Dadelboller med nødder
Ingredienser:
50 gram gær
3 spsk. vand
5 dl lun mælk
3 spsk. olie
2 tsk. salt
1½ spsk. honning
50 gram groft hakket hasselnødder
125 gram dadler uden sten
800 gram hvedemel
Æg til pensling
Dadlerne kan evt. køres igennem en blender, og det samme med nødderne.
Gæren opløses i vand og blandes i den lune mælk. Tilsæt olie, salt, honning, dadler og nødder. Sørg for at nødder og dadler ikke klumper for meget sammen. Tilsæt melet – lidt af gangen. Ælt dejen godt igennem.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 45 minutter.
Tag dejen ud på et mel drysset bord, og form til boller.
Læg bollerne på bageplade med bagepapir. Lad bollerne efter hæve tildækket i ca. 45 minutter.
Pensl bollerne med et sammenpisket æg. Bollerne bages i en forvarmet ovn – i midten – ved 200 grader ca. 15 minutter.