nissebørn, der hedder Lys og Julius – de er tvillinger og kun 26 år gamle, og det er jo meget ungt, når man er nisse. Nisser er jo først voksne, når de er omkring 90 år gamle.

Nis og Juliane har været gift i 31 år. Da de fandt den gamle eg, hvor de ønskede at bo, fik de et par gode venner, hr. og fru Muldvarp, til at bore gange og lave hulrum i jorden. Herefter blev der, med andre venners hjælp, bygget et underjordisk hus, hvor Nis og Juliane har boet lige siden.

 

Hjemmet består af et stort rum, hvor der både er køkken, stue og to alkover med sovepladser. Et til Nis og Juliane, og et til tvillingerne. Herudover er der selvfølgelig også et stort badeværelse og et forrådskammer. Det nyeste er, at de har fået bygget et lille gæsteværelse. Der er også et lille værksted til Nis, hvor han kan bruge rigtig meget tid. Nis har selv bygget alle møblerne. Juliane syr alt tøj og linned.

 

I dag er det lille juleaften, og Juliane har travlt med de sidste forberedelser inden juleaften. Sidste år var de ikke hjemme juleaften, da de besøgte deres fætter Julle i Grønland. Fætter Julle arbejder for Julemanden, så det var et besøg, som familien Nissen aldrig nogensinde vil glemme.

 

I år skal familien heller ikke tilbringe juleaften hjemme, da deres meget gode venner Trunte og Trampe har inviteret dem til at tilbringe aftenen med dem i Troldehøjen, hvor de bor. Trunte og Trampe er nemlig et par store, godmodige trolde, som Juliane og Nis har kendt i rigtig mange år. Det er måske nok, hvad man kan kalde et umage venskab, da nisserne jo er meget små, og troldene er meget store - faktisk er de på størrelse med voksne mennesker. Ganske vist hører man gerne, at nisser og trolde ikke kan være gode venner, men det passer altså ikke altid.

 

For første gang i flere år skal familien heller ikke holde jul med Julianes forældre, som bor i Hammer Bakker. Misse og Morten Fryd skal i år holde jul med deres søn, som ligeledes bor i Hammer Bakker.

 

Ræven Mikkel fandt en dag to tomme syltetøjsglas, og dem gav han til Juliane. Han var endda så sød, at han vaskede dem først i en å, således, at de var rene og klar til brug. Glassene står nu godt skjult lige ved indgangen til tunnellen, der fører ned til familie Nissens hjem. Og hver gang Juliane er færdig med en portion syltetøj, så går Nis op til glassene og tømmer gryden i dem. Nu er glassene næsten helt fyldt op med det dejligste, søde syltetøj. Så er der et glas til Trunte og Trampe, og også et til fru Julemand. Julemanden lovede nemlig sidste år, at han vil kigge forbi, når han er i gang med at dele gaver rundt til hele verdenens børn.

 

Lad os lige vende blikket mod den gamle Troldehøj, hvor Trunte og Trampe er i fuld gang med deres juleforberedelser. De har før har gæster juleaften, men det har jo været gæster af deres egen størrelse, så derfor har det været lidt lettere. I år har de så taget udfordringen op, og vil lave en rigtig hyggelig juleaften for deres gode venner - familie Nissen. Lys og Julius har plaget hele året om at måtte holde jul hos dem, og Trunte, der har et stort hjerte, ville ikke sige nej til dette.

 

Trunte og Trampe har boet i Troldehøjen i næsten 50 år, så de har virkelig fået indrettet deres hjem, så det er hyggeligt. Men nu ligger det jo sådan, at deres møbler passer til deres egen størrelse, så derfor har Trampe brugt de sidste par dage til at lave nogle mindre møbler. Han har lavet et lille spisebord og fire stole hertil. Dette spisebord med stole skal så stå på det store spisebord. Og Trunte har syet en lille dug og et par små hynder til stolene, således, at nisserne kan sidde blødt og behageligt.

 

"Trampe, kan du gå ud og finde noget brænde, da jeg snart løber tør. Jeg skal jo have bagt småkager, så jeg har brug for det. Og når du så er derude, må du godt lige finde to juletræer. Et stort til os, og et lille til nisserne" siger Trunte.

