Prøv din juleviden

 

 

Mange traditioner og meget historie knytter sig til julen. Prøv din viden i den hyggelige julequiz. Nederst vil du kunne klikke dig videre og se svarene. Men prøv nu først selv.

 

 

1.      Borgerskabet i byerne fik ifølge beretningerne allerede juletræet i året 1811. Dette skete i Kongens København, men hvad hed gaden?

 

a.      Borgergade

b.      Nissegade

c.       Ny Kongensgade

 

2.      Meget hurtigt bredte skikken sig, for snart havde juletræet fundet vej til alle hjem i Danmark. En berømt digter digtede sågar et digt, som han kaldte ”Grantræet”. Hvad hed digteren?

 

a.      H.C. Lumbye

b.      H.C. Hansen

c.       H.C. Andersen

 

3.      Juletræet kom her til lands gennem vore hertugdømmer sidst i 1700-tallet. Juletræet sås først ude på landet i selv Kongeriget Danmark i 1808. Hvor henne?

 

a.      På herregården Holsteinsborg på Sydsjælland

b.      På Fredensborg Slot i Fredensborg

c.       På Torvepladsen i Roskilde

 

4.      Sangen har otte vers; men det sjette er ret ukendt og lyder således: ”Træets allerbedste sir skal min William have: på det blanke guldpapir må du gerne gnave. Vær forsigtig og giv agt, indenfor er noget lagt, som du ej må kramme, dét er til din amme”. Hvad er navnet på denne sang?

 

a.      ”Højt fra træets grønne top”

b.      ”Julen har bragt velsignet bud”

c.       ”Det kimer nu til julefest”

 

5.      I sangen ”Højt fra træets grønne top” synges: ”Lad den lille Signe blot få sin julegave”. Hvem var hun?

 

a.      Hun var Peter Fabers (digterens) lille datter

b.      Hun var Peter Fabers broders lille datter

c.       Hun var navnet på en hvem som helst

 

6.      Stjernen på toppen er det allersidste, man i de fleste hjem sætter på juletræet. Hvad betegner denne stjerne?

 

a.      Nordstjernen, som vikingerne navigerede efter

b.      Betlehemsstjernen, hvorunder Jesus blev født

c.       Lyset, der skal vende tilbage efter vinteren

 

7.      Ofte er juletræet smukt pyntet med ting og sager, som er gået i arv igennem mange slægtled, f.eks. ranker med små dannebrogsflag. Hvad kendetegner dette?

 

a.      At det er et udtryk for fædrelandskærlighed

b.      At juledag er officiel, dansk flagdag

c.       At Jesus, Frelseren, er blevet født

 

8.      Man henter gerne sit juletræ hjem nogle dage før jul, men hvornår skal det ifølge sædvanen først pyntes?

 

a.      Når skolerne holder juleafslutning

b.      På lillejuleaften

c.       I løbet af juleaftensdag

 

9.      Juletræet pyntes også gerne med engle, juleengle. Hvilket billede skal disse udvise? Hvad er forklaringen?

 

a.      Det er Jesusbarnets ”andet jeg”

b.      De hentyder til salmen: ”Lysets engel går med glans

c.       At der skal være fred ligesom i mundheldet: ”Der gik en engel gennem stuen”

 

10.  De oprindelige julelys, de to store lys, skal ifølge sædvanen stå tændt på bordet hele juleaften. Hvorfor?

 

a.      Det er fra disse lys, at man tænder juletræets lys

b.      De brænder til minde og til hyldest for Jesus

c.       De skal bruges til at tænde fars cigar med efter dansen

 

11.  Gæt nu udtrykket ”trettendedagen”. Julen er til ende her, skønt vi synger: ”Julen varer lige til påske”. Hvilken dag var førhen den sidste juledag i julen?

 

a.      Den 1. januar

b.      Den 6. januar

c.       Den første mandag i det ny år

 

12.  Advent betyder: ”komme”, og fejres som en forberedelse til julen (Kristi komme). Hvornår begynder kirkeåret, altså kirkens nytår?

 

a.      Den første søndag i advent

b.      Den første søndag i december

c.       Den første december

 

13.  Hvilken sang kommer disse strofer fra: ”… hid de flyver med paradisgrønt, hvor de ser, hvad for Gud er kønt, lønlig iblandt os de går”?

 

a.      ”Julen har englelyd”

b.      ”Glade jul, dejlige jul”

c.       ”Det kimer nu til julefest”

 

14.  Gæt næste julesangs titel: ”Grenen fra livets træ står skønt med lys som fugle på kviste; det barn, som sig glæder fromt og kønt, skal aldrig den glæde miste”?

 

a.      ”Et barn er født i Betlehem”

b.      ”Julen har bragt velsignet bud”

c.       ”Kimer, I klokker”

 

15.  I England og USA fejres julen ikke lige så ivrigt som hos os. Hos dem er juleaften en næsten og tilnærmelsesvis almindelig aften; men hvornår fejrer de så deres jul?

 

a.      23. december om aftenen

b.      24. december til middag

c.       25. december om morgenen

 

16.  Hvem skrev juleskuespillet ”Nøddebo Præstegård”?

 

a.      Ludvig Holberg

b.      Elith Reumert

c.       Johannes V. Jensen

 

17.  Gæt nu videre på en ordvending. Et mundheld siger nemlig: ”En hvid jul giver en …”

 

a.      … masse julegaver

b.      … hyggelig jul

c.       … grøn påske

 

18.  At drikke jul er nok den hedenske sædvane, der har holdt sig bedst. Hvad drak man af for 1.000 år siden, når man ”drak jul”?

 

a.      Af slanke drikkeglas

b.      Af runde kokosskaller

c.       Af aflange drikkehorn

 

19.  Der er ting og sager, man ikke må til jul. En af tingene er, at man ikke må bære julen ud. Hvad vil det med andre ord sige, at nogen ”bærer julen ud”?

 

a.      At man udspreder dårlig stemning i lokalet

b.      At man forlader huset uden at nyde noget

c.       At man ikke selv giver nogle gaver tilbage

 

20.  Nu er gaverne ikke det vigtigste ved julen, hvis man lige undtager børnenes synspunkt. Hvad hed gave givning op til jul førhen til ikke familiemedlemmer?

 

a.      Tvangsjulegaver

b.      Julerente

c.       Julefedterøve

 

 

 

              Svar

 

Tilbage til forsiden