Klejner

 

 

Ingredienser:

 

500 gram hvedemel

150 gram margarine

150 gram sukker

1 tsk. kardemomme

Reven skal af 1 usprøjtet citron

3 æg

3 spsk. fløde eller mælk

½ tsk. hjortetakssalt

 

 

Mel, kardemomme og hjortetakssalt (hjortetakssalt gør, at klejnerne bliver sprøde) blandes, margarinen smuldres heri sammen med reven citronskal og sukker.

 

Æg og fløde piskes sammen. Dejen samles med denne blanding.

 

Dejen pakkes i madpapir eller lignende og gemmes i køleskab et par timer eller til næste dag.

 

Bordet strøs med lidt mel, og dejen rulles ud i 4 mm tykkelse.

 

Der skæres romber med et klejnehjul (3 cm brede og 8 cm lange), og et ca. 3 cm langt hul i midten, som den ene ende forsigtigt vendes ind i.

 

Klejnerne koges i palmin ved ca. 180 grader (når palminen bruser om enden af en tændstik, er den varm nok). Er olien varmere bliver de brændt udenpå, og klæge indeni, og er olien for kold suger klejnerne fedt og bliver tunge.

 

Klejnerne vendes, når de er lysebrune på undersiden, og fiskes op med en strikkepind. De lægges på køkkenrulle, som suger den overskydende olie.

 

Kan evt. smøres med citronglasur, når de er kolde.

 

Når de er helt kolde lægges de i en kagedåse.

 

 

Tilbage til julemad og bagning