 

Trampe, der normalt er af en lidt doven natur, skal denne gang ikke overtales, da han glæder sig meget til juleaften. Desuden sagde Trunte det magiske ord, nemlig småkager, så er han altid klar til at hjælpe, for han elsker nemlig småkager og andre søde sager.

 

"Okay, jeg går med det samme. Brænde og træer, det kan jeg godt huske." Trampe bliver meget let distraheret, og så glemmer han, hvad det lige var han skulle. Han tager sin store frakke på og tager øksen, der står ved siden af døren. "Jeg går nu, og jeg er snart tilbage igen. Jeg tager slæden med til at køre brændet og træerne på."

 

De sidste par dage har det sneet en hel del, så der er hvidt alle vegne. Trampe nyder at gå i sneen, og især kan han godt lide den knirkende lyd hver gang han sætter sine fødder ned i sneen. Trampe har ikke gået særlig langt, da han ser Mikkeline, der bor sammen med Mikkel Ræv, komme løbende.

 

"Trampe, skynd dig at komme. Mikkel gik ud på isen og er faldet gennem en våge. Han kan ikke selv komme op."

 

"Vis mig hvor, så skal jeg nok prøve at få ham op" siger Trampe, medens de begge løber af sted. De er hurtigt fremme ved den lille sø, og ganske rigtig - midt ude på søen er der en lille våge, og i denne våge ligger Mikkel og plasker. Han får flere gange sine forben op på isen, men han glider hurtigt ned igen. Han er våd og kold, og han er næsten ved at give op, da han ser Trampe og Mikkeline komme løbende.

 

"Jeg kan ikke komme op. Hjælp mig" råber Mikkel til dem begge. Trampe kigger sig omkring, og hurtigt ser han en meget lang og tyk gren. Han snupper den og begynder at gå ud på isen. Han går meget forsigtigt, og da han nærmer sig vågen, kan han høre, at isen begynder at knage under ham. Han lægger sig ned, så hans vægt bliver fordelt lidt bedre, og så begynder han at møve sig langsomt frem. Da han er tæt på vågen, rækker han grenen frem, og heldigvis kan den nå vågen. Mikkel bruger sine sidste kræfter og griber fast i grenen med tænderne. Langsomt bevæger Trampe sig baglæns, medens han trækker grenen med den ene hånd. Og inden længe er Mikkel oppe på isen igen. Trampe løfter ham forsigtigt, og går tilbage til Mikkeline, der venter med fast grund under fødderne.

 

"Mikkel er meget træt, så jeg bærer ham lige hjem til jeres rævebo. Trampe tager Mikkel ind under sin frakke, så han kan holde varmen. Han var jo trods alt i vandet i et lille stykke tid, så han er blevet gennemkold. Han holder Mikkel med den ene hånd, og i den anden hånd har han rebet, der trækker slæden. Snart er de fremme ved boet, og han sætter Mikkel ned igen.

 

Mikkeline siger "Så nu må du ned i hulen, så du kan få varmen og blive tørret. Tusind tak for din hjælp Trampe. Vil du hilse Trunte, og kan I så have en rigtig glædelig jul."

 

"Det var da så lidt. Jeg håber ikke, at Mikkel bliver forkølet af sin vandgang. Og glædelig jul til jer også" siger Trampe.

 

Mikkel smiler og kommer med et lille "Tak". Han er helt udmattet og trænger bare til at ligge ned i deres lune bo.

 

Trampe tager sin slæde, hvor øksen ligger, og går videre. Det er altid dejligt at kunne hjælpe andre, der er i nød, tænker Trampe. Tænk sig hvis alle levende væsener her på jorden kunne blive bedre til at hjælpe hinanden, så ville verdenen blive meget bedre.

 

Trampe finder et par store træer, der er væltet i den seneste storm. Han bruger sin økse og hugger hurtigt en masse brænde. Han lægger alle brændestykkerne på slæden og drager videre. Han skal jo også lige have fat på et par juletræer. Ingen jul uden et træ, hvis man spørger Trampe. Han møder snart fru Hare, der fortæller ham, at henne hvor grantræerne står, er der netop væltet et rigtig flot træ. Og da Trampe ikke bryder sig om at fælde levende træer, er han meget glad for den oplysning.

