Brunede kartofler

 

 

Ingredienser:

 

1½ kg kogte kartofler – små pillekartofler

7 spsk. Sukker

70 g smør

 

Sukker smeltes på en stor pande ved meget svag varme. Når det begynder at brune og er helt smeltet tilsættes smørret. Det er meget vigtigt, at man ikke rører i sukkeret undervejs.

 

Når smør og sukker er kogt sammen til en ensartet gyldenbrun masse kommes kartoflerne i. Kartoflerne skal være fugtige (ikke våde – skylles i koldt vand og afdryppes i en sigte).

 

Pas på det sprøjter, når kartoflerne lægges ned i sukkermassen.

 

 

Tilbage til julemad og bagning