Ingefærflorentiner

 

 

 

(Ca. 15 stk.)

 

 

Ingredienser:

 

160 gram sukker

70 gram honning

1 spsk. piskefløde

50 gram smør

100 gram syltet appelsinskal

100 gram hakket syltet ingefær

150 gram smuttede mandler

 

 

Pynt:

 

100 gram mørk chokolade

 

 

Kom sukker, honning, smør og fløde i en gryde og kog det sammen i 5 minutter. Tag massen fra varmen.

 

Hak mandler og ingefær og bland det i gryden med appelsinskallen.

 

Fordel dejen i klatter på en plade med bagepapir. Ikke mere end 4-6 stk. pr. plade.

 

Bages ved 190 grader i 7-10 minutter til de er lysebrune i kanten.

 

Tages ud og afkøles på bagerist.

 

De kan bages i ringe, så de beholder en pæn form. Så bliver de lidt tykkere og sejere.

 

Overtrækkes med chokolade på den ene side.

 

 

Tilbage til julemad og bagning