 

"Tusind tak fru Hare, jeg vil skynde mig hen og hente det. Vi skal jo holde jul med familie Nissen, så jeg har brug for både et stort og et lille træ."

 

"Ja, jeg ved godt, at de skal holde jul hos jer. Jeg har nemlig lovet at komme forbi. Og så vil Nis spænde deres lille kane efter mig, så jeg kan bringe dem ud til jer. Så vi ses igen i morgen" siger fru Hare.

 

Trampe går i hurtigt tempo hen til granskoven for at finde træet, og ganske rigtigt der ligger træet, der bukkede under for stormen. "Du skal med mig hjem, så du kan stå flot med en masse julepynt på" siger Trampe til træet. Han forventer dog ikke svar. Han finder også et meget lille træ, der ikke er ret gammelt. Med sine store næver graver han træet op og putter træets rødder i en lille bøtte med jord. "Jeg skal nok bringe dig tilbage, når julen er overstået, så du kan vokse dig stor og flot" siger han til det lille træ.

 

Da begge træer er på slæden sammen med brændet, begiver Trampe sig hjemad. Han glæder sig allerede til at vise Trunte de flotte træer. Han er sikker på, at Trunte vil rose ham for træerne, og han elsker at få ros.

 

Imens er Trunte i fuld gang med at bage småkager. Trampe elsker vaniljekranse og pebernødder, så selvfølgelig laver hun begge dele. Hun laver både store og små småkager.

 

Da Trampe er vel hjemme, bærer han det hele ind i højen. Der dufter dejligt af hjemmebag. Det store juletræ bliver sat på fod, og det lille bitte juletræ står jo allerede i en bøtte. Ganske som han havde forventet, så roser Trunte ham for de flotte træer, og hun giver ham endda lov til at smage på både vaniljekransene og pebernødderne.

 

Medens Trunte bager færdig, går Trampe i gang med at pynte træerne. Det lille træ er han hurtig færdig med, da der jo ikke kan sidde så meget. Han har i ugerne før jul lavet lidt julepynt i en lille størrelse, således, at det kan hænge på det lille juletræ.

 

"Når du er færdig med juletræerne, kan du godt gå i gang med at feje gulvet. Nu ligger der jo nogle grannåle her og der" siger Trunte, og Trampe rynker lidt på næsen. Han er nemlig ikke så glad for at gøre rent. Men okay nu er det jo næsten jul. Og hvis han kender hende ret, så vil hun i morgen bede ham om at vaske sig grundigt. Det er nemlig noget andet, som han ikke er så glad for, altså det at blive vasket. Trampe kan ikke forstå, hvorfor vand skal være så vådt. En ting er at bade i søen om sommeren, det kan han godt lide. Men at vaske sig om vinteren og endda i koldt vand. Puha! Det er ikke sjovt.

 

Da han er færdig med juletræerne, tager han kosten og går i gang med at feje. Hvis han kiggede hen på Trunte, ville han se, at der var et smil om hendes læber. Hun ved nemlig godt, at han ikke gider feje gulvet.

 

Snart er det hele klart. Småkagerne er bagt, juletræerne er pyntet, ja hele Troldehøjen er pyntet indvendigt og der er gjort rent. Så nu kan Trunte og Trampe slappe af til de skal i seng.

 

Den følgende dag er der travlt i begge hjem. Efter frokost begynder Trunte at forberede julemaden, og hos familie Nissen er man i gang med at pakke de ting, som de skal have med til Troldehøjen.

 

"Mor, hvordan skal vi komme hjem til Trunte og Trampe" spørger Lys. "De bor jo et godt stykke herfra."

 

"Det er ikke noget problem. Ser du, fru Hare kommer snart for at hente os. Så spænder vi fars kane efter hende. Hun vil så løbe til Troldehøjen med os i kanen. Det kan ikke være nemmere" svarer Juliane. "Og når vi skal hjem senere i aften, så følger Trampe os. Med hans store skridt tager turen jo ikke ret lang tid."

 

Lidt efter kan de høre, at fru Hare er kommet. Hun stamper nemlig hårdt i jorden, og det kan let høres i nisseboet.

