Andebryst med figner i blomsterhonning

 

 

Ingredienser til 2 personer

 

2 andebryst á ca. 200 g

8 friske modne figner

8 spsk. Balsamico

1 dl porter

2 hele stjerne anis

4 spsk. Blomsterhonning

 

 

Fremgangsmåde:

 

Rids andens skindside i små kvadrater og gnid dem med lidt salt. Steg brysterne på skindsiden på en pande ved jævn varme i ca. 5-7 min. Steg dem derefter 1-2 min. på den anden side. Brysterne hviler tildækket ca. 10 min.

 

Tilbered fignerne imens:

 

Skær fignerne i kvarte. Kom balsamico, porter, honning og stjerne anis i en høj pande og nedkog det. Når det får saucekonsistens tilsættes fignerne og vendes forsigtigt heri. De skal blot være lune.

 

Skær brysterne i skiver på skrå og server dem sammen med fignerne.

 

Servering:

 

Kan serveres evt. med pommes røsti.

 

 

Tilbage til opskrifter