Prøv din juleviden – svar

 

 

1.      3. Ny Kongensgade. Borgerne stod faktisk på tæer og kiggede i begyndelsen måbende med åben mund ind ad vinduerne. ”Nogen, havde slæbt et Grantræ indenfor, og pyntet det med Stads”, står der at læse om den sag i de gamle bøger. Det var ude på landet hos bønderne sidst i 1700-tallet, at juletræet kom til Danmark, men udviklingen gik ellers hurtigt i byerne.

 

2.      3. H.C. Andersen (1805–75). Han digtede også: ”Nissen hos spækhøkeren”, ”Nissen og madammen” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”, som er beslægtede eventyr. Disse er gode julehistorier at få læst op, navnlig for børnenes skyld. Øvrige danske kunstnere digtede også flittigt om juletræet, som er midtpunktet om dansen på juleaften: J.L. Heiberg, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Brdr. Krohn og Peter Faber.

 

3.      1. På herregården Holsteinsborg mellem Skælskør og Næstved på Sydsjælland. Det var F.A. Holstein, som ejede herregården, da juletræet blev tændt, og H.C. Andersen boede undertiden her og skrev sine eventyr. (Juletræet har sine aner i 1500-tallets Tyskland og Schweiz, som et klart modstykke til katolikkernes julekrybbe; men brugen af juletræet blev efterhånden protestanternes skik).

 

4.      1. ”Højt fra træets grønne top”. Peter Faber digtede og Emil Hornemann skrev musikken. Sangen er den mest livlige og glade julesang, vi har. Dens alternative titel er da også: ”Juletræet”, som jo er dansens midtpunkt. (”Ordet ”sir” i verset betyder udsmykning eller pynt. Spædbarnet Williams amme ville modtage en pengegave, en daler i sølv, som var pakket ind i guldpapir).

 

5.      2. Peter Fabers broders datter på halvandet år. Broderen, Niels Andres Faber, var 47 år og smedemester, og han havde tre børn: Anna, Peter og Signe, som faktisk hed: Frantzine. Hun var opkaldt efter Peter Fabers hustru (Frantzine Petrine Faber). De første to børn er også nævnt i sangen. Anna (Anna Margrethe, kaldet Grethe) var ni et halvt år, og Peter (opkaldt efter sin farbror) var syv.

 

6.      2. Ledestjernen, Betlehemsstjernen, skal sættes på til sidst. Skikken her til lands foreskriver dette, så på denne måde går det hele rigtigt til. I tidligere tider kunne det imidlertid i stedet være: juleenglen, julenissen eller en stork; men stjernen blev efterhånden almindelig overalt i Danmark. (Stjernen er Matthæus evangeliets beretning om en særlig stjerne på himlen, som forkyndte Jesu fødsel, der bl.a. blev opdaget af de vise mænd fra østen).

 

7.      1. Fædrelandskærlighed, og disse ranker sås særligt meget under de Slesvigske Krige i 1800-tallet samt under tyskernes besættelse af Danmark 1940-45. Med dannebrogsrankerne vises, at man er glad for sit fædreland. Faktisk har de danske altid været glade for at flage med Dannebrog, og julen er jo en fest. De to største og vigtigste helligdage i Danmark er juledag og langfredag, som begge er officielle flagdage.

 

8.      2. Lillejuleaften, den 23. december. Juletræet kan dog godt være hjemtaget dage forinden til at henstå i udhus, redskabsskur eller bryggers; men det tages først ind lillejuleaften og pyntes. Ingen andre må se juletræet før selve juleaften, og først efter maden lige inden dansen omkring træet – sådan var det i det mindste tidligere.

 

9.      1. Jesusbarnets andet jeg. Man kan billedligt sige, at her er tale om små, velmenende lignelser på Jesus. Det forholder sig ligeledes med julepynten englehår, et (måske) svagt tegn på de højere magter. Man siger, at det er englene, som vækker børnene julemorgen, og at det netop er børnene, som bedst forstår englene ved den rigtige juleglæde. Børnenes tanker får let englevinger og kan følge med op i Himlen.

 

10.  2. Til ære for Jesus. Vi må jo ikke glemme, at vi fejrer jul for Jesus. Julen var i hedensk tid en lysfest; det er den på en måde også endnu, men det er immervæk Jesus, som julen handler om. Julen er en kristen lysfest, en glæde over Jesus fødsel i den mørke tid. Jesus kaldte sig selv for ”Verdens Lys”, og for at fejre Frelseren er julen også en lysfest. De to store oprindelige julelys skal altså brænde hele juleaften, og de skal slukkes så sent som muligt.

