Kyllingesylte

 

 

 

Ingredienser:

 

2 pakker kyllingeinderfilet ca. ½ kg

1 liter vand

1 hønsebouillon terning

2 løg, pillet og skåret i kvarte

2 persillekviste

1 tsk. timian

2 laurbærblade

2 tsk. salt

10 hvide peberkorn

2 tsk. stødt allehånde

6 blade husblas

 

 

Pynt:

 

Salatblade, peberfrugtringe og persille.

 

 

Sylten skal laves mindst dagen før skal anvendes.

 

Kyllingefileterne lægges i en gryde med vandet. Kog op og skum. Tilsæt bouillon terning, løg, persille, timian, laurbærblade, allehånde, salt og peberkorn. Lad det småkoge under låg i ca. ½ time. Tag kødet op og skær det i tern.

 

Udblød husblassen i koldt vand.

 

Si kyllingefonden gennem et klæde. 6 dl af den siede kyllingefond bringes i kog. Husblas uden vand tilsættes og der røres rundt. Tilsæt kyllingekødet.

 

Hæld det i en form, der er skyllet med koldt vand. Sæt formen i køleskabet natten over.

 

Formen dyppes hurtigt i varmt vand for at løsne sylten. Sylten vendes ud på et fad og pyntes.

 

 

Tilbage til julemad og bagning