 

"Så børn, nu er fru Hare kommet, så se at komme i jeres overtøj. Og bagefter kan i godt begynde at bære poserne op til indgangen. Far er allerede deroppe, og han er sikkert i gang med at spænde kanen fast til hende."

 

"Jamen, kan vi godt være i kanen alle sammen med gaverne. Du har jo lavet to store glas fyldt med syltetøj, og det fylder godt" spørger Julius.

 

"Det er ikke noget problem, for fru Hare har faktisk taget sin mand med, og far kan godt spænde de glas fast på hans ryg. Han er jo en stærk hare, så det er meget let for ham" svarer Juliane.

 

Snart efter sidder de alle i kanen, og begge harerne begynder han løbe af sted. De løber stille og roligt, så den lille familie ikke bliver rystet alt for voldsomt.

 

"Går det godt?" spørger hr. Hare familien. "I må endelig sige til, hvis det går for stærkt."

 

"Det er en passende fart" nærmest råber Nis til hr. Hare. Han er nemlig bange for, at hr. Hare ikke kan høre ham. "Hvordan med syltetøjsglassene. Er de tunge at løbe med?"

 

"Nej, overhovedet ikke. De vejer jo næsten ingenting" svarer hr. Hare. Det passer nu ikke helt, for selvfølgelig vejer de noget, men hr. Hare har aldrig været en, der beklager sig.

 

Imens er Trunte og Trampe i gang med de allersidste forberedelser. De er gået i gang med at dække bordene. De dækker først det store bord, hvor de selv skal sidde, og bagefter dækker de det lille bord, som jo står på det store bord. På den måde er der god plads til dem alle. På det store bord står der selvfølgelig store tallerkener og krus, og på det lille bord står der nogle små tallerkener og krus, som Trampe lavede tidligere her i julemåneden.

 

Da de er færdige, kan de høre, at harerne er ankommet, da fru Hare igen stamper hårdt i jorden. Det er hendes måde at meddele, at hun er kommet.

 

Trunte og Trampe træder ud af Troldehøjen for at tage imod deres gæster. "Goddag, goddag" siger Trunte, da hun ser den lille familie. "Velkommen til Troldehøjen."

 

Trampe bøjer sig ned for at hjælpe fru Hare af med kanen, og ligeledes hjælpe med pakkerne. "Nu skal jeg" siger han. Snart efter er fru Hare fri af kanen og hr. Hare fri af glassene, og med et "Glædelig jul" hopper de videre.

 

"Kom endelig indenfor. Vi har dækket bord og pyntet op, og der er dejligt varmt" siger Trampe. "Jeg har nemlig hentet en masse brænde i går."

 

Den lille familie går indenfor, og de er meget imponeret af al det julepynt, og så pænt der er.

 

"Se her" siger Trampe. "Jeg har i dagens anledning lavet et bord og fire stole til jer. Og Truntemor har syet nogle hynder, så I sidder blødt og godt." Trampe løfter forsigtigt familien op på det store bord. Nisserne sætter sig godt til rette.

 

"Sidder I godt" spørger Trunte.

 

"Ja, rigtig godt endda. I har godt nok gjort meget for, at vi skal føle os hjemme" siger Nis.

 

"Det manglede da bare, vi er jo glade for at se jer" svarer Trunte. "Nu er maden vist færdig. Da det er juleaften, skal vi selvfølgelig have risengrød. Det kan vi nemlig også godt lide. Trampe vil du bære gryden hen på bordet?"

 

Snart efter sidder de alle og hygger sig med grøden, og snakken går lystigt. Trampe fortæller dem om Mikkels uheld, da han faldt i vågen. Især Lys og Julius lytter med store ører.

 

"Det var da godt, at Mikkeline kunne få fat på dig Trampe," siger Nis. "Vi skal jo passe godt på dyrene. Og de hjælper jo også os andre en gang i mellem."

 

"Skål" siger Trunte. "Hvad synes I om Trampes hjemmelavede troldeøl?

 

Nis griner lidt. "Den smager himmelsk. Men det er der vel ikke noget at sige til. Trampe har jo fået opskriften på vores nisseøl. Og man kan virkelig smage, at den har fået lov til at lagre længe. Det har du gjort rigtig godt Trampe."

