Mussepar med flamingokugler

 

Højde: ca. 19 cm

Materialer: rødt, hvidt og gråt garn der passer til strømpepinde 3½. Flamingokugler: 2 stk. af 8 cm og 2 stk. af 10 cm. Sort garn til knurhår. Træperler til øjne (sorte - 10 mm) og næse (røde - 12 mm). 18-20 stk. træperler til perlekæde.

Strikkefasthed: 26 m = 10 cm i glat.

 

Krop:

Slå 60 masker op med gråt og strik rundt i glat. Når arbejdet måler 24 cm lukkes af på denne måde:

1. indtagningsomgang: *3 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 3 omgange glat.

2. indtagningsomgang: *2 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 2 omgange glat.

3. indtagningsomgang: *1 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 1 omgang glat.

4. indtagningsomgang: *2 r sm* gentag dette omgangen rundt.

5. indtagningsomgang: *2 r sm* gentag dette omgangen rundt.

Bryd garnet og træk det gennem de sidste masker.

 

Hue:

Slå 60 masker op med rød og strik rundt i glat. Når arbejdet måler 8 cm lukkes af således:

1. indtagningsomgang: *8 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 5 omgange glat.

2. indtagningsomgang: *7 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 4 omgange glat.

3. indtagningsomgang: *6 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 4 omgange glat.

4. indtagningsomgang: *5 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 3 omgange glat.

5. indtagningsomgang: *4 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 3 omgange glat.

6. indtagningsomgang: *3 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 3 omgange glat.

7. indtagningsomgang: *2 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 2 omgange glat.

8. indtagningsomgang: *1 r, 2 r sm* gentag disse omgangen rundt. Strik 1 omgang glat.

9. indtagningsomgang: *2 r sm* gentag dette omgangen rundt.

Bryd garnet og træk det gennem de sidste 6 masker.

Sy en lille tot hvidt garn fast i toppen af huen samtidig med, at der hæftes ende.

 

Hale:

Slå 4 masker op. Brug kun 2 strømpepinde, og strik hele tiden ret fra samme side (arbejdet køres tilbage på pinden). Luk af når arbejdet måler ca. 15 cm.

 

Øre:

Slå 4 masker op med grå. Strik frem og tilbage i ret på 2 strømpepinde og tag 1 m ud i begyndelsen af hver pind, indtil der er 12 masker. Strik 8 pinde ret. Strik 2 m ret sammen i begyndelsen af hver pind, indtil der er 4 masker. Luk af. Der strikkes to styks.

 

Tænder:

Slå 3 masker op med hvid og strik frem og tilbage 3 pinde ret. Luk af. Der strikkes to styks.

 

Halstørklæde:

Slå 2 masker op med rød. Strik frem og tilbage i ret på 2 strømpepinde og tag 1 maske ud i begyndelsen af hver anden pind, indtil der er 6 masker. Strik lige op til arbejdet måler ca. 36 cm. Strik 2 masker sammen i begyndelsen af hver anden pind, indtil alle masker er lukket af.

 

Montering:

Lav en krop af 2 flamingokugler - brug gerne en limpistol. Træk den strikkede krop ned over flamingokroppen og rul kanten forneden, så længden passer. Rullekanten virker som en fod, så nissemusen kan stå.

Rul kanten af nissehuen som kroppen, og sæt den på hovedet af nissen. Træk sort garn igennem til knurhår. Sy 2 sorte perler på til øjne og en rød perle til næse. Tænderne sys på lige under næsen. Ørerne sys fast lige bag ved rullekanten på huen. Halen sys fast bag på kroppen lige over rullekanten.

Lav en perlekæde til musepigen i stedet for halstørklædet.

 

Tilbage til nisseopskrifter