Julebiscotti

 

 

Italienske biscotti med kanel, rosin og mandel – perfekte småkager i den søde juletid.

 

Ca. 25 stk.

 

150 gram hvedemel

90 gram sukker

1 tsk. bagepulver

1 tsk. stødt kanel

1 knsp salt

50 gram grofthakkede mandler

25 gram rosiner

1 æg + 1 æggeblomme

1 spsk. mælk

 

Bland mel, sukker, bagepulver, kanel, salt, mandler og rosiner i en skål. Rør æg og en halv æggeblomme i. Saml hurtigt dejen og form den til en pølse, ca. 30 cm lang og 2 cm tyk. Pisk resten af æggeblommen med mælk. Pensl dejen med æggeblandingen og bag dejrullen 20 min. ved 180 grader.

 

Skær straks rullen i 12 mm tykke skiver og bag dem endnu ca. 5 min., til de er tørre.

 

 

Tilbage til julemad og bagning