Duftnisser

 

Nisserne svinger hver gang døren går, og udsender dejlige juledufte, for de har julekrydderier i deres vatfyld.

Størrelse: ca. 14 cm.

Materialer: lidt rødt og hudfarvet strømpegarn, hvidt uldgarn til skæg, fibervat, 2 par blå 8 mm glasøjne, 1 hæklenål nr. 3, strømpepinde nr. 2½, hele julekrydderier.

Slå 36 m op i hudfarvet garn på strømpepinde. Strik 1 omgang r og 1 omgang huller til snøre: *2 m r, slå om, strik 2 m sm*, gentag fra * til *. Forsæt i ret til arbejdet måler 5 cm, skift til rødt og tag ind til hue: strik 2 x 2 m sm med 2 m mellemrum i hver side på hver 5. omgang, til der er 8 m tilbage. Strik dem sm 2 og 2 og træk garnet gennem de sidste 4 m.

Strik 1 nisse mage til.

Sy øjnene på med 1,5 cm afstand. Strik med hudfarvet garn i ret 2 næser på 10 m x 10 p. Ri dem sammen om lidt fibervat og lim dem på (brug limpistol). Fyld nisserne med fibervat, blandet med krydderier.

Hækl en hudfarvet snor i lm på 20 cm til hver og træk dem gennem hulrækkerne. Bind til.

Sy et bundt 12 cm lange uldgarnstråde under næsen som skæg. Hækl en rød snor i lm på 25 cm og sy den i spidsen af hver hue.

 

Tilbage til nisseopskrifter