Det hyggeligste nissepar

 

 

Højde: ca. 45 cm.

 

Materialer: 100 gram hudfarvet, 100 gram rødt, 100 gram gråt, 50 gram lysegråt samt rester i sort, brunt og hvidt i en kvalitet svarende til pinde nr. 3. Endvidere gråt naturuld, gråt flannel, bukseelastik, fire små træperler, pladevat.

 

Pinde: Strømpepinde nr. 3 samt hæklenål nr. 2½.

 

Krop og hoved: Slå 60 m op med hudfarvet. Fordel m på strømpepinde og strik rundt 15 cm. Tag 5 m ud jævnt fordelt og strik 8 cm. Strik 2 m sm, strik 2. Gentag dette omgangen ud. Strik 1 omgang. Strik m sm 2 og 2. Bryd garnet og træk det gennem de resterende m.

 

Næse: Slå 6 m op med hudfarvet og strik 6 pinde. Luk af.

 

Arm: Slå 20 m op med hudfarvet. Fordel m på strømpepinde og strik rundt 16 cm. Strik 2 m sm. Strik 1. Gentag dette omgangen ud. Strik 1 omgang. Strik m sm 2 og 2. Bryd garnet og træk det gennem de resterende m.

 

Ben: Strømperne er stribede, 2 omgange med hver farve. Nissefar rød/grå – nissemor lysegrå/grå. Slå 24 m op. Fordel m på strømpepinde og strik rundt 7 cm. Luk af som til arm.

 

Fod: Strikkes stribet som strømper. Slå 24 m op. Fordel m på strømpepinde og strik rundt 7 cm. Luk af som til arm.

 

Montering: Stop krop og hoved godt med fyld. Vikl en snor stramt om til hals (der, hvor der er taget ud til 65 m). Sy til forneden. Stop arme, ben og fødder med pladevat. Sy arme og ben på kroppen som hængsler. Vikl om til håndled og sy fødderne fast under benet (benet står på foden). Rynk næsefirkanten sammen omkring et tot fyld og sy den fast midt i ansigtet. Sy hår og skæg (naturuld) på med lange sting. Broder øjne og mund. Mal kinder med en rød farveblyant.

 

Nissehue: Slå 65 m op med rødt. Fordel m på strømpepinde og strik 2 omgange 1 r, 1 vr. Skift til glatstrikning og strik 8 cm. Strik 2 m sm, strik 4. gentag dette omgangen ud. Strik 5 omgange. Strik 2 m sm, strik 3. Gentag dette omgangen ud. Strik 5 omgange. Strik 2 m sm, strik 2. Gentag dette omgangen ud. Strik 5 omgange. Strik 2 m sm, strik 1. Gentag dette omgangen ud. Strik 5 omgange. Strik m sm 2 og 2. Bryd garnet og træk det gennem de resterende m. Sæt en kvast i huen og sy huen fast på hovedet.

 

Bluse: Nissefars bluse er grå med lysegråt mønster. Nissemors bluse er rød med lysegrå hjerter – se diagram. Slå 80 m op. Fordel m på strømpepinde og strik 2 omgange 1 r, 1 vr. Skift til glatstrikning og mønster. Nissefars bluse har mønster på hele for- og bagstykket, nissemors bluse har 2 rækker hjerter. Når arbejdet måler 5 cm, deles m og for- og bagstykke strikkes færdig for sig. Strik 5 cm, luk af. Sy skuldrene sammen, idet man lader et passende stykke stå åbent til halshul. Saml 30 m op i ærmegabene. Fordel m på strømpepinde og strik rundt med ensfarvet garn 8,5 cm – de sidste 3 omgange på nissemors ærme er med mønster (lille bort fra nederdel). Slut med 2 omgange 1 r, 1 vr og luk af i rib.

 

Nederdel: Slå 99 m op med rødt. Fordel m på strømpepinde og strik 4 omgange glat. Strik derpå en hulrækkeomgang således: Strik 2 m sm, slå om. Gentag dette omgangen ud. Strik 4 omgange glat og begynd derefter på mønster – mønsteret strikkes 1 gang i højden. Når arbejdet måler 20 cm fra hulrækkeomgangen strikkes 1 omgang vr, 4 omgange glat, luk af. Bøj om i hulrækkeomgangen og sy til på vrangen. Bøj om i vr-omgangen og sy til på vrangen til løbegang. Isæt elastik i løbegangen.

 

Bukser: Klip 2 stykker flannel 17x30 cm + ekstra til sømmerum. Sy siderne sammen, lad 4 cm stå i hver side til slids. Sy sammen mellem benene som vist på den lille tegning. Klip op langs den stiplede linje. Buk om i taljen og sy en stikning. Luk slidserne med tryklåse. Rul buksebenene op.

 

Vest: Klip i skind efter mønster. Beregn lidt ekstra til sømmerum på skuldrene. Pynt med små træperler.

 

Sjal: Slå 7 lm op, luk til en ring med 1 km.

1. række: vend med 7 lm, hækl 1 fm ned om ringen, 5 lm, 1 fm ned om ringen.

2. række: vend med 7 lm, hækl 1 fm om første bue, 5 lm, 1 fm om næste bue, 5 lm, 1 fm om samme bue – dvs. der øges med 1 bue i den sidste bue på rk.

Gentag 2. række til sjalet har den ønskede størrelse.

 

 

 

 

Tilbage til nisseopskrifter