Julekalender 16. december

 

 

”Snip, snap, snude, så er den historie ude” slutter Juliane sit juleeventyr for børnene. ”Var det ikke en god historie”.

 

”Jo” siger Lys, ”vil du læse en mere”.

 

”Nej, ikke flere historier i dag, men måske i morgen” siger Juliane, ”har I lyst til en skive franskbrød med syltetøj”.

 

Pludselig banker det på døren. ”Jamen dog, hvem mon det dog kan være” siger Juliane nærmest til sig selv. Hun åbner døren og udenfor står Marius Post, der også er en nisse. Marius er postbud, og han kommer for at aflevere juleposten.

 

”Har du noget spændende til os” spørger Juliane.

 

”Jo, der er da julepost til jer. Og endda helt fra Grønland” svarer Marius Juliane. ”Hvem kender I dog, der bor så langt væk”.

 

”Jamen, det er da Vibe og Thomas. Det er Nis’ søster og hendes mand. De bor på Grønland, hvor de hjælper julemanden. De tog derop for et par år siden, og de er så glad for at være der, så de kommer nok ikke hjem igen” siger Juliane og fortsætter ”det er vi selvfølgelig meget kede af, men de udfører jo også et vigtigt job for julemanden. De er med til at lave alle julegaverne, og de er også med til at pakke dem pænt ind, så julemanden kan bringe dem ud til alle børnene”.

 

”Nej, kan det være rigtigt. Har I virkelig familie, der arbejder for julemanden”. Marius Post er benovet. ”Har I så mødt julemanden?”

 

”Nej, det har vi ikke, for vi har desværre aldrig været på Grønland. Men hvem ved, det kommer vi måske en dag. Der er jo ingen, der ved, hvad der vil ske i morgen. Men kom nu ind og få et glas saft. Jeg har en rigtig god saft, som jeg har lavet på vilde brombær. Den smager så dejligt, og så er den tilmed sund.

 

Snart efter sidder Juliane, Marius Post og børnene ved spisebordet. Julius og Lys sidder og spiser hver sin skive franskbrød. Og Marius Post får selvfølgelig en småkage til sit saftevand. Det er jo det mindste Juliane kan byde på, når nu Marius Post har været så flink at bringe hende julepost.

 

”Hvor har I dog pyntet smukt op” siger Marius Post og tørrer en lille tåre bort. ”Det minder mig om dengang for mange år siden, da jeg var barn. Min mor pyntede også altid hjemmet så smukt. Det er svært at glemme”.

 

”Ak ja, de første 100 år går så stærkt og ens barndom forsvinder så hurtigt” siger Juliane trøstende. ”Men desværre vil intet vare evigt. Og du har det jo også godt nu med en god kone. Hvordan går det for resten med jeres børn? De er jo begge flyttet hjemmefra nu og har giftet sig, ikke sandt?”

 

”Jo, det er ved at være noget siden. Vores datter har endda gjort os til bedsteforældre. Vi skal være sammen med dem juleaften. Det er deres tvillingers første jul. De er stadig for små til at forstå det hele, men det bliver alligevel sjovt at se deres små ansigter, når juletræet bliver tændt” siger Marius. ”Nå, men jeg må hellere se at komme videre og få delt den sidste post ud. Jeg kommer selvfølgelig igen, hvis der skulle dukke mere julepost op til jer”.

 

”Tak fordi du bragte mig posten, og hils endelig din søde kone”, slutter Juliane.

 

 

Tilbage til julekalender