 

11.  2. Den 6. januar, helligtrekonger, er det rette svar. De tre hellige konger, Kaspar, Melchior og Baltasar, besøgte Jesusbarnet i krybben på denne dag. De gav Jesus rige gaver: guld, røgelse og myrra. Fra gammel tid ofredes guld til en konge, røgelse til en gud, og myrra til den, som skal dø. For nogle hundrede år siden fejredes julen i Danmark altså hele 13 dage.

 

12.  1. Den første søndag i advent er kirkens nytår. Vi forbereder os nu på julen. Kristi komme. Den første adventssøndag er med andre ord den fjerde søndag førend juleaften og kan godt falde sidst i november måned. Adventskransen med de fire adventslys er en grankrans, som kom til Danmark sidst i 1600-tallet i Sønderjylland. (Julemåneden begynder den 1. december, selv om mange butikker tager hul på begivenhederne sidst i oktober).

 

13.  2. ”Glade jul, dejlige jul”, af B.S. Ingemann, 1850. Ordet ”hid” betyder: hér eller herhen, og paradisgrønt er Paradis, fra Guds rige tænkt som en have; ikke ment som noget fra juletræet. Ordet ”lønlig” betyder skjult. Salmen er i øvrigt kendt over hele verden på forskellige sprog. Indholdet i salmen er et billedsprog, en lovsang om noget, der er skjult for vore øjne, en glæde, som kan føles. Man fornemmer julefreden i salmen, som næstekærligheden er et fornemt udtryk for.

 

14.  2. ”Julen har bragt velsignet bud”, af B.S. Ingemann, 1840. Dette er en salme, et digt, som udtrykker noget om Gud, om menneskelivet og om Guds og menneskers forhold til hinanden. Egentlig kan sangen næppe kaldes for en salme – snarere en inderlig julesang, som måske er den mest yndede. Grenen fra livets træ er det smukt pyntede juletræ på selv juleaftenen. Dette er en sammenligning på Livets træ i Edens Have.

 

15.  3. Juledag (1. juledag) om morgenen. Jesus blev født julenat, altså imellem den 24. og 25. december, og de engelsktalende lande holder først jul som nævnt. Deres jul og vores kan næsten ikke sammenlignes; ja, end ikke sammenlignes med vore nordiske nabolande. Der er væsensforskelle hos os i Norden, og vi danske mener gerne, at en rigtig jul er en dansk jul – ligesom i ”Peters jul”.

 

16.  2. Skuespilleren og forfatteren Elith Reumert i 1888. Denne var i øvrigt skuespilleren Poul Reumerts far. Pågældende dramatiserede skuespil af Elith Reumert er lavet på grundlag af teologen og professoren Henrik Scharlings (1836-1920) roman fra 1862 ved navn: ”Ved nytårstid i Nøddebo Præstegård”. Elith Reumert spillede selv figuren Nikolaj indtil 1890.

 

17.  3. … en grøn påske. Forklaringen på en hvid jul er, at mere end 90% af Danmark skal være dækket af mindst ½ cm sne på juleaftensdag. Der må ikke være tale om et drys af sne eller blot rim på jorden; men julesneen eller noget af julesneen kan godt være faldet op til mange dage i forvejen. Oplysningen stammer fra D.M.I., Danmarks Meteorologiske Institut – og det har jo forstand på vejret.

 

18.  3. Af drikkehorn. Der var tale om udhulede kohorn. Man fik sig altså ikke et glas til, men snarere et horn mere, at drikke, forstås. I den ældste skriftlige kilde om den nordiske julefest, et kvad fra slutningen af 800-tallet, tales der ikke om at fejre jul, men om at drikke jul. Det at drikke jul ser vistnok ud til at have været en ”midvinterfest”, hvor ønsket om fred og frugtbarhed i det kommende år stod stærkt.

 

19.  2. At bære julen ud er et gammelt udtryk for, at man ikke nyder vådt eller tørt. Dermed bringer man ifølge overtroen ulykke over huset. Denne overtro var nær sammenknyttet med en anden: at den, som juleaften først holdt op med at spise, skulle dø inden året var omme (julen regnedes i ældre tid for årets begyndelse).

 

20.  2. Julerente. Joh, såmænd. I dag kalder vi det vel julegratiale. Gaverne var noget andet i gamle dage. Tænk eller på cigaren til postbudet, bajeren til skraldemanden, kalenderen fra banken og købmanden, blomsterdekorationer fra forretningsmanden osv. Borgerne i byerne forærede altså gaver, julerente, til øvrighedspersoner – hvilket i lille målestok har holdt sig op i vor tid.

 

 

Tilbage til test din juleviden