Slaskenissepar

 

 

 

Størrelse: ca. 70 cm høj.

 

Materialer til nisseparret: Garn i farverne: rød, grå, hvid, hud, gul og rød/sort-meleret.

 

Strømpepinde: størrelse 3½ eller 4 – alt efter tykkelsen på garnet.

 

Tilbehør: fyldvat og øjne.

 

Strikkefasthed: 12 m og 15 p glatstrik på p nr. 4 = 5 x 5 cm. Bemærk, passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

 

 

Nissemor:

 

Krop: Begyndt med fødderne: Slå 48 m op på p nr. 4 med hvidt, og strik 4 omg glat. På næste omg tages 2 m ind således: Strik, til der er 3 m tilbage på den 2. p, 2 r sm, 1 r. på den 3. p strikkes 1 r, 1 r løs af, træk den løse m over, og strik omg ud. Gentag disse indtagninger på hver omg i alt 12 gange. Fortsæt lige op, til dette stykke måler 15 cm, derefter fortsættes i striber (4 omg grå, 4 omg hvid), strik lige op, til hele arbejdet måler ca. 29 cm. Lad arbejdet hvile, og strik det andet ben på samme måde. Nu samles begge ben, idet der slås 6 nye m op imellem disse. Fortsæt rundt i glat og striber. Når der er 4 grå striber, skiftes til rød (= bluse). Strik til det røde stykker måler ca. 15 cm. På næste omg strikkes indtagninger således: ¤ 5 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Næste omg: ¤ 4 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Skift til hudfarve (hoved), og strik i alt 4 omg. Stop krop, ben og hoved ud, efterhånden som det strikkes. På næste omg tages ud således: ¤ 4 r, tag 1 m ud (tag lænken op mellem to masker og strik den drejet ret), gentag fra ¤ omg rundt. Når hovedet måler ca. 11 cm, tages ind således: ¤ 5 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Fortsæt med at tage ind på hver 2. omg i alt 5 gange, idet der bliver 1 m mindre mellem hver indtagning for hver gang, der tages ind. Bryd garnet og træk det gennem de resterende m, og hæft ende.

 

Arme: Slå med rød og p nr. 4 28 m op, og fortsæt rundt i glat, til arbejdet måler ca. 20 cm. På næste omg strikkes indtagninger således: ¤ 3 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Skift til hudfarve, og strik 4 cm glat. På næste omg tages 4 m ind jævnt fordelt, gentag disse indtagninger på hver omg. Til der i alt er 4 m tilbage, men stop armene godt ud, efter som de strikkes. Bryd garnet og træk det gennem disse m, og hæft ende.

 

Næse: Slå 12 m op på p nr. 3½ med hudfarve, og strik glat frem og tilbage i alt 12 p. Luk af. Sy en tråd rundt om hele kanten, og træk den lidt sammen og fyld den ud til en lille kugle, sy den fast på ansigtet.

 

Nederdel: Slå 147 m op på p nr. 4 og rød, og strik 6 p glat frem og tilbage. Derefter forsæt rundt i glat således: 4 omg rød +1 omg ret + 1 omg vr, i hvidt, 2 omg rød, derefter strikkes de små hjerter efter diagram, 2 omg rød, 1 omg r + 1 omg vr med hvidt, herefter fortsættes med rødt resten af arbejdet. Når arbejdet måler ca. 25 cm, strikkes 1 omg indtagninger således: ¤ 2 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Strik 2 omg lige op. Næste omg: ¤ 1 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Strik 1 omg lige op. Næste omg: strik alle m sammen 2 og 2. Nu strikkes 7 omg rundt i rib (1 r, 1 vr), luk løst af i rib.

 

Vest til pigen: Slå med p nr. 3½ og rød 90 m op, og strik 5 p ret = ret på alle p. Derefter fortsættes i glat og striber (2 p hvid, 2 p rød). Når arbejdet måler 8 cm, deles det i tre stykker, og hver del strikkes færdig for sig således: Strik 20 m, luk de næste 5 m af, strik 40 m, luk de næste 5 m af, strik de sidste 20 m.

 

Forstykker: Når arbejdet måler 10 cm, tages ind til V-hals i halskanten for 1 m på hver 2. p i alt 10 gange. Når hele arbejdet måler ca. 18 cm. Lukkes af til skulder. Det andet forstykke strikkes på samme måde, blot modsat.

 

Ryg: Strik lige op, til arbejdet har samme længde som på forstykkerne (uden halsaflukning), og luk i hver side til skulder for 10 m 1 gang, sæt de resterende m på en hjælpepind til hals.