 

Trampe bliver glad og rørt over at høre det. "Det er første gang, at jeg har prøvet at lave troldeøl. Nå ja, det er vel egentlig nisseøl, eftersom opskriften jo kommer fra dig Nis, men da jeg jo er en trold, og da jeg selv har lavet det, så må det jo være troldeøl" siger Trampe meget logisk.

 

"Hvis I er færdige med at spise, vil Trampe og jeg lige tage af bordet" siger Trunte. Og snart efter er der ryddet af, og nu står der i stedet forskellige små og store skåle med små og store vaniljekranse og pebernødder. Så er der til både nisser og trolde.

 

Trampe går hen til det store skab, som han i øvrigt selv har lavet. Han lukker skabsdøren op og frem tager han sin gamle violin. "Nu skal jeg spille julesange for jer, og så kan I jo synge med."

 

Børnene jubler, da de ser violinen. "Må vi gerne danse omkring vores juletræ?" spørger de næsten i kor.

 

"Ja, selvfølgelig, det er jo derfor, at Trampe har fundet træet til jer og pyntet det" svarer Trunte.

 

Trampen begynder at spille den smukkeste julemelodi, og både Trunte og nisserne begynder at synge. Samtidig tager nisserne hinanden i hænderne og begynder at danse omkring træet. Trunte derimod sætter sig i sin magelige lænestol, medens hun synger.

 

Nu er det jo sådan, at nisser og trolde har nogle andre julesange end mennesker, men Trunte og Trampe har faktisk lært en sang, som mennesker synger. Den hedder "Højt fra træets grønne top", og den synger og spiller de for nisserne.

 

"Det var dog en dejlig sang" siger Juliane. "Hvor har I lært den?"

 

"Den har jeg lært af Søren Smed nede i den lille landsby. Ham har vi kendt længe. Jeg hjalp ham nemlig en dag for nylig med at løfte nogle meget tunge ting. Mennesker er jo ikke så stærke som nisser og trolde, så han havde brug for hjælp. Han har en lille kasse, der hedder en radio. Søren Smed forklarede mig, at fra den kasse eller rettere radio bliver der spillet meget musik. Medens jeg var der, hørte jeg "Højt fra træets grønne top", og den kendte Søren Smed rigtig godt, så han lærte mig den" forklarer Trampe.

 

"Er du ikke bange for, at smeden vil fortælle alle menneskene, at I bor her i skoven. I kan jo risikere, at der kommer en masse mennesker for at finde jer" spørger Juliane bekymret.

 

"Nej, for Søren smed er vores ven" bryder Trunte ind. "Nogle gange køber Søren smed ind for os. Der er nemlig en stor butik nede i landsbyen, hvor man kan købe næsten alt. Vi har ganske vist ikke nogen penge, men så hjælper Trampe ham i værkstedet."

 

"Er det ikke ved at være gavetid?" spørger Trampe. "Jeg er nemlig ved at være lidt træt af at spille. Ser her Lys og Julius, her er et par gaver til jer, som jeg selv har lavet. Jeg håber, at I kan lide det."

 

Lys og Julius åbner pakkerne og finder de smukkeste bluser og bukser. "Har du selv lavet det?" spørger de overraskende Trampe.

 

"Nå nej, måske ikke helt. Det er jo Trunte, der har spundet garnet og strikket tøjet, men jeg har da besøgt en gård ikke langt herfra, og der fik jeg ulden af nogle af fårene. Det ved landmanden ikke noget om, og han opdager det nok heller ikke."

 

Da alle har fået deres gaver, kan de pludselig høre en lyd, der kommer fra det fjerne. "Det lyder som bjælder, og Julemanden har jo sagt, at han lige vil kigge forbi i løbet af aftenen," siger Trunte. Hun går hen til vinduet, og ganske rigtigt. I det fjerne ser hun Julemanden, der kommer i sin kane med otte rensdyr foran til at trække.

 

"Lad os hellere gå udenfor, for han lander lige om lidt" siger Trampe, medens han forsigtigt tager hele nissefamilien i sine store hænder.

 

Da de kommer udenfor, er Julemanden allerede landet og ved at finde nogle gaver frem.

 

"Ho, ho, ho" ler Julemanden, da han ser dem alle. "Hvor er det dog dejligt at se jer igen. Jeg skal hilse mange gange fra min kone."

