Æbleskiver med æbler

 

 

 

2 gode, aromatiske æbler

1 spsk. citronsaft

1 spsk. kanel

 

 

Dej:

 

500 gram mel

1 spsk. sukker

1 tsk. natron

1 liter kærnemælk

4 æg

 

Smeltet palmin til stegning

 

 

Skræl æblerne, skær dem i tern og vend dem i kanel og citronsaft. Bland mel, sukker og natron, og rør det til jævning med kærnemælken. Rør æggene i.

 

Varm æbleskivepanden godt op og kom rigelig palmin i hullerne til den første pandefuld. Fyld hullerne op med 2/3 dej og læg et stykke æble i.

 

Bag æbleskiverne ved jævn varme, og vend dem første gang, inden dejen når at stivne.

 

Bagetiden er ca. 5-6 minutter, og de skal vendes flere gange.

 

 

Tilbage til julemad og bagning