 

Montering: Sy skuldersømmene sammen. Hals- og forkanter: Strik med p nr. 3½ og rød ca. 96 til 98 m op langs højre forkant, m fra hjælpep (nakke), og langs venstre forkant, og strik 8 p ret frem og tilbage, idet der på den højre forkant strikkes 2 knaphuller på den 5. p. Et knaphul strikkes ved at lukke et antal m af (f.eks. 2, 3 eller 4, alt efter hvor store knapperne skal være), og disse m slås op på den næste p lige over de aflukkede.

 

Ærmekanter: Strik med strømpep nr. 3½ og hvid ca. 48 m op fra retsiden, vend og strik fra vr-siden 8 p glat, således at vr-siden vendes ud på retsiden, luk af, og lad kanten rulle. Sy knapper i.

 

Hue: Slå 72 m op på p nr. 3½ med rød, og strik 3 cm rundt i rib (1 r, 1 vr). Skift til p nr. 4, og fortsæt i glat, idet der på den første omg tages 12 m ud jævnt fordelt. Når det glatstrikkede stykke måler 10 cm, tages ind således: ¤ 10 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Gentag disse indtagninger på hver 4 omg i alt 10 gange, idet der bliver 1 m mindre mellem hver indtagning, for hver gang der tages ind. På næste omg strikkes alle m sammen 2 og 2. Bryd garnet og træk det gennem disse m, og sy til. Lav en lille kvast på ca. 5 cm med hvid og sy den på i toppen.

 

Sy øjnene på. Broder munden med rødt garn med maskesting eller klip et stykke rødt filt ud som mund og lim den på.

 

Hår: Vind med gult garn ca. 100 tråde rundt om et stykke pap, ca. 40 cm bredt. Sy kædesting langs den ene side gennem alle trådene. Klip trådene op over i den anden side. Sy håret fast, så kædestingene ligger som en skilning ned over hovedet. Lav fletningerne i begge sider, og bind en lille rød sløjfe om.

 

Der kan også vælges en anden type hår, f.eks. af uld.

 

 

Nissefar:

 

Krop, hoved og arme strikkes som til nissepigen, idet benene strikkes i disse farver: Foden strikkes i gråt, derefter fortsættes i striber (3 om hvid, 3 omg grå) hele benet igennem. Resten af farverne strikkes som nissepigen.

 

Bukser: Begynd forneden på benene: Slå 28 m op på p nr. 4 med gråt, og strik 2 omg glat, derefter strikkes 1 omg huller således: ¤ 2 m sm, slå om, gentag fra ¤ og omg rundt. Strik 2 omg glat. På næste p tages ud således: ¤ 2 r, tag 1 m ud = (tag lænken op mellem 2 m, og strik denne m drejet ret), gentag fra ¤ omg rundt. Strik lige op, til hele arbejdet måler 15 cm. Luk 5 m af på undersiden af benet. Lad arbejdet hvile, og strik det andet ben på samme måde.

 

Nu samles begge ben, og der fortsættes rundt i glat om alle m. strik 12 cm lige op. På næste omg tages ind således: ¤ 5 r, 2 r sm, gentag fra ¤ omg rundt. Strik 2 omg lige op. På næste omg strikkes 1 hulrække som før, derefter 1 omg glat, luk løst af. Sy sammen mellem benene. Sno røde snore af dobbeltgarn og træk den gennem hulrækkerne. Eller brug et rødt silkebånd.

 

Vest: Slå 100 m op på p nr. 3½ med grønt garn, og strik 6 p ret frem og tilbage. Skift til p nr. 4, og fortsæt i glat, idet de yderste 5 m i hver side strikkes ret hele arbejdet igennem. Når hele arbejdet måler 8 cm, deles det i tre stykker, og hver del strikkes færdig for sig således: 28 m til hvert forstykke og 44 m til ryg.

 

Venstre forstykke: Slå 3 nye m op mod ærmegabet, og strik disse m ret på alle p (= ærmekant). I ærmegabssiden strikkes lige op, ved forkanten strikkes 2 r sm (inden for de 5 kantm) på hver 2 p, til der er 17 m tilbage. Nu sættes de 5 forkantm på en nål, og de resterende m lukkes af. Det andet forstykke strikkes på samme måde, blot modsat.

 

Ryg: Slå 3 nye m i hver side (disse m strikkes ret hele arbejdet igennem). Strik lige op, til arbejdet har samme længde som på forstykkerne (uden halsaflukning), luk af.

 

Montering: Sy skuldersømmene sammen. Strik forkantens 5 m over på p nr. 3½, og strik ret, så kanten når hen til den anden forkant, og sy sammen.

 

Hår: Som til nissemor, men i stedet for fletninger sys skæg og hår i hvidt med rya-sting = lav løkker, inden stinget sys.

 

 

 

Tilbage til nisseopskrifter