 

Trampe sætter nissefamilien på sædet i kanen, således, at de er mere i højde med troldene og Julemanden.

 

"Jeg har nogle gaver til jer alle, både fra mig og min kone, og jeg har også nogle gaver til Lys og Julius fra fætter Julle. Han taler stadig meget om tiden sidste år, hvor I besøgte ham. Jeg skal hilse jer fra ham og sige, at han kommer på julebesøg næste år. Og han har en stor overraskelse med," fortæller Julemanden.

 

"Det var en rigtig stor oplevelse for os alle at besøge jer i Grønland. Lys og Julius har talt meget om det siden" fortæller Nis. "Alle i Grønland var så søde og tog så pænt imod os."

 

"Det manglede da også bare" ler Julemanden. "Her er alle gaverne, og her er gaverne til Trunte og Trampe."

 

"Jamen, vi har da også noget, som du skal have med hjem til Grønland. Her er der syltetøj af skovjordbær og blåbær fra Juliane, og her er der syltede blommer og syltede kirsebær fra mig" siger Trunte, medens hun rækker alle glassene til Julemanden. "Vi håber, at du og din kone vil synes om det."

 

"Det kan der vist ikke være nogen tvivl om, at vi kan. Hjemmelavede ting smager jo altid bedst" siger Julemanden. "Nå, men jeg må hellere videre. Jeg skal jo besøge rigtig mange artige børn denne nat. Kan I nu have det rigtig godt alle sammen."

 

Trampe tager nissefamilien fra sædet. Ellers risikerer de jo bare at skulle flyve med rundt hele natten. Det vil Lys og Julius måske nok synes var meget sjovt, men det kan godt være, at Julemanden vil betakke sig for at skulle være barnepige hele den lange nat, hvor han har så travlt.

 

"Farvel, farvel" råber Lys og Julius, da Julemanden atter letter med sin kane. Snart efter er han helt ude af syne igen.

 

De går alle ind igen. Det er jo lidt koldt at stå derude, så det er godt at komme ind i varmen igen.

 

"Uha, det var lidt koldt. Skal jeg ikke lige lave os en kop god te, så vi rigtig kan få varmen igen" spørger Trunte. Og inden der er nogen, der når at svare, har hun allerede fyldt kedlen med vand og sat den over. Hun finder nogle af sine tørrede urter frem, lægger dem i en kande, som hun fylder med det kogende vand. Duften af god te spreder sig hurtigt i Troldehøjen.

 

Medens Trunte laver teen, pakker Lys og Julius gaverne ud fra fætter Julle og fra Julemanden. "Mor prøv lige at se her, fætter Julle har lavet en sød dukke til mig" siger Lys. "Og se her, jeg har fået et skib, som han har lavet" indskyder Julius. Af Julemanden og hans kone har de hver fået et rigtig nissekostume, som de så, da de var i Grønland. "Se her, nu kan vi lege nisser fra Grønland" siger Lys næsten stolt, da hun ser de smukke kostumer, som Julemandens kone har syet.

 

"Nej, hvor er de smukke" udbryder Trunte. "Har nisserne sådan noget på i Grønland?"

 

"Ja, de fleste af dem, som vi så, havde sådan noget tøj på" svarer Juliane. "Så er man vist ikke i tvivl om, at de kommer fra Grønland og arbejder for Julemanden.

 

Medens de sidder og drikker teen og spiser nogle af vaniljekransene og pebernødderne, kommer Juliane til at kigge på Lys og Julius. Hun griner lidt. "Prøv at se de to små. De er vist ved at være trætte. Deres øjne er næsten lukkede."

 

"Ja, det varer nok heller ikke så længe, inden vi skal hjemad igen" siger Nis. "Men hvor har det dog været en hyggelig aften. Desværre kan vi jo ikke rigtig gøre gengæld, da I ikke kan komme ind i vores lille hus."

 

"Det skal du da ikke være ked af" siger Trunte. "Så er det jo kun godt, at vi har vores hus her i Troldehøjen, hvor der er plads til os alle. Trampe du følger dem hjem, ikke sandt?"

