Julekalender 12. december

 

 

Den næste aften er tvillingerne meget ivrige og næsten ikke til at styre. Det er nemlig, for dem, en meget stor tid, da de nu skal have fundet al julepynten frem og også have pyntet juletræet.

 

Så snart Nis er taget af sted, går Juliane ind i deres lille pulterrum og finder alle kasserne frem. De har efterhånden samlet meget pynt. Det meste af det har de dog selv lavet. Og når man lever i så mange år, som nisser jo gør, så når man altså at få samlet en hel del ting.

 

Begge tvillingerne jubler, da de ser kasserne blive slæbt ind på skift. De er meget fristet til at dykke ned i kasserne, så snart Juliane vender ryggen til, men de modstår dog den fristelse, da de jo godt ved, at Juliane vil blive gal, hvis de gør det.

 

Da alle kasserne er blevet bragt ind, henter Juliane træet. Det skal jo også pyntes. Hun finder dem gamle juletræsfod frem, som Nis lavede, da de var nygifte. Ak ja, Juliane kunne stadig huske, da Nis sad og skar delene ud til juletræsfoden. Der er mange fine detaljer ved arbejdet, og den er da også blevet rost af mange.

 

”Nu må vi hellere få sat foden godt fast på træet. Det skal jo helst blive stående til juleaften” siger Juliane sådan nærmest til sig selv. Og snart efter står træet på sin fod, og når næsten helt op til loftet. Hun finder straks stjernen frem og sætter den på toppen af træet.

 

”Nå børn, skal vi så se at få pyntet op”. Hun lukker alle kasserne op for ligesom at få et overblik over, hvad hun egentlig har. Det er jo lidt svært at huske nøjagtig, hvad det er man har. Hun giver børnene noget af pynten, der skal på juletræet. De skynder sig hen til træet, og snart efter hænger der både hjerter, kugler, farvede kogler og mange andre ting på træet.

 

”Så mangler vi kun det allersidste på træet, og det er lysene”. Om sommeren laver Juliane rigtig mange lys af bivoks. Så mange, så de kan klare sig hele vinteren, uden at de skal sidde i mørke. Hun finder de små lyseholdere frem og sætter små lys i dem. Herefter sætter hun dem på træet. Hun går et par skridt tilbage og studerer træet. Det er vel nok smukt, og hun glæder sig til juleaften, når hun kan tænde alle de små lys.

 

Nu mangler de kun at pynte resten af hjemmet, og tvillingerne hjælper gerne til. Det tager sin tid med al den pynt, men alligevel ender alting med at stå nøjagtig der, hvor det plejer at stå år efter år. Tvillingerne nyder at se på alle tingene.

 

”Og nu er det snart jul, ikke mor?” siger Julius med håb i stemmen. Inden Juliane får et ord indført, siger Lys ”nej dumrian, der er stadig nogle dage til”.

 

”Nå børn, hvis I er færdige med at se på det hele, kunne I så ikke være søde at dække bord. Far kommer snart hjem, og så ved I jo godt, at han er sulten” siger Juliane, og tvillingerne går straks i gang med at dække bord. Hvem ved, hvis de er ekstra søde og hjælpsomme, kan det jo være, at de må få en småkage senere.

 

 

Tilbage til julekalender