Julekalender 23. december

 

 

I dag er det lillejuleaften, og da kommer Julianes forældre, som hun fortalte tvillingerne i går. Hendes forældre hedder Misse og Morten Fryd, og de er henholdsvis 274 år og 285 år. Misse og Morten bor stadig i Hammer Bakker, hvor de har boet, siden de blev gift. Nisser bliver jo gerne boende det samme sted, når de først har giftet sig og stiftet hjem.

 

Juliane starter dagen med at lægge rent på sengen i værkstedet, som nu er lavet om til et gæsteværelse, så det er parat til dem. Og hun sætter frisk gran i den lille vase på natbordet. Det dufter så dejligt med lidt gran, tænker Juliane og glæder sig til at se sine forældre igen. Dem ser hun jo heller ikke så tit.

 

Hun vækker Nis, der for en gangs skyld springer ud ad sengen med det samme. I dag skal han nemlig op før tvillingerne. Han går på badeværelset, medens Juliane vækker tvillingerne.

 

”Er det snart?”, siger Lys, så snart hun har lukket øjnene op.

 

”Hvilket min ven?” spørger Juliane.

 

”Er det snart, at mormor og morfar kommer?” spørger Lys. Hun er allerede på vej ud ad sengen.

 

”Ja, men de kommer først, når vi har spist frokost, så der er stadig noget tid til” svarer Juliane. ”De skal jo blive her et par dage, så du får rigelig af tid til at være sammen med dem”.

 

”Jeg skynder mig ud på badeværelset for at vaske mig” siger Lys, medens hun begynder at løbe af sted.

 

”Nej, vent lidt” råber Juliane leende efter hende. ”Du må vente lidt, for din far er derude.

 

Lys banker på døren til badeværelset. ”Far skynd dig dog lidt. Jeg skal jo også derud” råber Lys gennem døren.

 

De næste par timer går hurtigt. Der er jo lige et par småting, der skal klares, inden de er helt klar til at modtage deres gæster. Og kort efter en hurtig frokost, hvor Lys næsten ikke kunne få en bid ned af bare spænding ved tanken om, at bedsteforældrene er på vej, banker det på døren.

 

Lys, der hele tiden har holdt sig tæt på døren, åbner den med et hvin og kaster sig ind til sin mormor.

 

”Endelig kommer I, jeg har ventet og ventet og ventet” råber Lys i bar ophidselse. Hun har altid stået sin mormor meget nær. ”Og denne gang skal I være her i flere dage”.

 

Bedsteforældrene kommer ind belæsset med mange poser. De har jo ekstra tøj med, men også julegaver og masser af lækre ting, som Misse har bagt og kogt. Hun tager en lille pose frem og giver den til Lys.

 

”Her er et honninghjerte til dig og Julius. Jeg har tegnet en nissepige på din Lys og en nissedreng på din Julius med glasur” siger Misse til Lys og Julius. ”Så kan I se, hvis der er hvis!”

 

Julius har travlt med at hjælpe sin morfar med at lægge gaverne under træet, så han har næsten ikke tid til se sit honninghjerte.

 

”Jeg vil ikke spise mit, men gemme det altid og for evigt” siger Lys til sin mormor.

 

”Nej, det må du endelig ikke. Det er jo lavet, så det kan spises. Og du må jo huske på, at det slet ikke har godt af at blive gemt for længe” siger Juliane til sin datter. ”Men gem du det blot et par dage, inden du spiser det”.

 

Da alt er pakket ud, og mormor har pakket tøjet ud på gæsteværelset, sætter hele familien sig omkring sofabordet, hvor de sidder og hyggesnakker de næste par timer, inden Juliane starter på aftensmaden. Hendes mor hjælper hende i køkkenet.

 

”Det er næsten som i gamle dage” siger Misse smilende til sin datter. ”Da var det bare dig, som hjalp mig. I dag er det omvendt”.

 

I aften skal de have ris vandgrød, som nisser også holder så meget af. Det består af risengryn kogt i vand, i stedet for mælk. Grøden serveres varm, og ovenpå lægger man kold æblegrød. En rigtig lækkerbisken for både store og små. Ja, der er sågar også rigtige mennesker, der holder af denne ret. Forfatteren inklusive.

 

De sætter sig alle til bords, og Nis tænder de levende lys. ”Ak ja, i morgen er det juleaften, hvor er det sidste år dog gået stærkt” siger Nis, medens han stryger fyrtøjet.

 

Denne aften går alle tidligt til ro. Det er jo en stor dag i morgen, og derfor gælder det om at være rigtig frisk.

 

 

Tilbage til julekalender