 

"Jo, selvfølgelig. Det tager jo ikke så lang tid for mig at gå turen. Jeg tager jo lange skridt" svarer Trampe. "Har vi nogle små tæpper, som vi kan pakke Lys og Julius ind i. De kan jo så ligge i min store lomme og sove på turen." Trampe begynder at tage sin frakke på.

 

Juliane begynder forsigtigt at give begge børnene deres overtøj på. De opdager næsten ikke en gang, hvad der sker, da de sover så sødt. Bagefter vikler de små tæpper omkring dem, og Trampe løfter dem forsigtigt, og putter dem ned i sin store lomme. Så ligger de lunt og godt.

 

I sin anden lommen putter Trampe de julegaver, som nissefamilien har fået af ham selv og Trunte, og også dem som de fik af Julemanden og fætter Julle. Til sidst løfter han forsigtigt Juliane og Nis i sine hænder.

 

"Tusind tak for i aften" siger Juliane. "Det har været rigtig hyggeligt. Og tusind tak fordi I gjorde så meget ud af vores besøg."

 

"Det var dejligt, at I kunne komme her. Vi havde glædet os siden sommer, da Nis var forbi for at høre, om vi skulle holde jul sammen. Kom nu godt hjem, og så tales vi ved senere. Vi kigger nok lige forbi nytårsaften."

 

Trampe forlader Troldehøjen, og går stille og roligt gennem skoven. Han er nemlig bange for at gå for stærkt, for tænk hvis han glider i sneen og vælter. Han kan jo mase nisserne helt og aldeles. Det tager dog ikke så lang tid at nå den gamle eg, hvor nisserne bor.

 

"Se hvor stjerneklart det er. Det er så smukt med sådan en frostklar nat. Det er synd at børnene sover så godt. De skulle næsten se det" siger Nis til både Juliane og Trampe. Han fortsætter "Trampe, har jeg egentlig fortalt dig om nordlys, som vi så i Grønland?"

 

"Nordlys" svarer Trampe. "Nej, det har du ikke nævnt, hvad er det?"

 

"Man kalder det også for polarlys. Man kan tydeligt se det i Grønland, når solvinden er kraftigere end normalt og har store elektriske udladninger, der slynger elektrisk ladede partikler mod jorden. Det giver et helt bestemt lys, som virker levende og kan have de smukkeste farver. Det er virkelig flot, men desværre ser vi det kun yderst sjældent her i landet" svarer Nis og bliver næsten helt videnskabelig. Han skynder sig dog at tilføje "Jeg vidste heller ikke rigtig noget om det, før jeg kom til Grønland. Men Julemanden har en meget videnskabelig nisse, og han forklarede mig det."

 

"Så er I hjemme" siger Trampe. Han sætter forsigtigt Juliane og Nis på jorden. Derefter løfter han forsigtigt Lys og Julius op af lommen. Juliane bærer Lys og Nis bærer Julius.

 

"Du kan bare sætter gaverne her udenfor vores dør. Når vi har lagt børnene i seng, kan Nis hente dem" siger Juliane.

 

"Ja og nu skal du have så mange tak, fordi du gad bringe os hjem igen" siger Nis. "Det var virkelig pænt af dig."

 

"Jamen, det skal I da ikke takke mig for. Det var da min fornøjelse at følge jer" siger Trampe, medens han lægger gaverne ved siden af døren. "En af dagene kommer jeg lige forbi med jeres kane. Vi ses igen inden længe."

 

Juliane og Nis kigger efter Trampe, medens han trasker hjem igen.

 

"Han er nu altid så sød og hjælpsom. Ja det er de jo begge to" siger Juliane. "Lad os nu få børnene i seng."

 

Nis går forrest ind i tunnellen, der fører til deres underjordiske hus.

 

Juliane står lidt med en sovende Lys i armene og kigger op på stjernerne, medens hun siger til sig selv: ”Ja, det har været to meget anderledes juleaftener. Sidste år var vi i Grønland, og i år hos Trunte og Trampe. Hvordan mon julen bliver næste år? Mon den bliver lige så anderledes og spændende. Julemanden nævnte jo noget om fætter Julle og en stor overraskelse. Men den tid den glæde.”

 

Lige inden Juliane går ind gennem døren, vender hun sig om og siger lige så stille ud i mørket:

 

”Glædelig jul til jer alle”

 

Tilbage til historier